Studentermedhjælper

Sweco
Sweco
Stærkt skrivende studentermedhjælper til kommunikationsafdelingen
Har du flair for at skrive, og er du ikke bleg for at tage fra på store og små kommunikationsopgaver? Så er det dig, vi søger til kommunikationsafdelingen i Sweco.

I Sweco arbejder +1.350 arkitekter, ingeniører og andre specialister hver dag med at designe fremtidens bæredygtige byer og samfund.

I kommunikationsafdelingen hjælper vi vores kolleger med kommunikation, marketing og PR, og vi søger lige nu en studentermedhjælper til at indgå som en vigtig del af vores team.

Vil tilbyder dig en spændende rolle med mulighed for at lære af erfarne specialister inden for PR, journalistik, marketing og intern kommunikation. Men vi forventer også, at du selv kommer med ideer og et ønske om at præge og udvikle teamets arbejde med de seneste tendenser inden for kommunikation.

Du kommer til at skrive pressemeddelelser, cases til hjemmesiden, artikler til intern kommunikation og opslag til vores sociale medier. Det vigtigste er, at du kan lide at skrive til forskellige platforme og målgrupper – og at du er god til det.

Der vil også være opgaver som oversættelser, korrekturer, interview af medarbejdere, publicering af nyheder på vores hjemmeside og intranet samt medieanalyse. Samtidig skal du være frisk på at give en hånd med, når vi deltager på messer og afholder arrangementer og andre ad hoc-opgaver.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med afdelingens kommunikationspartnere og PR-specialister samt vores ansvarlige for den interne kommunikation. Du får løbende sparring på dine opgaver, efterkritik og søde og hjælpsomme kolleger. Og byens bedste frokost 😊

Vi forventer, at den ugentlige arbejdstid på kontoret er mellem 15-20 timer.

Om dig
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for kommunikation eller journalistik og har gerne skriveerfaring fra andre studiejobs.

Vi kigger særligt efter en kandidat, der kan:

  • vinkle og skrive fængende, kort og præcist

  • se den gode historie i en kompliceret sag

  • arbejde struktureret, effektivt og omsætte planer til gode tekster og produkter

  • samarbejde, men også arbejde selvstændigt

 

Og så er det ikke en ulempe, hvis du kender lidt til byggebranchen og arkitekters og ingeniørers arbejde.

Om os
Du bliver en del af teamet Kommunikation, Marketing og Design. Vi ser os selv som Swecos in-house kommunikationsbureau, hvor vi er otte ambitiøse kolleger, som sammen varetager al kommunikation og marketing for Sweco i Danmark. Du bliver en del af en kommunikationsafdeling, hvor æstetik og kvalitet er afgørende, og hvor ambitionsniveauet er højt – samtidig med at vi har det sjovt.

Sådan søger du stillingen
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte presseansvarlig Morten Laasholdt på morten.laasholdt@sweco.dk eller 31 17 71 17. Brug linket for at sende din ansøgning og CV via vores online rekrutteringssystem.

Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at søge hurtigt – gerne i dag og senest d. 8. december 2021. Medsend gerne eksempler på tekster, du har skrevet i jobsammenhæng.

Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre specialister løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 1.350 kolleger. I Europa er vi i alt 17.500 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 8. december

Frist: 8. december

Info

Virksomhed
Sweco
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Kontakt
Morten Laasholdt
morten.laasholdt@sweco.dk
Telefon: 3117 7117
Website
Indrykningsdato
16-11-2021
Ansøgningsfrist
8. december
Adresse
Sweco
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.