Kommunikationskonsulent

Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Konsulent med stærke kommunikationsevner til formidling af sundhedsfaglig viden til sundhedsvæsenet
Har du talent for at formidle sundhedsfaglig viden til sundhedsvæsenet? Vil du være med til at skabe forandringer i sundhedsvæsenet og fremme patientsikkerheden? Har du prøvet at omsætte egne og andres idéer til pragmatiske løsninger? Kan du gøre det komplekse enkelt, uden det mister relevans? Så er du måske vores nye kollega i Vidensformidling og Læring.
Om enheden  
I Vidensformidling og Læring arbejder vi med indsamling af viden og udvikling af kommunikation til sundhedspersoner, så patientsikkerheden kan forbedres gennem læring. Vi er 16 medarbejdere i en enhed med en stor faglig bredde.  
 
Dine arbejdsopgaver  
Din primære opgave er – i tæt samarbejde med kolleger i enheden og øvrige fagpersoner i styrelsen – at indsamle den viden, der indhentes i sammenhæng med styrelsens lærings- og tilsynsaktiviteter, og kommunikere til sundhedspersoner i sundhedsvæsenet.  
 
Opgaverne omfatter:  
  • udvikling af kommunikationsmateriale til sundhedspersoner i samarbejde med øvrige fagpersoner i styrelsen, fx læger, sygeplejersker og jurister  
  • planlægning af styrelsens deltagelse i og afholdelse af temadage, konferencer, fagmesser m.v.  
  • bidrag til indsamling af viden om faglige målgrupper med henblik på at skærpe træfsikkerheden i kommunikationen til sundhedspersoner  
  • koordinering og projektledelse i relation til styrelsens sundhedsfaglige kommunikation.  
Arbejdsopgaverne omfatter ikke patient- og borgerrettet kommunikation.  
 
Dine kvalifikationer  
Du har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.scient.pol, cand.mag., cand.scient.san.publ., og erfaring fra stat, region eller kommune. Du har gerne kendskab til sundhedsområdet, solid erfaring med kommunikation til faglige målgrupper og har mod på at være med til at skabe adfærdsændringer gennem målrettet vidensformidling.  
 
Derudover lægger vi vægt på, at du:  
  • er præcis, korrekt og overbevisende i din skriftlige og mundtlige kommunikation  
  • er god til at skabe en tillidsfuld, konstruktiv dialog og har et godt samarbejde med kolleger og chefer på tværs af styrelsens enheder  
  • er analytisk og kan omsætte forskellige fagligheders, til tider komplekse, input til lettilgængelige læringsprodukter  
  • har gennemslagskraft samt politisk og organisatorisk tæft  
  • er vedholdende, fokuseret og målbevidst  
  • kan håndtere stor opgaveportefølje og navigere i et politisk og til tider hektisk miljø.  
Vi tilbyder  
Et meningsfuldt arbejde med samfundsnyttige opgaver. Du vil blive en del af et aktivt fagligt miljø, hvor du sammen med dygtige og engagerede kolleger får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer til at understøtte adfærdsændringer i sundhedsvæsenet til gavn for patientsikkerheden.  
 
Om ansættelsen  
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Ansættelse kan ske som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af dine kvalifikationer.  
 
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2019 eller snarest derefter.  
 
Kontakt os gerne?  
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte sektionsleder Torsten Larsen, tlf. 5088 7590.  
 
Er du interesseret?  
Klik på "søg stillingen" på opslaget og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20-22.
 
Generelt om styrelsen 
Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Styrelsen bistår desuden sundheds- og ældreministeren med den centrale forvaltning af forhold vedrørende patienters sikkerhed og forhold vedrørende læring i sundhedsvæsenet. 

Styrelsen arbejder for, at det er trygt at være patient i det danske sundhedsvæsen. Vi fører bl.a. tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og sundhedsorganisationer og udsteder autorisationer til 17 forskellige autoriserede faggrupper. Vi administrerer desuden rapporteringssystemet om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, ligesom vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet. 
 
På det grundlag bidrager vi til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelser. 

Vi er mere end 300 medarbejdere og har tilknyttet sagkyndige konsulenter. 

Styrelsen for Patientsikkerhed har røgfri arbejdstid. 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 2. maj

Info

Virksomhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Torsten Larsen
Telefon: 5088 7590
Website
Indrykningsdato
12-04-2019
Ansøgningsfrist
2. maj
Adresse
Styrelsen for Patientsikkerhed
Islands Brygge 67
2300 København S

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.