Kommunikatør & Fundraiser

TUG -Tandsundhed Uden Grænser
TUG -Tandsundhed Uden Grænser
Vi søger en skarp kommunikatør og fundraiser
Vi søger en skarp kommunikatør og fundraiser

Er du en god historiefortæller på alle platforme, der kan arbejde med strategisk kommunikation? Kan du fundraise blandt virksomheder og fonde til vores arbejde med at hjælpe børn i udviklingslande til sundere tænder? Er du frisk på at kaste dig over mange forskellige slags opgaver i øvrigt?

Så kan du blive vores nye kollega og del af TUG’s sekretariat, hvor vi arbejder med internationale udviklingsprojekter for at skabe bæredygtig skoletandpleje i udviklingslande. Samtidig arbejder vi med frivillignetværk, og vores samarbejde med private virksomheder og fonde er under udvikling.

Du vil få sparring og et tæt samarbejde med engagerede og dygtige medarbejdere i vores sekretariat. Dine hovedopgaver bliver at:

  • sikre udvikling og implementering af en kommunikationsstrategi

  • øge organisationens synlighed, gennemslagskraft og troværdighed over for de prioriterede målgrupper gennem en strategisk og prioriteret kommunikationsindsats

  • arbejde med organisationens sociale medier, hjemmeside, nyhedsbreve, trykt materiale, PR og kampagner

  • sikre udvikling og implementering af en fundraisingsstrategi

  • fundraise til organisationens virke blandt virksomheder, fonde og private

  • repræsentere TUG ved relevante møder og events

  • tage del i organisations generelle drift- og administrationsopgaver
     

Vi forventer, at du kan dokumentere solid erfaring med at arbejde med kommunikation. Dine erfaringer inden for fundraising/markedsføring må du også gerne fortælle os om. Det er yderligere en fordel, hvis du også kan arbejde med databaser.

 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en relevant videregående uddannelse

  • har min. 3 års relevant erhvervserfaring

  • er hjemmevant i Mailchimp, Wordpress, Adwords og Google Analytics

  • har kendskab til CSR og til FN’s globale udviklingsmål

  • arbejder selvstændigt og initiativrigt og mestrer at samarbejde og netværke med en bred kreds af aktører på tværs af fagligheder samt sociale og kulturelle forskelle

  • kan håndtere komplekse og mangeartede opgaver

 

Hvem er vi?
TUG – Tandsundhed Uden Grænser er en dansk udviklingsorganisation, som arbejder for at forbedre livsmulighederne for børn i verdens fattigste lande gennem bedre tandsundhed. Gennem daglig tandbørstning for skolebørn og akutbehandling har vi succes med at udvikle sundhedsmodeller, som lokale kræfter selv kan videreføre. Vi styrker lokale NGO’er og involverer lærere, forældre, sundhedsarbejdere og tandfaglige. Vi går i dialog med nationale beslutningstagere, så de kan se fordelene ved at prioritere skolebaseret forebyggelse af tandsygdomme. Som et led i vores udviklingsarbejde, udsender vi to gange om året frivillige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter på dentalmissioner i projektlandene.

 

Arbejdsvilkår
Der er tale om en fast stilling på 30 timer ugentligt og er med tiltrædelse snarest muligt.

Ansættelsessted: vores kontor i Tandlægernes Hus, Amaliegade 17, 1256 København K.

Du vil blive en del af et lille men effektivt sekretariat. Vi er en organisation i udvikling, og du vil have rig mulighed for at videreudvikle dine egne arbejdsområder. 

 

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 8. august 2021

Samtaler: forventes afholdt i uge 33 i København. Medbring venligst referencer. 

Send venligst CV, ansøgning og andre relevante papirer elektronisk til job@tug-dk.org

For yderligere information ang. stillingen kontakt venligst TUG koordinatorer Signe Fink på mail sif@tug-dk.org / telefon 33487762 eller Louise Munch Thomsen på mail lmt@tug-dk.org / telefon 33487703 (mandag til fredag mellem kl. 10-12). NB: kontoret er ferielukket i uge 29-30.

Vi opfordrer alle uanset køn, etnicitet og religion til at søge stillingen.

 

Du kan læse mere om os på www.tug-dk.org

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 8. august

Info

Virksomhed
TUG -Tandsundhed Uden Grænser
Stillingsbetegnelse
Kommunikatør & Fundraiser
Kontakt
Louise Munch Thomsen
tug@tug-dk.org
Telefon: 33487703
Website
Indrykningsdato
22-06-2021
Ansøgningsfrist
8. august
Adresse
TUG -Tandsundhed Uden Grænser
Amaliegade 17
1256 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.