PR-stærk kommunikationskonsulent

Ungdommens Røde Kors
Ungdommens Røde Kors
Erfaren og PR-stærk kommunikationskonsulent søges
Vil du være med til at hjælpe 15.000 udsatte børn og unge?

Er du en passioneret historiehaj? Både når det gælder de bløde og de hårde historier? Er din rygsæk fyldt med gode kommunikative og relationelle erfaringer? Så er det måske dig, Ungdommens Røde Kors (URK) er på udkig efter!

 

Dine ansvarsområder
Dine tre primære mål og ansvarsområder er:

  1. Styrke involveringen i URKs sociale og ungedrevne aktiviteter og fortaler-arbejde. Bl.a. via bred PR-dækning, målrettet frivilligrekruttering og engagerende kommunikationsmaterialer (fx i form af video, billeder og infografikker) til samarbejdspartnere og frivillige.
  2. Øge omtalen og partnerskabsværdien af URKs fundraisingkampagner. Bl.a. via bred PR-dækning og ved at producere stærke, personlige effektfortællinger fra børnene og de unge.
  3. Drive, udvikle og producere indholdet og dialogen på URKs SoMe-kanaler (Facebook, Instagram og Linkedin), primært organiske. Samt styre URKs proaktive og reaktive pressearbejde.      

Afhængigt af kommunikationsopgavens omfang og formål er det din opgave at udvikle kommunikationsplanen, opdyrke og producere historierne og indholdet - samt rådgive vores ansatte og frivillige i deres kommunikationsindsatser. Du vil også have dine egne projekter og kampagner, som du er ansvarlig for.  

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores anden kommunikationskonsulent (som er mere marketing-orienteret) om redaktionsplan og indholdsproduktion, og med vores konsulent for kommercielle partnerskaber om indsamlingskampagner, erhvervssamarbejder samt velgørenhedsauktioner.

Du vil blive en del af et stærkt hold bestående af ansatte og frivillige, der kommunikerer på livet løs via sociale og etablerede medier samt kampagneplatforme (fx via influencere, podcasts og undervisningsmateriale) og nyhedsbreve.

 

Din profil – fagligt og personligt

  • Du har en udadvendt, overbevisende og handlekraftig personlighed og lader dig ikke gå på af en kritisk journalist. Du har stor erfaring med opsøgende PR. Du ved, hvad der skal til for at positionere URKs mærkesager i pressen og er god til at briefe og spotte de bedste talspersoner.
  • Du tænder både på at fundraise og på at give en stemme til de udsatte børn og unge, som sjældent bliver hørt (bl.a. ift. stigende mistrivsel blandt børn og unge, børnefattigdom og isolation af udsatte børn og unge).
  • Du er nysgerrig og har næse for at opdyrke de gode historier, og skrive dem hurtigt og skarpt. Både person- og tendenshistorierne, der mobiliserer frivillige og donorer.  
  • Du er i det hele taget hamrende dygtig til at fortælle historier og skrive i alle formater - lige fra det ultrakorte slogan til det længere indlæg. Du bevæger dig ubesværet på tværs af kanaler – både SoMe og andre kampagneplatforme (egne, betalte og fortjente medier).
  • Du har et udpræget talent for tværfagligt samarbejde – også på tværs af geografi. Derfor stortrives du med et mix af meget forskellige kollegaer og samarbejdspartnere – med meget forskellige kommunikationskompetencer. Du sætter også stor pris på en afvekslende hverdag.
  • Erfaring med projektledelse og videoproduktion (som minimum på budskabsniveau) er vigtigt. Mens erfaring med branding og brugerdrevet markedsføring vil være en fordel med ikke et krav.
  • Du har kommunikationsbaggrund og relevant faglig uddannelse. Derfor har du min. 3 års erfaring med kommunikation i praksis og har opnået synlige resultater.

 

Vi tilbyder
Et meningsfyldt arbejde med masser af udfordringer og ansvar samt et godt, humoristisk og ungt arbejdsmiljø, hvor der er kort fra tanke til handling. Du bliver en del af et kompetent og kreativt kommunikations- og fundraisingteam, der spænder vidt og arbejder tæt sammen.

Stillingen er på 37 timer og er placeret på URKs sekretariat på Hejrevej 30 i København NV.
Vi tilbyder ansættelse efter overenskomst med lønindplacering efter anciennitet.

Deadline for ansøgningen er torsdag 23. januar – med opstart senest 1. marts.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommunikations- og fundraisingchef, Line Holten Sichmann, helst på mail line@urk.dk. Alternativt på tlf. 42 72 82 99.

Bemærk at vi kun modtager ansøgninger sendt gennem vores rekrutteringssystem.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest og derved giver samtykke til, at vi må indhente børneattest i forbindelse med ansættelsen og løbende gennem ansættelsesforholdet.


Om Ungdommens Røde Kors

  • URK er en selvstændig organisation under Røde Kors i Danmark, der udfører det meste af organisationens børne- og ungdomsarbejde i Danmark og i verden.
  • URK har ca. 300 frivillig- og ungedrevne sociale aktiviteter rundt om i hele Danmark. Aktiviteterne spænder fra ferielejre, klubaktiviteter, lektiecaféer og rådgivningstjenester til aktiviteter på krisecentre, hospitaler, psykiatriske afdelinger og i fængsler.
  • URK har 38 frivilligdrevne lokalafdelinger og engagerer flere end 5.000 frivillige og flere end 13.000 medlemmer og faste støtter. Sammen med vores mange gode samarbejdspartnere er de alle med til at styrke 15.000 børn og unges selvværd og sociale relationer.

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 23. januar

Frist: 23. januar

Info

Virksomhed
Ungdommens Røde Kors
Stillingsbetegnelse
PR-stærk kommunikationskonsulent
Kontakt
Line Holten Sichmann
line@urk.dk
Telefon: 42 72 82 99
Website
Indrykningsdato
09-01-2020
Ansøgningsfrist
23. januar
Adresse
Ungdommens Røde Kors
Hejrevej 30, 2. sal
2400 København NV

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.