Kommunikationskonsulent

Sweco
Sweco
Kommunikationskonsulent – proaktiv og initiativrig rådgiver med forretningsforståelse og en skarp pen
Har du stærke kommunikationskompetencer samtidig med, at du selv kan drive tiltag og skabe resultater? Kan du arbejde strategisk og praktisk på tværs af platforme?

Vi ønsker at højne kendskabet til Sweco og vores rolle i samfundet - hvad vi arbejder med og står for. Derfor kommunikerer vi løbende om projekter, indsatser og resultater – og derfor har vi brug for en ambitiøs kommunikationskonsulent som dig på holdet.

 

Som kommunikationskonsulent fungerer du som rådgiver internt i organisationen – helt specifikt for tre ud af vores seks divisioner: ’Vand, Energi og Miljø’, ’Asset Management og It’ samt ’International’. Derfor er det vigtigt, at du har en stærk forretningsforståelse, at du er en dygtig rådgiver, og at du også selv kan eksekvere opgaver på et højt niveau.

Rollen som konsulent er lige dele strategisk og praktisk. En stor del af dit job vil være løbende at holde møder med dine divisioner med henblik på at opstøve historier – historier som du efterfølgende selv vinkler og formidler på forskellige kanaler. Du kommer med andre ord til at udtænke og planlægge forskellige kommunikations- og marketingtiltag, men vil også ofte være ansvarlig for at føre tiltagene ud i livet ved at producere indhold gennem fx artikler, pressemeddelelser, annoncer/advertorials, brochurer, historier på sociale medier m.m. 

 

Samtidig vil du få det overordnede ansvar for én eller flere af vores kanaler - fx website eller kundenyhedsbrev afhængig af din erfaring. Du vil også blive projektleder på et eller flere af vores fælles strategiske initiativer - fx employer branding aktiviteter eller implementering af et nyt website. 

 

Du bliver en del af et ambitiøst team med 8 kolleger, der sidder med ansvaret for al ekstern og intern kommunikation for Sweco Danmark - herunder branding, PR, marketing, employer branding, web, sociale medier, interne kanaler, visuel kommunikation og brand design samt support til events og konferencer. Vi hjælper hinanden i en travl hverdag, har det sjovt og arbejder samtidig målrettet, dedikeret og et højt fagligt niveau. Du kommer til at arbejde tæt sammen med os andre i kommunikationsteamet og ikke mindst vores eksperter indenfor arkitektur og ingeniørrådgivning i hele den danske koncern. 

 

Vores forventninger til dig som kommunikationskonsulent
Du har en relevant kommunikationsfaglig eller journalistisk uddannelse, og minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling i enten virksomhed eller bureau. Derudover…

  • … har du gerne erfaring som projektleder for forskellige projekter, fx nyt website, employer branding aktiviteter, kunde events etc. 
  • … er erfaring med digital markedsføring og kampagner en fordel
  • … er du vant til at samarbejde med og briefe grafiske designere - erfaring med bureausamarbejde er også en fordel

 

Du tænker naturligt marketing og kommunikation på tværs af platforme – både organisk og betalt – og hele vejen rundt. Du er dygtig til at identificere og vinkle en god historie og skarp til at skrive fængende indhold til både presse, SoMe, annoncer, webtekster, debatindlæg, content site etc. 

 

At være vedholdende og opsøgende er et af dine kendetegn, så du har ikke noget i mod at gribe telefonen af dig selv for at få afklaret et spørgsmål eller sikre fremdrift i et projekt. Derfor er du også god til at planlægge og følge dine projekter helt til dørs inden for deadline, samt håndtere flere projekter på en gang. Du bevarer også roen, selvom der kommer ad hoc-opgaver ind fra højre. 


Du kommer til at arbejde på vores nybyggede hovedkontor i Ørestad, men må forvente lidt rejseaktivitet til vores kontorer rundt i landet

 

Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at søge hurtigt. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikations- og marketingchef Anne Aksglæde Stahl på anne.aksglaede@sweco.dk eller kommunikationskonsulent Laura Toftdahl på tlf. 31515204 - dog ikke i perioden 10.-12. februar. Brug linket til at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 18. februar 2020.

Sweco plans and designs the communities and cities of the future. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 16,000 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is the leading architecture and engineering consultancy in Europe, with sales of approximately SEK 18.7 billion (EUR 1.8 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm.

 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 18. februar

Frist: 18. februar

Info

Virksomhed
Sweco
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Anne Aksglæde Stahl
anne.aksglaede@sweco.dk
Website
Indrykningsdato
07-02-2020
Ansøgningsfrist
18. februar
Adresse
Sweco
Ørestads Boulevard 41
2300 København S

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.