Om jobbet
Du bliver en vigtig bidragsyder til den politiske interessevaretagelse og kommer til at arbejde med en bred vifte af opgaver i stilling, hvor du vil få rig mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne.
En vigtig del af jobbet bliver at bidrage til at sætte dagsordenen i sundhedsdebatten og fremme Tandlægeforeningens tre politiske pejlemærker overfor eksterne interessenter, ordførere og ministre.
Dine opgaver bliver bl.a.
-
Politiske kampagner og events
-
Taler, debatindlæg og artikler
-
Publikationer og præsentationer
-
Analyser, beslutningsforslag og policy papers
Vi tilbyder
En spændende stilling i en organisation med vind i ryggen. Som politisk studentermedhjælper (politisk assistent) i Tandlægeforeningen vil du være i tæt berøring med de politikområder, vi arbejder med. Du sidder tæt på beslutningerne og bidrager til at få tingene til at ske.
Du får gode kollegaer på tværs af sekretariatet i Amaliegade med højt til loftet og en uformel og rar omgangstone. Og så kan vi prale af byens lækreste økologiske frokost og andre personalegoder bl.a. massageordning.
Du kommer til at blive en del af afdelingen for politisk indflydelse, men hvor opgaverne i tæt samarbejde med kommunikationsafdelingen og de faglige eksperter i huset.
Om dig
Du skal trives i en politisk og afvekslende hverdag, hvor tingene går stærkt, og hvor mange bolde skal holdes i luften på én gang.
Vi lægger stor vægt på, at du er en stærk skriftlig kommunikator, og at du har erfaring med og interesse for politiske processer og interessevaretagelse.
Du er struktureret, ansvarsbevidst og har en god situationsfornemmelse.
Derudover forventer vi, at du:
-
har mindst to år tilbage af din uddannelse, gerne samfundsvidenskabelig
-
har erfaring fra tidligere jobs eller frivilligt arbejde med kommunikation og politisk interessevaretagelse
-
kan kortlægge interesser og omsætte analyser til handling
-
har et naturligt drive.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en studentermedhjælperstilling på ca. 15-20 timer ugentligt. Lønnen er 138 kr. pr. time + pension og helbredssikring.
Om Tandlægeforeningen
I sekretariatet arbejder vi målrettet og strategisk med fokus på vores kerneopgave, som er, at vi har tilfredse medlemmer. Vi har en anerkendende tilgang til vores arbejdsfællesskab, hvor ledelse og følgeskab går hånd i hånd. Vi har en stærk teamånd, hvor vi ser hinanden som kompetente bidragsydere til kerneopgaven.
Vi har et arbejdsmiljø, hvor frihed under ansvar og fleksibilitet er centrale værdier. Vi tilbyder flotte omgivelser i vores kontor ved Amalienborg samt fleksibilitet og mulighed for delvis hjemmearbejde efter aftale.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte
politisk chef Noa Jankovic på noj@tdl.dk eller tlf. 40 777 170 eller
HR-chef Cecilie Alsted på ca@tdl.dk eller tlf. 25 46 85 09.
Start
Stillingen er til besættelse snarest muligt og senest den 1. maj 2023. Der afholdes samtaler løbende.
Ansøgning
Send din ansøgning og CV til hr@tdl.dk snarest muligt og senest 26. marts, og skriv ”Politisk student” i emnefeltet.