Partnership Communications Manager

UNICEF
UNICEF
Partnership Communications Manager til UNICEF
I UNICEF oplever vi i disse år stor interesse fra virksomheder, der ønsker at støtte op om FN’s Verdensmål og vores arbejde for alle verdens børn i særdeleshed. For at kunne indfri Verdensmålene og nå ud til flere børn, har vi ambitiøse mål om at øge indsamlingen i Danmark. En vigtig drivkraft for at sikre en øget indkomst er vores eksisterende såvel som nye partnerskaber blandt virksomheder og fonde.
I de kommende år vil vi styrke vores samarbejde med virksomheder og fonde i Danmark. Vi søger derfor en erfaren Partnership Communications Manager til at hjælpe os med at sikre en mere integreret tilgang til kommunikation af vores partnerskaber. Vi tror på, at anerkendelse af vores partnerskaber med virksomheder og fonde er et centralt element i at opretholde stærke partnere, og vi leder derfor efter en strategisk stærk person, der kan udvikle og styrke kommunikationen om vores partnerskaber samt medvirke til at øge opmærksomheden omkring muligheder og fordele ved at indgå et strategisk partnerskab med UNICEF.
 
Om jobbet
Vi tilbyder et arbejde for en helt særlig og vigtig sag i et spændende internationalt miljø, hvor du både selv kan udvikle dig og også sætte dit fingeraftryk på udviklingen. Dine opgaver bliver blandt andet:
 
  • Udvikling, planlægning, drift og evaluering af kommunikations- og markedsføringsstrategier til støtte for vores eksisterende og kommende partnerskaber med det formål at skabe øget synlighed og brandværdi.
  • Udvikling og eksekvering af konkrete kommunikationsaktiviteter, marketing og PR i tæt samarbejde med vores partnere og vores kollegaer i hhv. kommunikations- og partnerskabsafdelingen. Herunder udarbejdelse af kommunikationsmaterialer som pressemeddelelser, nyhedsartikler, takkekommunikation samt indhold til sociale medier og fundraisingaktiviteter.
  • At sikre effektiv profilering af vores partnere via egne, partneres og øvrige eksterne kanaler for at sikre synlighed og anerkendelse af vores partneres investering i børns udvikling og trivsel.
  • At sikre, at de fælles kommunikationsaktiviteter med vores partnere er i overensstemmelse med vores langsigtede fundraising, advocacy og brand mål - samt efterlever vores etiske retningslinjer og vores brand guidelines.
  • I samarbejde med kommunikationsdirektøren at rådgive om UNICEFs kommunikationsrespons i forbindelse med eventuelle omdømmeudfordringer, der kan opstå i forbindelse med vores engagement med virksomheder.
 
Om dig
Vi leder efter en engageret kollega, der gerne går en ekstra mil, når der er brug for det. Du er:
 
  • Strategisk stærk og evner samtidig at være udførende på konkrete, praktiske kommunikationsopgaver. Du formår at lægge en kommunikationsstrategi og føre den ud i livet.
  • I stand til på et højt strategisk niveau at rådgive om medier, kommunikation, markedsføring og PR i relation til samarbejdet mellem os og vores partnere.
  • En ambitiøs kommunikatør, som er fortrolig med både skriftlige og visuelle virkemidler og har en god forståelse for digitale medier.
  • Fleksibel og trives i en foranderlig hverdag, hvor det ofte går stærkt og der er mange bolde i luften.
  • God til at arbejde selvstændigt og få meget fra hånden.
  • En holdspiller, der trives med mange forskellige samarbejdsflader.
  • Struktureret, ansvars- og kvalitetsbevidst.
  • Indstillet på ind imellem at arbejde uden for almindelig abejdstid, f.eks. når vi har en katastrofeindsamling.
  • Rar at være sammen med og trives med en uformel omgangstone på arbejdspladsen.
  • Klar til lejlighedsvis at påtage dig rolle som stand-in ift. pressehenvendelser, fx i spidsbelastningsperioder eller ved sygdom.
 
Kvalifikationer
  • Kommunikationsfaglig uddannelse
  • 3-5 års erfaring fra et tilsvarende job eller fra bureau. Vi leder efter en kandidat, der har kommerciel indsigt, og kan rådgive omkring koncepter og målgrupper.
  • Erfaring med projektledelse, PR og marketing er en fordel. Vi leder efter en kandidat der både kan rådgive b2b ift. vores relation med vores partnere og i udmøntningen af partnerskabet, hvor virksomhederne typisk er interesserede i b2c-sparring.
  • Taler og skriver fejlfrit dansk samt engelsk på højt niveau
 
Organisatorisk bliver vores nye kollega en del af vores kommunikationsafdeling med reference til content-teamlederen, men du vil få et tæt samarbejde og berøringsflader med andre funktioner og afdelinger i huset, navnlig partnerskabsafdelingen og eksternt i relation til vores partnere.

Der er tale om en fast stilling på fuld tid med ansættelse fra 1. januar 2018. Løn- og ansættelsesvilkår efter aftale og på danske vilkår. For spørgsmål og yderligere oplysninger, kontakt mediechef Christian Sophus Ehlers tlf. 26717884 eller på e-mail cehlers@unicef.dk
 
Ansøgningsfrist er mandag den 19. november kl. 8.00. Vi forventer første runde samtaler torsdag den 22. november. Der vil for kandidater der går videre 2. runde, være tale om en lille opgave mandag den 26. november. Eventuel 2. samtale er tirsdag den 27. november. Vi håber på tiltrædelse 1. januar 2019 eller efter nærmere aftale.
 
UNICEF er dén organisation, som alle verdens lande har sat i spidsen for at sørge for, at børn overlever og klarer sig i livet. Først og fremmest hjælper vi de mest udsatte børn, men ikke kun dem. UNICEF arbejder for alle verdens børn. Rammen er FN’s Børnekonvention, og hele indsatsen er afhængig af frivillige bidrag fra private, fonde og virksomheder. 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 19. november kl. 8.00

Frist: 19. november kl. 8.00

Info

Virksomhed
UNICEF
Stillingsbetegnelse
Partnership Communications Manager
Kontakt
Christian Sophus Ehlers
cehlers@unicef.dk
Telefon: 26 71 78 84
Website
Indrykningsdato
08-11-2018
Ansøgningsfrist
19. november kl. 8.00
Adresse
UNICEF
Marmorvej 51
2100 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.