Rådgiver til intern kommunikation / forandringskommunikation

TDC
TDC
Dygtig rådgiver til intern kommunikation / forandringskommunikation
Alt hvad du ved, kan og vil med intern kommunikation kommer i spil, når ledere og medarbejdere i TDC Group skal informeres om og engageres i en helt ny hverdag. Hvis du brænder for intern kommunikation og har ambitioner om at udvikle og drive store, interne kommunikationsprojekter – og ikke mindst forandringskommunikation – i en af landets største virksomheder, skal du læse med her.

 

Vi tør godt sige, at vi står over for en af de mest spændende og fagligt udfordrende kommunikationsopgaver, du kan finde i Danmark i øjeblikket. Vi vil gerne være med til at sikre, at vi i Danmark er et digitalt foregangsland – også i fremtiden. Derfor er vi i færd med en transformation af vores virksomhed, som bl.a. betyder, at vi ud af TDC Group skaber to nye virksomheder.

 

Én, der indeholder vores stærke brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate og Blockbuster. Og én, der bliver ejer af Danmarks bedste netværk – og som har ambitioner om at opgradere hele Danmarks digitale forbindelser med en kæmpe udbygning af vores digitale infrastruktur. Transformationen er et farvel til det TDC Group, vi kender i dag, og velkommen til en ny måde at drive televirksomhed(er) på.  

 

Jobbet

Det er en ambitiøs strategi, vi har lagt, og vi lykkes kun, hvis den interne kommunikation er perfekt timet, klar og engagerende, så ledere og medarbejdere er med hele vejen. Det er en krævende opgave, som du naturligvis ikke skal løse alene.

 

Du bliver en del af kommunikationsafdelingen – et fagligt stærkt team – der, udover at have ansvaret for udviklingen og eksekveringen af den interne kommunikation, også varetager den eksterne kommunikation i tæt samarbejde med Public Affairs og Marketing. Arbejdet med at udvikle den nye interne kommunikationsstrategi er netop begyndt, så du kommer med ombord på et tidspunkt, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på retningen. Helt overordnet vil din kalender blive fyldt med opgaver som: 

 

  • At udvikle de interne kommunikationsstrategier og -leverancer til de to nye virksomheder, vi er ved at skabe

  • At skrive tekster og udarbejde oplæg til ledere, så de enkelt kan videreformidle budskaberne til deres teams 

  • At producere korte videoer og opslag til vores intranet. Vi bruger Workplace by Facebook, så du har rig mulighed for at folde dit SoMe-talent ud

  • At engagere vores ledere og medarbejdere gennem nye kreative kommunikationsformater, vi udvikler sammen 

  • At eksekvere på de mange dag-til-dag kommunikationsopgaver, som popper op 

 

 

Din profil
Din dagligdag hos TDC Group vil være præget af en bred kontakt på tværs af organisationen eksempelvis HR, strategikontoret, forretningsenhederne mv. Derfor er du en struktureret person, som kan lide at have mange bolde i luften – og du trives i en dagligdag med mange kommunikationsopgaver, nogle med korte deadlines og andre med længere tidshorisont. Du har modet til at udfordre de formater, vi bruger i dag, og kreativiteten til at udvikle nye.

 

Vi forestiller os, at du har arbejdet med intern kommunikation tidligere, og gerne forandringskommunikation, at du har en relevant videregående kommunikationsfaglig uddannelse og minimum tre års erfaring fra enten bureau eller lignende job i kommunikationsafdelingen i en større virksomhed – og så tror du på, at du kan gøre en forskel for TDC Group. 


 

Interesseret? 
Kan du se dig selv i jobbet? Så send din ansøgning senest den 29. november – vi afholder samtaler løbende. Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsdirektør Katrine Prien på 2944 4744.

 

Om vores arbejdsplads

Vi er en virksomhed under stor forandring og med store ambitioner på egne vegne og på Danmarks vegne. Når vi kan tillade os at have store ambitioner, så er det fordi, vores medarbejdere er blandt landets bedste talenter og fordi, de brænder for det, de laver.

 

Vi er en arbejdsplads med en stolt historie og rødder, der går 136 år tilbage i tiden. Men vi er også en virksomhed med et mindset som en udfordrer og en moderne arbejdskultur, hvor vi arbejder meget fleksibelt. I kommunikationsafdelingen har vi fx ikke faste kontortider, så du kan selv planlægge din arbejdstid. Og vi sikrer også, at du har det rette udstyr til, at du kan arbejde lige så effektivt derhjemme som på kontoret. 


 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 29. november

Frist: 29. november

Info

Virksomhed
TDC
Stillingsbetegnelse
Rådgiver til intern kommunikation / forandringskommunikation
Kontakt
Katrine Prien
Telefon: 2944 4744
Website
Indrykningsdato
05-11-2018
Ansøgningsfrist
29. november
Adresse
TDC
Teglholmsgade 1
0900 København C

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.