Stærk skribent med tjek på adfærd og effekt

Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Stærk skribent med tjek på adfærd og effekt
Skat er ikke enkelt. Det er derfor, vi har brug for dig til Direkte Kommunikation, hvor vi har hele Danmark som målgruppe. Du kommer til at bruge al din viden om og erfaring med adfærd og effekt, når vi sammen skal indfri vores tårnhøje ambitioner om altid at forbedre vores kommunikation til borgere og virksomheder, så det sindssygt komplicerede fremstår helt enkelt. Du kan selvfølgelig skrive som en engel og fange djævlen i detaljen – og du stortrives i et fagligt tungt miljø med en stor berøringsflade.

Kontoret Direkte Kommunikation er omdrejningspunkt for Skattestyrelsens udsendelser af breve, mails og anden 1:1-kommunikation til borgere og virksomheder. Vi har stort fokus på den sproglige kvalitetssikring og trives i feltet mellem det myndige og den adfærdsændrende kommunikation. I teamet arbejder vi på kryds og tværs af fagligheder, og vi har en ledig stol til dig som sprog- og kommunikationskonsulent, hvor du kommer til at skrive og omskrive en masse – og bringe din viden om adfærdsprincipper i spil.

Et bredt samspil på komplekse opgaver
I dag består Direkte Kommunikation af 15 personer med vidt forskellige baggrunde. Samlet set har vi massiv erfaring med det rent kommunikative, men vi kan også blære os med kompetencer inden for undervisning, skat, jura og processer. Vi bringer hinanden i spil på et væld af opgaver, ligesom vi har et tæt samspil med vores søsterkontorer, der håndterer store som små kampagner og projekter, Skattestyrelsens kommunikation på skat.dk, det visuelle univers samt oversættelser.

Vores fornemste opgave er at sikre kvaliteten i den skriftlige kommunikation til borgere og virksomheder, så den flytter adfærd og sikrer, at der bliver betalt korrekte skatter og afgifter til tiden. Konkret vil det sige, at vi har stort fokus på at kvalitetssikre de tusindvis af breve og mails, der hvert år bliver sendt fra Skattestyrelsen. Samtidig er vi dybt engagerede i Skattestyrelsens eksterne partnerskaber og den interne undervisning i kommunikation.

Du kan virkelig skrive og rykke ved adfærd
Som vores nye kollega bliver din primære opgave at redigere og skrive tekster til breve og mails, der er nemme at forstå, huske og handle på. Du går op i at måle den faktiske effekt, og det motiverer dig at bruge data om fx åbningsrater, klikrater og målgruppens adfærd til at fintune og forbedre tekster. Og du befinder dig bedst i daglig dialog med en masse interessenter og fagligheder, når du driver interne processer og står på mål for det kommunikative.

Det er vigtigt, at du både trives med at skrive fra bunden og omskrive tekster, for du vil skulle gøre begge dele – både i forhold til kampagner, men også i forhold til vores forholdsvis store bagkatalog af breve. Drift og udvikling går hånd i hånd, og du skal være glad for begge dele.

Du har en relevant kandidatgrad og minimum et par års erfaring med skriftlig kommunikation. Vi forestiller os, at du fx har siddet som skriftklog i en stilling, hvor du som sidegevinst har fået kendskab til forskellige adfærdsprincipper. Har du tilmed erfaring med brug af split-tests til at optimere dine tekster, er du helt oplagt til stillingen.

Du har det bedst i en stilling, hvor du indgår i tæt samarbejde med mange forskellige fagligheder. Og rent socialt trives du i et miljø, hvor vi passer godt på hinanden og griner sammen hver eneste dag. Det er absolut en fordel, hvis du ikke lader dig skræmme af tanken om at arbejde i en stor, politisk styret organisation.

Vis os, hvad du kan!
Lyder det lige som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV senest søndag den 15. august 2021. Dokumentation for uddannelse skal vedhæftes via linket ”Søg jobbet her”. Første samtalerunde ligger omkring 23./24. august, anden runde ligger 30./31. august. Tiltrædelse snarest muligt. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte din nye kollega chefkonsulent Winnie Hegel på telefon 72 37 30 24 frem til 6. august. Fra 9. august kan du kontakte chefkonsulent Anne Kjærgaard på telefon 72 38 85 51 eller din nye chef for Direkte Kommunikation funktionsleder Søren Skovbo Nielsen på telefon 72 37 01 70.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Ansættelsesområdet vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Dit arbejdssted bliver indtil videre Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 15. august

Frist: 15. august

Info

Virksomhed
Skattestyrelsen
Stillingsbetegnelse
Stærk skribent med tjek på adfærd og effekt
Kontakt
Winnie Hegel
Telefon: 7237 3024
Website
Indrykningsdato
20-07-2021
Ansøgningsfrist
15. august
Adresse
Skattestyrelsen
Hannemanns Allé 25
2300 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.