Teamleder for kommunikation

Verdens Skove
Verdens Skove
Verdens Skove søger ny teamleder for kommunikation
Vil du gøre en forskel for skovene, biodiversiteten, klimaet og de oprindelige folk?

Kunne du tænke dig at arbejde med kommunikation hos en miljøorganisation i vækst? Har du erfaring med at arbejde med kampagner, fundraising og kommunikation, så søger Verdens Skove nu en ny teamleder for vores kommunikationsteam med start 1. oktober eller hurtigst muligt derefter. Stillingen kan varetages fra vores kontor i København eller Aarhus.

 

Jobbet
Vores kommunikationsteam har ansvaret for Verdens Skoves kommunikation, herunder udformning af kampagner, pressehåndtering, fundraising og vores medlemspleje. Derudover har teamet ansvaret for Verdens Skoves webshop og virksomhedssamarbejder i Danmark. Teamets arbejde sker i tæt samarbejde med resten af sekretariatet og frivillige i foreningen, og det er en essentiel del af vores arbejde og med til at understøtte vores indsatser i Latinamerika og Afrika.

Som teamleder skal du sammen med dine medarbejdere i teamet og den øvrige ledelse være med til at sætte den strategiske retning og styrke indsatsen indenfor teamets ansvarsområder. Det gælder både i en dansk og en global kontekst. Som teamleder vil du få personaleansvar for tre fastansatte medarbejdere samt studentermedhjælpere og praktikanter. Vi forventer og håber, at teamet vil vokse i fremtiden i takt med, at teamets ansvarsområder styrkes og videreudvikles.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • at videreudvikle Verdens Skoves digitale kommunikation og brug af digitale platforme med fokus på mobilisering til fordel for Verdens Skoves vision om en verden med en rig skovnatur.

  • at skabe kampagner, der oplyser og mobiliserer befolkningen.

  • at udvide og styrke vores fundraising-arbejde sammen med teamet på en måde, som skaber sammenhæng med vores arbejde i Syd.

  • at indgå i og være med til at videreudvikle ledelsesteamet med fokus på samarbejde på tværs af afdelinger, teams, frivillige og mellem vores kontorer i Århus, København, Honduras, Bolivia og Etiopien.

 

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • er en dygtig personaleleder med erfaring og/eller flair for at motivere andre og få dine medarbejdere til at lykkes. Du er er god til at "spille andre gode", og du har stort fokus på medarbejdertrivsel.

  • er god til at koordinere og prioritere mange opgaver på én gang uden at miste overblikket og er god til at samarbejde på tværs og til at styre processer med forskellige interessenter både i og udenfor organisationen.

  • er en kreativ formidler med masser af ideer og input til at afsøge de vigtigste historier fra Verdens Skoves arbejde og bringe dem i spil.

  • har erfaring med kampagner og/eller projektarbejde om Syd f.eks. med miljø- og udviklingsspørgsmål, så du kan bidrage til at “bringe verden hjem til Danmark" i vores kampagner, fortællinger og kommunikationsarbejde.

  • har erfaring med at arbejde med målgrupper og nytænke kampagner, der kan få befolkningen til at engagere sig og forstå komplekse problematikker.

  • har dokumenteret erfaring med fundraising, medlemshvervning og medlemspleje.

  • har en god økonomiforståelse og erfaring med at styre og overholde budgetter

  • går forrest som det gode eksempel og hjælper til med opgaverne, når der er travlt.

Det vil være en klar fordel, hvis du kan spansk, men det er ikke et krav. Desuden vil erfaring fra forskellige brancher og erfaring med pressehåndtering, virksomhedssamarbejder og markedsføring (f.eks. ifm. en webshop) være yderst relevant.

 

Hvad tilbyder vi? Et udfordrende og spændende job på en dynamisk arbejdsplads, hvor du samtidig får muligheder for at kæmpe for naturen, biodiversiteten, klimaet og oprindelige folks rettigheder. Du får muligheden for at arbejde centralt i København eller Aarhus med søde og engagerede kollegaer, der ligesom dig brænder for naturen.

Det praktiske 37 timers arbejdsuge med mulighed for flextid jf. vores husaftale. Løn- og arbejdsvilkår tager udgangspunkt i statens overenskomst for AC eller HK, og lønnen vil følge medarbejdere i staten med et individuelt kvalifikationstillæg som teamleder med udgangspunkt i kompetencer og erfaring. Du vil referere til Verdens Skoves sekretariatschef.

Ansøgning og ansættelse Stillingen søges via knappen “søg jobbet her" her på siden. Send din ansøgning og CV senest søndag d. 14. august. Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt Caspar Olausson på mail cao@verdensskove.org eller telefon 41731269.

Der afholdes første runde samtaler med case den 22. og 23. august, og der vil derudover være en 2. samtale den 25. august. med henblik på ansættelse fra den 1. oktober 2022 eller snarest muligt derefter.

Der vil være mulighed for at deltage på Verdens Skove Sekretariatsdage den 15.-16. september, hvor du kan møde kommende kollegaer.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 14. august

Frist: 14. august

Info

Virksomhed
Verdens Skove
Stillingsbetegnelse
Teamleder for kommunikation
Kontakt
Caspar Olausson
cao@verdensskove.org
Telefon: 4173 1269
Website
Indrykningsdato
09-08-2022
Ansøgningsfrist
14. august
Adresse
Verdens Skove
København eller Aarhus

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.