Vicedirektør og kommunikationschef

Statens Museum for Kunst
Statens Museum for Kunst
SMK søger en visionær og strategisk tænkende vicedirektør og kommunikationschef
Statens Museum for Kunst (SMK) arbejder som Danmarks nationalgalleri på at gøre sin kunstsamling tilgængelig og relevant for den størst mulige del af befolkningen og for et voksende antal udenlandske brugere. Forskningsbaseret viden om og bevaring af samlingen, engagerende formidling og en vidtrækkende kommunikationsindsats udgør de centrale omdrejningspunkter i dette arbejde, som omfatter mindst tre årlige særudstillinger med bred publikumsappel, tilstedeværelse på flere digitale platforme, undervisning og et stort arrangementsprogram. SMK udvikler i disse år sin rolle som aktiv samfundsaktør i en omverden under hastig forandring og med stigende opmærksomhed på museets samfundsansvar. Museet ønsker at sætte publikum først, og dets strategiske udvikling finder sted i tæt kontakt med brugerne.

Om stillingen

SMK søger en ny vicedirektør og kommunikationschef, der sammen med medarbejderne og den øvrige direktion kan løfte den igangværende udvikling med særligt henblik på at skabe bred opmærksomhed om museets aktiviteter og hovedbudskaber, øge besøgstallet og styrke indtjeningsgrundlaget. Vicedirektøren og kommunikationschefen kommer til at spille en central rolle i udvikling og implementering af museets kommende strategi 2022-25.

Som vicedirektør indgår du i museets direktion og er overordnet ansvarlig for området Formidling og Kommunikation. Du vil være i ofte daglig kontakt med museet direktør om både intern og ekstern kommunikation til en bred kreds af interessenter, og du vil desuden have et tæt samarbejde med de to øvrige vicedirektører samt med museets formidlings- og udstillingschef. Som kommunikationschef leder du en afdeling med ca. 15 månedslønnede medarbejdere samt et antal timelønnede medarbejdere i Information, Butik mv.

Du skal have et stærkt strategisk overblik og personlig gennemslagskraft samt en visionær og udviklingsorienteret tilgang til ansvarsområder og arbejdsopgaver og desuden have gode kompetencer inden for klassisk PR, budskabsplacering, projektledelse og marketing. Du skal tillige kunne favne en lang række forskelligartede arbejdsopgaver fra det strategiske til det praktiske niveau med lige stor entusiasme.

Dine kvalifikationer …

  • Akademisk uddannelse inden for kommunikation eller lignende, gerne med supplerende lederuddannelse
  • Ledelseserfaring på højt niveau
  • Erfaring med økonomistyring og forståelse for rammebetingelserne i en statslig institution
  • Fremragende evner for skriftlig og mundtlig formidling
  • Erfaring med udvikling af en kulturinstitution
  • Erfaring med at omsætte kulturelt indhold til bæredygtig forretning

Vi ønsker os derudover …

  • Stort engagement
  • Interesse for kunst og kultur
  • Udprægede samarbejdsevner
  • Evne til at inspirere og motivere medarbejderne
  • En tillidsvækkende og dialogskabende ledelsesstil

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation, herunder overenskomstens protokollat om chefkonsulenter med personaleledelse, hvorefter basislønnen udgør 568.167 kr. årligt eksklusiv pension (aktuelt niveau). Kvalifikationstillæg forhandles særskilt. 

Arbejdsstedet er Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København K.

Tiltrædelse 1. februar 2021.

Hvis du får tilbudt stillingen, skal du sikkerhedsgodkendes.

Ansøgningen

Du søger jobbet via vores e-rekrutteringssystem på SMK’s hjemmeside www.smk.dk, hvor du under "jobs på SMK" følger anvisningerne. Du modtager en automatisk udsendt mail som kvittering for vores modtagelse af din ansøgning mv.

Vi skal have modtaget din ansøgning med CV senest den 29. november 2020.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 50 og 51. 

SMK ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Mikkel Bogh på 25336866. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 12. december

Frist: 12. december

Info

Virksomhed
Statens Museum for Kunst
Stillingsbetegnelse
Vicedirektør og kommunikationschef
Kontakt
Mikkel Bogh
Telefon: 2533 6866
Website
Indrykningsdato
12-11-2020
Ansøgningsfrist
12. december
Adresse
Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50
1307 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.