Webredaktør

Vejdirektoratet
Vejdirektoratet
Webredaktør til Vejdirektoratet
Har du lyst til at kommunikere om alt fra byggeprojekter og trafiksikkerhed til klima og selvkørende biler, så er du måske vores nye kollega?

Vejdirektoratet har fået et nyt ’ansigt’ på nettet. Nu mangler vi blot den visionære web-redaktør til at stå i spidsen for hjemmesiden og sikre, at vi leverer varen til mange tusinde daglige besøgende på Vejdirektoratet.dk.

 

Dine opgaver

Du bliver en del af den nye webredaktion med ansvar for at drive den redaktionelle profil, sikre en fortsat udvikling og naturligvis opdatere indholdet på hjemmesiden.

Jobbet som webredaktør omfatter bl.a.:

  • Sætte retningen for indholdet på Vejdirektoratet.dk og sammen med webredaktionen levere relevant indhold til de besøgende på siden

  • Have forståelse for og evne til at udnytte de digitale muligheder på den nye hjemmeside og på de sociale medier

  • Lede mindre udviklingsprojekter på hjemmesiden og holde styr på leverandøren

  • Styre kommunikationen på udvalgte anlægsprojekter i samarbejde med projektlederne på byggepladsen og dine øvrige kollegaer i kommunikationsafdelingen.

  • Tilrettelægge kommunikation, der bl.a. inddrager borgere, kommuner og presse og formår at skabe et godt samarbejde med dem.

Stillingen som web-redaktør er nyoprettet og du har mulighed for at sætte dit eget præg på indholdet i opgaverne.

 

Din profil

Du har en kommunikationsfagliguddannelse på kandidatniveau og erfaring med kommunikation til web og med CMS.

Vores hjemmeside er lavet i Drupal. Det er en fordel, men det er ikke et must, at du har kendskab til dette værktøj.

Du er en dygtig projektleder med styr på detaljen, både i drift og når hjemmesiden kræver nyudvikling. Du kan se den gode og inspirerende historie i vores arbejde, du kan skrive kort og præcist, og du kan kommunikere relevant og vedkommende om vores projekter. Du er proaktiv og spiller ind med dine egne idéer på de opgaver, som du får.

Du er god til relationer, og du kan arbejde om kommunikation med mange forskellige faggrupper. Du kan både være praktikeren og rådgiveren. Og du har et positivt drive.

 

Om os

I Vejdirektoratet arbejder vi sammen for at sikre et højt informationsniveau på alle vores projekter samt gøre vores unikke viden om trafik på de danske veje tilgængelig for offentligheden.

Du bliver en del af en kommunikerende og kreativ enhed, hvor vi er 15 medarbejdere, der har ansvaret for visuel og digital kommunikation, kampagner, intern kommunikation, presse, sociale medier samt kommunikation ifm. vores anlægsprojekter. Vi sætter pris på godt humør og et uhøjtideligt miljø, hvor vi skaber resultaterne sammen.

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.

Dit ansættelsesområde vil være Transport- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er Vejdirektoratet, hvor du ansættes i Kommunikationsområdet på vores adresse i København, Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal, 1577 København V.

Vejdirektoratet er repræsenteret og driver projekter flere steder i landet, og du skal derfor trives med at arbejde over distancen og også forvente noget rejseaktivitet. Det vil derfor være en fordel, at du har kørekort.

 

Læs mere

Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Sidsel Addington Bang på +45 6080 9797 og/eller siab@vd.dk.

 

Er du interesseret?

Send din ansøgning senest den 2. oktober 2019. Vi håber at kunne besætte stillingen pr. 1. december 2019. Vi forventer at afholde samtaler den 9. og 11. oktober 2019.

Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.

Vejdirektoratet ønsker at afspejle det omgivende samfund i medarbejdersammensætningen og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 2. oktober

Frist: 2. oktober

Info

Virksomhed
Vejdirektoratet
Stillingsbetegnelse
Webredaktør
Kontakt
Sidsel Addington Bang
siab@vd.dk
Telefon: +45 6080 9797
Website
Indrykningsdato
11-09-2019
Ansøgningsfrist
2. oktober
Adresse
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.