Kommunikationsrådgiver

Sundhedsministeriet
Sundhedsministeriet
Kommunikationsrådgiver til Sundhedsministeriet
Vi søger en kommunikationsrådgiver med speciale i intern kommunikation. Du bliver vores nye redaktør af vores intranet, og kan spotte den gode historie og vide, hvordan man sikrer høj samhørighed og medarbejdertrivsel ved hjælp af de rette interne kommunikationskanaler og formater.

Om os
I Sundhedsministeriet er vi med til at sætte rammerne for et velfungerende, moderne og effektivt sundhedsvæsen, der fremmer danskernes sundhed og forebygger sygdom. Vi lægger vægt på at kombinere høj faglighed med en evne og lyst til at omsætte politiske mål til resultater.  

Din hverdag hos os 
Du bliver en del af Presse- og Kommunikationsenheden, der er organisatorisk forankret i Minister- og Ledelsessekretariatet. Vi arbejder for klar, tydelig og tilgængelig information for borgere, medier og andre interessenter i pressen og på de sociale medier. Enheden arbejder også med intern kommunikation og arbejder dagligt for at sikre høj medarbejdertrivsel og sammenhængskraft internt. Det gør vi gennem vores intranet, videoformater, LinkedIn, events og interne kampagner. Du skal også være med til at videreudvikle ministeriets nye hjemmeside og være tovholder på redaktionelle samarbejder med de fællesoffentlige portaler sundhed.dk og borger.dk.

I din ansøgning bliver der lagt vægt på, at du kommer med idéer til og konkrete eksempler på, hvordan du som intranet redaktør vil forbedre og styre de interne kanaler. Vi vil gerne have dit syn på, hvilke formater og funktionaliteter, der virker bedst, og hvordan vi måler og evaluerer på den interne kommunikation, så vi kontinuerligt kan gøre det endnu bedre og skræddersy det til medarbejdernes behov og ønsker.

I dit arbejde i ministeriet skal du bidrage til at lave en strategisk funderet plan for udvikling af de interne kommunikationskanaler. Du skal rådgive ledere og dine kolleger i intern formidling og arbejde tæt sammen med dine kolleger i videreudviklingen af den generelle kommunikationsstrategi og det visuelle design.  

Dine kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for strategisk kommunikation for eksempel med speciale i intern kommunikation og/eller virksomhedskommunikation.

Som person er du professionel, konstruktiv og idérig. Du sætter pris på nye udfordringer og kan lave redaktionelle prioriteringer. Du skal have gode samarbejdsevner og

Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med intern kommunikation gerne fra en politisk organisation.
     
  • er en skarp redaktør, der kan facilitere målrettet information til dine kolleger.
     
  • trives med et tværgående samarbejde, hvor du skal skabe og udvikle gode relationer til kolleger med andre fagligheder end din egen.
     
  • Har erfaring eller kendskab til Microsoft SharePoint eller en tilsvarende platform til intranet.
     

Det er en fordel, hvis du har erfaring med videoproduktion, PowerPoint og kommunikation på LinkedIn.

Vi tilbyder
Vi er et travlt departement med højt til loftet, en uformel omgangstone og et aktivt fagligt miljø. I Presse- og Kommunikationsenheden kommer du til at arbejde sammen med dygtige, engagerede og ambitiøse kolleger, der sætter en ære i at finde gode løsninger sammen.

Om ansættelsen
Du vil afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund blive ansat i henhold til den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettiget organisation.

Kontakt os gerne  
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til kommunikationschef Ulrik André Bøgelund på 24205730

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 25. Du kan læse mere om os på www.sum.dk  

 
Sundhedsministeriet har røgfri arbejdstid. 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 21. juni

Info

Virksomhed
Sundhedsministeriet
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsrådgiver
Kontakt
Ulrik André Bøgelund
Telefon: 2420 5730
Website
Indrykningsdato
01-06-2021
Ansøgningsfrist
21. juni
Adresse
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.