Pressemedarbejdere

Skattestyrelsen
Skattestyrelsen
Pressemedarbejdere til Danmarks største styrelse?
Er du til udfordringer, tempo - og en vigtig samfundsopgave?

Skat er ikke enkelt. Det er derfor, vi er her. Skattestyrelsen søger pressemedarbejdere, der har lyst til at blive skarpe på redskaberne i presserådgiverens værktøjskasse: At gøre budskaber klare, lave præcise beredskaber og presserådgive i landets største styrelse. Vi prioriterer samarbejde og løsninger - gerne i sammenhæng med et godt humør.

Dine arbejdsopgaver 
Du bliver en del af presseteamet, som understøtter Skattestyrelsens direktør, fagdirektører og styrelsens medarbejdere. Sammen med det øvrige presseteam skal du hver femte uge indgå i en pressevagtsordning, samt kommunikere resultater, tendenser, regler og initiativer, som viser, at Skattestyrelsen er en kompetent myndighed, der sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Dertil skal du håndtere henvendelser fra pressen og udarbejde beredskaber, når det skønnes nødvendigt. Som del presseteamet får du en tæt dialog med medarbejdere, som er repræsenteret over hele landet på styrelsens mere end 20 lokationer. 

Vi forventer

  • At du tager ansvar for at formidle Skattestyrelsens resultater i bl.a. pressemeddelelser.

  • At du kan udarbejde beredskaber, så vi er forberedte, hvis en kritisk sag rammer.

  • At du kan koordinere - med relevante enheder i styrelsen, med departementet og søsterstyrelser.

  • At du kan sikre fremdrift i pressesager, være tovholder og få opgaven i mål.

  • At du kan bidrage til beslutningsoplæg til vores direktion om fx pressestrategi og proces.

  • At du trives med løbende udfordringer, hvor to dage sjældent er ens.

 

Om dig
Du skal helst have et par års kommunikationsmæssig erfaring (med journalistik el. kommunikation). Du går til opgaverne med ydmyghed og åbenhed og bliver ikke afskrækket af at dykke ned i kompliceret materiale i jagten på en historie, du mener, er relevant for omverdenen.

Du er dygtig til at formidle, både den hurtige, skriftlige besvarelse, men også det komplicerede stof – og du tænker kerneinteressenter ind undervejs. Du trives i en organisation, der har pressens bevågenhed, men hvor forandringer er konstante. Derfor er det en fordel, hvis du kan holde hovedet koldt, når der er pres på. Det vil også blive set som et plus, hvis du har erfaring med kommunikation fra en politisk styret organisation. 

Om os   
Skattestyrelsen er Danmarks største styrelse, der sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt for borgeren at betale sin skat, men også ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen. Alle borgere og virksomheder er i berøring med Skattestyrelsen, og der er generelt stor, politisk bevågenhed om vores arbejde. 

Du bliver en del af kontoret Presse, der er en del af Skattestyrelsens stabsafdeling. Vi er i alt fem pressemedarbejdere og en pressechef. 

Stab i Skattestyrelsen har til opgave at understøtte behovet for fælles retning, tværgående koordination og en stærk relation til omverdenen – og så understøtter vi styrelsens direktør. Ud over Presse, består kontorerne i Stab af Publikationer, Analyse og Sociale Medier, Intern Kommunikation, Brand og Kultur, Direktionssekretariatet samt HR og Organisation.

Ansøgning og kontakt   
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest søndag den 22. maj 2022 via linket ”Søg jobbet her”. Samtaler ventes afholdt i uge 21 - 22. 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pressechef Allan Larsen på 72 37 05 74 / allan.larsen@sktst.dk

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for journalister i staten (DJ). Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Tiltrædelse ca. den 1. august 2022. Arbejdsstedet er Copenhagen Towers på Hannemanns Allé 25, 2300 København S.
 
Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

 

Om Skattestyrelsen
’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 22. maj

Info

Virksomhed
Skattestyrelsen
Stillingsbetegnelse
Pressemedarbejdere
Kontakt
Allan Larsen
allan.larsen@sktst.dk
Telefon: 7237 0574
Website
Indrykningsdato
11-05-2022
Ansøgningsfrist
22. maj
Adresse
Skattestyrelsen
Hannemanns Allé 25
2300 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.