Kommunikations- og pressekonsulent

Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Dygtig kommunikations- og pressekonsulent til Styrelsen for Patientsikkerhed
Kan du skrive som en drøm, tænke strategisk og holde snor i store og små projekter, så de kommer sikkert i mål? Og vil du være med til at skabe et godt og trygt sundhedsvæsen for både patienter og personale? Så er du måske vores nye kollega i Styrelsen for Patientsikkerhed.
Om Kommunikation & Presse  
Du bliver en del af styrelsens kommunikations- og pressesektion i Ledelsessekretariatet på Islands Brygge. Vi er syv medarbejdere, der arbejder praktisk og strategisk med ekstern og intern kommunikation i form af presse, web og sociale medier.  
 
Dine arbejdsopgaver  
  • Projektledelse af interne og eksterne og kommunikationsprojekter  
  • Håndtere pressehenvendelser og stå for koordinering og budskabsudvikling med talspersoner  
  • Se de gode historier og få dem ud over kanten – i landsdækkende medier og fagblade såvel som på hjemmeside, intranet og sociale kanaler  
  • Samarbejde med resten af teamet om at få store og små praktiske opgaver fra hånden i en travl hverdag  
Dine kvalifikationer  
  • Uddannelse på kandidatniveau inden for et samfundsfagligt, humanistisk eller journalistisk område  
  • Flere års erfaring med strategisk kommunikation, pressehåndtering og projektledelse f.eks. fra et bureau eller en offentlig eller privat organisation  
  • Erfaring fra sundhedsområdet er en fordel  
Du…  
  • Er servicemindet og kan eksekvere hurtigt og præcist i samarbejde med både dine kolleger i Kommunikation & Presse samt med resten af organisationen.  
  • Er struktureret, har et godt overblik og formår at sikre fremdriften i dine opgaver i en travl hverdag med mange bolde i luften.  
  • Har næse for strategi og en god forståelse af komplekse politiske og samfundsmæssige problemstillinger.  
  • Kan udforme skarpe budskaber med øje for, hvad der rører sig blandt organisationens mange interessenter.  
  • Har fremragende sproglige kvalifikationer i skrift og tale og kan formidle et komplekst fagligt budskab kort, præcist og enkelt.  
Derudover er du socialt anlagt, kan lide at arbejde som en del af et team, evner at holde mange bolde i luften og lægger en ekstra arbejdsindsats, når det gælder. Du vil passe godt ind, hvis du forstår vigtigheden af ikke at spoile Game of Thrones og synes, det er sjovt at dyste i at udtale ’postekspositionsprofylakse’ efter den første time i fredagsbaren.  
 
Vi tilbyder  
Et meningsfuldt arbejde i en spændende organisation med høj faglighed, mange interessenter og stor offentlig bevågenhed. Du vil få søde og engagerede kolleger og mulighed for at arbejde med komplekse sager, der har stor betydning for mange menneskers liv og hverdag.  
 
Løn og ansættelsesvilkår  
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Dansk Journalistforbund.  
 
Kontakt os gerne  
Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte kommunikations- og pressechef Helene Hinz på tlf. 24 83 81 34.  
 
Vil du være vores nye kollega?  
Klik på ”søg stillingen” på opslaget og send os din ansøgning vedhæftet CV og relevante eksamensbeviser. Vi forventer at afholde samtaler i uge 23 og 2. samtaler i uge 25.
 
Generelt om styrelsen 
I Styrelsen for Patientsikkerhed arbejder vi for, at det er trygt at være patient. Vores ambition er at skabe værdi i udviklingen af et sikkert og lærende sundhedsvæsen. Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet. Styrelsen bistår desuden sundheds- og ældreministeren med den centrale forvaltning af forhold vedrørende patienters sikkerhed og forhold vedrørende læring i sundhedsvæsenet. 

Vi fører bl.a. tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og sundhedsorganisationer og udsteder autorisationer til 17 forskellige autoriserede faggrupper. Vi administrerer desuden rapporteringssystemet om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, ligesom vi administrerer EU-reglerne om sygesikring ved behandling i udlandet. 
 
På det grundlag bidrager vi til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelser. 

Vi er mere end 300 medarbejdere og har tilknyttet sagkyndige konsulenter. 

Styrelsen for Patientsikkerhed har røgfri arbejdstid. 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 2. juni

Info

Virksomhed
Styrelsen for Patientsikkerhed
Stillingsbetegnelse
Kommunikations- og pressekonsulent
Kontakt
Helene Hinz
Telefon: 24 83 81 34
Website
Indrykningsdato
16-05-2019
Ansøgningsfrist
2. juni
Adresse
Styrelsen for Patientsikkerhed
Islands Brygge 67
2300 København S

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.