Pressekonsulent

TMF Sekretariat
TMF Sekretariat
Pressekonsulent til teknik- og miljøborgmesteren i København
Den grønne dagsorden er rykket højt op på politikernes og mediernes dagsorden. Nu kan du få muligheden for at præge den.

Skal cyklisterne have bedre forhold på bekostning af bilisterne? Skal københavnerne sortere mere af deres affald til genanvendelse, eller skal vi lade flammerne tage det på byens forbrændingsanlæg? Skal kommunens begrænsede ressourcer prioriteres i byens velstillede bydele eller i de udsatte boligområder?

Hvis du søger denne stilling, får du et ansvar for, at der på daglig basis bliver leveret meningsfyldte svar fra Københavns teknik- og miljøborgmester på disse og mange andre spørgsmål til journalister og via de sociale medier.

 

Vores nuværende pressechef er det næste halve år blevet konstitueret i stillingen som sekretariatschef. Derfor har vi frem til sommerferien brug for en pressekonsulent til at hjælpe borgmesteren med at komme ud i pressen og på de sociale medier. Du får solid faglig støtte til opgaven fra en anden dygtig og erfaren pressekonsulent.

Herudover rummer sekretariatet 20 kollegaer, der hver dag i et fantastisk fællesskab sikrer en god og professionel betjening af borgmester, direktion og Teknik- og Miljøudvalget i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i forvaltningen.

 

Det er selvfølgelig en klar fordel, hvis du har erfaring fra lignende stillinger. Men vi har også en god evne til at spotte upoleret talent og kan hjælpe dig med at indfri dit potentiale. Herudover lægger vi vægt på, at du er en god kollega, der kan lide at blive mødt af et smil på læben, selvom dagene til tider kan være hektiske.

 

Det gør vi os af forestillinger om dig

  • Du har næse for de gode historier, og du kan få journalister til at interessere sig for dem

  • Du kan formidle selv komplekse og tekniske problemstillinger på en vedkommende måde

  • Du har forståelse for mediernes døgnrytme og journalisternes behov

  • Du har en stor kærlighed til København på grund af byens fokus på miljø, klima og ønsket om at udligne forskellene mellem de velstillede og udsatte boligområder

  • Du har lyst til at blive en del af et velfungerende fællesskab og bidrage aktivt til det
  •  

  •  

Det kan vi tilbyde dig

  • At blive en del af et fællesskab med mange fagligheder og et fælles mål om at gøre København til en bedre by at leve i

  • Et socialt fællesskab, der drejer sig om andet og mere end arbejde

  • Erfaring med pressearbejde fra en af Danmarks mest medieomtalte kommunale forvaltninger
 

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte konstitueret sekretariatschef Morten Rixen på 5168 0619 eller pressekonsulent Andreas Hein på 5136 4494.

 

Tiltrædelse senest den 1. februar 2020 og meget gerne før.

 

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

 

Søg via nedenstående link senest mandag den 16. december 2019
Vi vil gennemføre samtaler i uge 51.


Venlig hilsen 
Københavns Kommune

 

 
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 16. december

Frist: 16. december

Info

Virksomhed
TMF Sekretariat
Stillingsbetegnelse
Pressekonsulent
Kontakt
Andreas Hein
Telefon: 5136 4494
Website
Indrykningsdato
02-12-2019
Ansøgningsfrist
16. december
Adresse
TMF Sekretariat
Rådhuspladsen 1
1550 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.