Politisk rådgiver

Socialdemokratiet
Socialdemokratiet
Socialdemokratiet søger rådgiver til den politiske afdeling
Vil du levere faglig og strategisk rådgivning til Socialdemokratiets folketingsgruppe og ledelse omkring social- og indenrigspolitik? Er du fagligt stærk og har politisk forståelse? Og trives du godt i et travlt miljø med skiftende dagsordener? Så er det måske dig, vi søger til den politiske afdeling i Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg.

Om stillingen

Som politisk rådgiver vil du blive en del af et stærkt team af rådgivere i sekretariatets politiske afdeling. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Bistå Socialdemokratiets ledelse og folketingsgruppe med faglig rådgivning i forhandlinger og lovgivningsarbejde på social- og indenrigsområdet.

  • Bidrage med politikudvikling på velfærdsområdet, herunder Socialdemokratiets arbejde med en nærhedsreform, der skal give mere plads til nærvær, faglighed og sund fornuft i den offentlige sektor.

  • Samarbejde med presseafdelingen og kampagneafdelingen om både dagsaktuel sagshåndtering og med længerevarende udviklingsprojekter.
     

Om dig
Du er stolt af din faglighed, analytisk skarp, samarbejder let med andre og har et blik for at kombinere saglig indsigt med hastigt skiftende dagsordner og strategiske overvejelser. Du har en relevant videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab, jura eller økonomi. Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har erfaring med og/eller interesse for det social- og indenrigspolitiske område

  • Arbejder hurtigt, struktureret, effektivt og præcist

  • Skriver godt og kan formidle kompliceret stof på en lettilgængelig måde

  • Samarbejder naturligt med andre faggrupper

  • Er selvstændig og initiativrig.
     

Vi tilbyder
Vi tilbyder en travl hverdag med skiftende og udfordrende arbejdsopgaver i et engageret miljø, præget af holdånd og kampgejst, og hvor der er kort fra idé til handling. Du får gode kolleger, et bredt netværk og lærer Christiansborg grundigt at kende indefra. Vi er en arbejdsplads præget af gensidig fleksibilitet, hvor det er muligt at forene et godt familieliv med et spændende arbejdsliv.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ansættelsesforholdet er omfattet af overenskomst med Djøf. Løn forhandles efter kvalifikationer, og stillingen er uden højeste arbejdstid. Tiltrædelse hurtigst muligt. Arbejdsstedet vil være Christiansborg, 1240 København K. Medlemskab af Socialdemokratiet er ikke en forudsætning for ansættelse. 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for politisk afdeling, Lea Wohlert, på lea.wohlert@ft.dk eller tlf. 61623534.

Ansøgning, CV samt relevante dokumenter sendes til sansogninger@ft.dk. Skriv ”Politisk rådgiver” i mailens emnefelt. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende.

Socialdemokratiet har i dag 48 medlemmer af Folketinget, mere end 900 regionsråds- og kommunalpolitikere og mere end 36.000 medlemmer. Socialdemokratiets samlede sekretariat består af omkring 70 medarbejdere og har til huse på Christiansborg.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: Hurtigst muligt

Frist: Hurtigst muligt

Info

Virksomhed
Socialdemokratiet
Stillingsbetegnelse
Politisk rådgiver
Kontakt
Lea Wohlert
lea.wohlert@ft.dk
Telefon: 61623534
Website
Indrykningsdato
02-10-2020
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Adresse
Socialdemokratiet
Christiansborg

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.