Public Affairs rådgiver

TDC
TDC
Public Affairs rådgiver til TDC Group 
Kan du sætte digital vækst på dagsordenen? TDC står midt i en transformation og en opdeling af virksomheden i to nye selskaber. Ved siden af de to selskaber har vi TDC Group, der varetager en række stabsfunktioner.

TDC Group forbinder danskerne med hinanden og Danmark med verden, og har gjort det siden 1882. Vores datterselskaber Nuuday og TDC NetCo bidrager hver dag til fremtidens digitale Danmark. Nuuday leverer innovative digitale kundeoplevelser og underholdning gennem brands som YouSee, TDC Erhverv, Telmore, Fullrate, Hiper, Blockbuster og Firmafon. TDC NetCo leverer det bedste mobilnetværk og de hurtigste faste forbindelser – og former Danmarks digitale fremtid med udrulningen af fiber og 5G.

Vi søger en person, der sammen med resten af Public Affairs-teamet skal understøtte TDC’s transformation og digitale ambitioner med en professionel Public Affairs-indsats rettet mod Christiansborg, Slotsholmen og ikke mindst kommunerne. Du kommer til at lede Public Affairs-projekter med forretningskritisk betydning og vil skulle udvikle og eksekvere en række forskellige Public Affairs-opgaver, såsom stakeholdermøder, workshops, konferencer og events. Ligesom at du vil skulle udarbejde analyser, policy og præsentationer til TDC Groups direktion.

Når vi graver fibernetværk ned, sætter 5G-master op og udvikler digitale tjenester, investerer vi ikke kun i TDC, men også i Danmarks digitale fremtid. Vi kerer os om og bidrager aktivt til det samfund, vi er en del af. Og vi skal have digital vækst endnu højere på den politiske dagsorden i kommunerne og på Slotsholmen.
 
Om jobbet:
 
Du bliver en del af Public Affairs-teamet i TDC Group, hvor vi har et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø. Sparring og samarbejde på tværs af Kommunikation, Strategi, Jura, Sustainability og ikke mindst Nuuday og NetCo er essentiel for succesrig eksekvering.
Dine overordnede ansvarsområder bliver:
  • Public Affairs-projekter ifm. TDC’s transformation;
  • Varetagelse af TDC’s interesser i særlig grad i forhold til det kommunale Danmark men eventuelt også i regioner, centraladministrationen og på Christiansborg;
  • Udvikling og eksekvering af Public Affairs-opgaver i samarbejde med forretningen og eksekvering af kampagneaktiviteter og events;
  • Monitorering og analyse af de politiske agendaer – og at få sat TDC’s strategiske agendaer på dagsordenen;
  • Policy-making inden for digital vækst, teknologi og it-rammevilkår;
  • Direktionsbetjening og rådgivning af TDC’s topledelse.
Vi forventer, at du:
  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – for eksempel indenfor statskundskab eller lignende.
  • Har minimum 5 års relevant erhvervserfaring;
  • Har erfaring med Public Affairs – eventuelt fra et politisk parti, et bureau eller en erhvervsorganisation;
  • Er velskrivende og -talende på såvel dansk som engelsk;
  • Er udadvendt og sætter en ære i at være TDC’s ansigt udadtil;
  • Har et stort drive og er i stand til at agere i en travl hverdag;
  • Har godt humør, tager ansvar og er initiativrig;
  • Kan bidrage med indsigt, tydelighed, overblik og gennemslagskraft.
Interesseret?
Kan du se dig selv i jobbet? Så send din ansøgning senest den 18. november 2019 – vi afholder samtaler i uge 47. Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Lise Borup Krogsgaard på 29 89 92 29.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 18. november kl. 0.00

Frist: 18. november kl. 0.00

Info

Virksomhed
TDC
Stillingsbetegnelse
Public Affairs rådgiver
Kontakt
Lise Borup Krogsgaard

Telefon: 29899229
Website
Indrykningsdato
08-11-2019
Ansøgningsfrist
18. november kl. 0.00
Adresse
TDC
Teglholmsgade 1, København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.