Grafiker

Sundheds- og Ældreministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet
Sundheds- og Ældreministeriet søger en grafiker
Vil du være med til at sætte strøm til, og billeder på, sundheds- og ældrepolitikken? Kan du levere klare politiske budskaber gennem visuel formidling? Er du tilmed kreativ og ferm til at kommunikere i infografik og animationer? Så er det dig, vi søger som vores nye grafiker.

Om os
I Sundheds- og Ældreministeriet er vi med til at sætte rammerne for et velfungerende, moderne og effektivt sundhedsvæsen og ældrepleje, fremme danskernes sundhed og forebygge sygdom. Vi lægger vægt på at kombinere høj faglighed med en evne og lyst til at omsætte politiske mål til resultater.  

Dit arbejde
Som grafiker i Sundheds- og Ældreministeriet vil din primære opgave være at formidle sundheds- og ældrepolitik, udspil, aftaler og budskaber gennem enkle visuelle formater til hjemmeside, sociale medier, PowerPoint-præsentationer til minister og ledelse samt opsætning af publikationer.  Vi har høje ambitioner med at opbygge et samlet og ensartet udtryk både digitalt og i print, hvor du får en afgørende rolle.

Du vil få en bred opgaveportefølje, som både omfatter konkrete grafikker, videoer og explainers til sociale medier og til brug for lancering af politiske initiativer. Du skal derfor kunne formidle politisk stof på en kreativ og tilgængelig måde og være en god illustrator.

Du bliver en del af presse- og kommunikationsenheden, der er en del af Minister- og Ledelsessekretariatet. Enheden består af presserådgivere og kommunikationsmedarbejdere, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. Opsætning af publikationer, PowerPoints, datavisualisering mm. sker i et tæt samspil med kolleger i departementet, og du vil derfor få en bred berøringsflade i hele departementet.

Din uddannelse og erfaring
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fra for eksempel DMJX, Kolding Designskole, Skolen For Visuel Kommunikation eller KADK som mediegrafiker eller inden for visuel kommunikation og/eller design. Det er en fordel, hvis du har nogle års relevant erfaring. Derudover har du forståelse, eller interesse, for det politiske system og gode samarbejdsevner, når formidling skal udvikles fra idé til endeligt produkt.

Vi forestiller os, at du:

  • Kan formilde komplekse problemstillinger og forstærke budskaber visuelt.
  • Er superbruger af Adobe CC programmer (Photoshop, Illustrator, Premiere Pro og After Effects).
  • Har erfaring med PowerPoint og kan lave spændende præsentationer
  • Har erfaring med at optage, klippe og redigere små videoer
  • Det er en fordel, hvis du har erfaringen med video- og explainer formater og motion graphics generelt.
  • Er ansvarsbevidst og kan håndtere deadlines og trives i et miljø, hvor tingene til tider går stærkt.

Om ansættelsen
Du bliver ansat i henhold til organisationsaftalen for grafiske arbejdere ved en række institutioner. Løn afhænger af kvalifikationer mv.

Kontakt os gerne 
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til SoMe- og presserådgiver Ulrik André Bøgelund, tlf. 2450 5730 eller webmaster Lene Olsen, tlf. 6182 7742. Hvis du vil vide mere om enheden eller har spørgsmål af praktisk karakter, kan du kontakte sekretariatschef Sine Mutanu Jungersted, tlf.nr. 5074 3445.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Vedhæft eller link gerne til dit portfolie af grafiske designs. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i 49 og 50. Du kan læse mere om os på www.sum.dk

 
Sundheds- og Ældreministeriet har røgfri arbejdstid. 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 29. november

Frist: 29. november

Info

Virksomhed
Sundheds- og Ældreministeriet
Stillingsbetegnelse
Grafiker
Kontakt
Ulrik André Bøgelund
Telefon: 2450 5730
Website
Indrykningsdato
16-11-2020
Ansøgningsfrist
29. november
Adresse
Sundheds- og Ældreministeriet
Holbergsgade 6
1057 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.