Marketing- og kommunikationskonsulent

TEMP-TEAM
TEMP-TEAM
Marketing- og kommunikationskonsulent til nordisk brand
Skriver du, så ordet fanger? Og drømmer du om at udvikle et brand og måske blive Head of Marketing? Så kan det være lige dig, vi har brug for til at løfte vores marketingindsats til en ny liga.
Vi, TEMP-TEAM, er et nordisk rekrutterings- og vikarbureau. Som marketing- og kommunikationskonsulent hos os skal du sammen med nordiske kollegaer skabe ét brand og sætte en ny standard for marketing, så vi gør en forskel for endnu flere virksomheder og positionerer os som en stærk karrierepartner for vikarer og kandidater. Dine opgaver vil være at:
 
  • Producere nyhedsbreve, SoMe-opslag, artikler, whitepapers og analyser, der deler ud af vores HR- og rekrutteringsviden – så vi får PR, relevant trafik, loyale følgere og flere kunder
  • Koble kunderejser med content og udvikle indhold til mail-flows, så vi skaber leads og salg
  • Skrive modtagerorienterede hjemmesidetekster, så vi sikrer konverteringer
  • Udvikle ideer og budskaber, der understøtter vores forretnings- og marketingmål
  • Opstille mål for marketingaktiviteter og lave kommunikationsplaner 
  • Måle og evaluere vores indsatser, så vi kan forbedre os

Dine tekster er tipping points og sender bounceraten i bund
Du gør dig umage med at forstå, hvem du taler til, så dine tekster bliver søgemaskineoptimerede evergreens – for du ved, at ”Google only loves you when everyone else loves you first”. Du finder det gode content i krydsfeltet mellem forretningsmål, pain points, brand, billeder og tekst. Og du sætter indholdet op, så de rette reagerer på dine call to actions. Dit repertoire dækker hele kunderejsen – fra hero- til hub- og help-content, som du tilpasser til kanaler og kampagner.

Hvilke af dine digitale kompetencer hjælper os til næste niveau?
Har du erfaring med Marketing Automation? Kan du opsætte kampagner (fx med lead generation forms eller retargeting)? Kan du indsamle statistik om brugeradfærd på websider (fx i Google Analytics)? Mestrer du andre digitale værktøjer, der kan skabe værdi for os? Så vil vi gerne høre det.

Du er den kollega, alle giver kudos på LinkedIn  
Det gode samarbejde er ikke bare = arbejdsglæde for dig – du ved, at de bedste resultater nås i fællesskab. Dit gode humør bidrager til, at vi kommer til at ”skratta” endnu mere fra Tønder til Tromsø. Mikser man gåpåmod, selvstændighed, learnability og lyst til at skabe resultater, så har man dig – intet mindre!

Vi forestiller os, at du har en kandidatuddannelse og nogle års relevant erfaring som marketing- eller kommunikationskonsulent. Du har måske en titel som Content Specialist, Digital kommunikationsmedarbejder eller Marketing Manager.

Du bliver en del af noget større
Din faglige udvikling og trivsel er vigtig for os: Du bliver en del af et nordisk marketingteam, der har let til latter og går en ekstra mil – også for dig. Vi, TEMP-TEAM, er også en del af Juhler Group, en international gruppe af rekrutteringsvirksomheder, så du vil referere til og arbejde tæt sammen med Juhler Groups marketing- og kommunikationsdirektør og få gode kollegaer i TEMP-TEAM og på tværs af gruppen.

Du kommer til at arbejde i hjertet af København – 2 minutter fra Vesterport Station, hvor vi deler kontor med Juhler Groups HQ. Vi tilbyder samtidig en fleksibel hverdag med mulighed for både at arbejde på kontoret og hjemmefra.

Vil du være med til at opbygge et stærkt nordisk brand?
Vi har brug for dig, en dygtig marketing- og kommunikationskonsulent, der vil være med til at sætte retning på vores rejse. Vi indkalder løbende til samtaler, så send os hurtigst muligt din ansøgning og dit CV sammen med eksempler på tekster, du har skrevet. Vi leder efter den rette, så ansøgningsfristen er løbende, og ansættelsesstart er hurtigst muligt.

Hvis du har spørgsmål til os og stillingen, er du velkommen til at kontakte Sille Søndergaard, Chief Marketing and Communications Officer i Juhler Group på 50 60 59 90. Vi glæder os til at høre fra dig.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: Hurtigst muligt

Frist: Hurtigst muligt

Info

Virksomhed
TEMP-TEAM
Stillingsbetegnelse
Marketing- og kommunikationskonsulent
Kontakt
Sille Søndergaard
Telefon: 5060 5990
Website
Indrykningsdato
27-04-2021
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Adresse
TEMP-TEAM
Vester Farimagsgade 6 2. sal
1606 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.