Kommunikationskonsulent

Stevns Kommune
Stevns Kommune
Kommunikationskonsulent til Stevns Kommune
Mette skifter til en anden stilling i Stevns Kommune, og derfor leder vi efter en ny, dygtig kommunikations-konsulent, som kan tage over, hvor Mette slipper.

Dig og din opgave
Du får et job i en lille kommunikationsenhed, og derfor skal du kunne favne det meste og ikke være fremmed for at prøve dig selv af på ukendt grund. Kommunikationsenheden løser opgaver inden for områder som kommunikationsstrategi, presse- og krisehåndtering, internet og intranet, kommunikationsrådgivning, sociale medier, taleskrivning, projektkommunikation, design og meget mere.

En væsentlig opgave for dig bliver at lede arbejdet med vores hjemmeside i samarbejde med et velfungerende webteam. Du har derfor styr på god formidling på nettet, SEO og er på fornavn med både GDPR og teknisk tilgængelighed. Og så ved du, hvordan du konverterer brugere til aktive selvbetjenere. Vi lancerer ny hjemmeside primo 2022, og en af dine første store opgaver bliver derfor at overtage og videreføre det nye site sammen med projektlederen og det team af redaktører, som har bragt sitet frem til målstregen.

Du er primus motor på vores Facebook-side. Godt nok deler vi opgaven med at producere indhold, men du er den primære ift. at overvåge og moderere siden. Vores indhold består både af billeder, tekst og video, så du er bekendt med de forskellige Adobe-programmer.

Herudover indgår du som en naturlig del af kommunikationsarbejdet og vil opleve, at du kommer i berøring med det meste, og at ingen opgave er hverken for stor eller lille. I en kommune som Stevns er du derfor både den, som lægger kommunikationsplanen, skriver, redigerer og fotograferer samt kører rundt og hænger plakater op, hvis det er det, der er behov for.

Du bliver en del af teamet Kommunikation & Digital kontakt i Politik & Borger. Pt. består den kommunikationsfaglige del af teamet af en kommunikationschef, kommunikationskonsulent og projektleder. Udover kommunikation udfører teamet også opgaver vedr. digitale løsninger og systemer. Politik & Borger rummer – udover Kommunikation & Digital kontakt også et Sekretariat, Udvikling, Erhverv & Jura, Fritid, Kultur & Turisme samt Borgerservice.

 

Flere års erfaring
Du har sikkert en kommunikationsfaglig baggrund eller lignende og har tidligere arbejdet professionelt med både web og sociale medier som en del af dit arbejde (helst kommunalt). Hertil har du en bred kommunikationsfaglig ballast, og din sans for ord og fængende tekster er mesterlig.

Som person er du lydhør, nysgerrig, involverende, resultatorienteret og ikke mindst klar til at arbejde på tværs i en stor og kompleks organisation med stor energi.

Da Stevns Kommune er stor (geografisk) er det nødvendigt med et kørekort.

 

Løn og ansættelse
Stillingen er på fuld tid med arbejdsplads i Store Heddinge. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med den faglige organisation. Forventet tiltrædelse er den 1. februar 2022.

 

Kontakt og ansøgning
Du er velkommen til at kontakte kommunikationschef Thomas Meyhoff på tlf. 30 51 66 67 / thomey@stevns.dk for yderligere oplysninger.

Søg stillingen via "Søg jobbet her" senest onsdag den 8. december den 2021.

Første samtale afholdes mandag den 13. december og anden samtale fredag den 17. december.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 8. december

Frist: 8. december

Info

Virksomhed
Stevns Kommune
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Thomas Meyhoff
thomey@stevns.dk
Telefon: 3051 6667
Website
Indrykningsdato
18-11-2021
Ansøgningsfrist
8. december
Adresse
Stevns Kommune
Rådhuspladsen 4
4660 Store Heddinge

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.