Forandringskonsulent

Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen
Skatteankestyrelsen søger en forandringskonsulent til Digitalisering med lyst til mangeartede opgave
I Skatteankestyrelsen behandler vi klagesager af stor samfundsmæssig betydning, som alle har konsekvenser for den enkelte virksomhed og borger. Den juridiske sagsbehandling er et fælles omdrejningspunkt, som vi samarbejder om og understøtter. Til Digitalisering søger vi en forandringskonsulent, der kan bidrage til dette arbejde og til vores mål om at blive landets bedste klagemyndighed.
Skatteankestyrelsen er i fuld gang med at digitalisere og optimere arbejdsgange og forberede modtagelsen af klager over de nye ejendomsvurderinger. Det er en omfattende digitaliseringsopgave og en krævende forandringsproces for hele organisationen, som skal lære at arbejde på nye måder. Derfor søger vi en forandringskonsulent til Digitalisering, som kan understøtte og formidle forandringer på en motiverende måde, og som også har lyst til at bidrage til de mangeartede opgaver, som Digitalisering arbejder med. 
 
Digitalisering 
Du vil blive en del af et dygtigt digitaliseringsteam på 17 medarbejdere, der arbejder med drift og udvikling af styrelsens IT-løsninger. Vi er ikke et IT-kontor og har derfor mange forskellige faglige baggrunde, men med det til fælles at vi har flere års erfaring med at digitalisere og optimere arbejdsgange. Det gør vi i tæt samarbejde med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der er vores IT-driftsleverandør, og eksterne leverandører og konsulenter. 
 
Din rolle 
Som forandringskonsulent og medarbejder i Digitalisering bliver din væsentligste rolle at hjælpe med kommunikation og forandringsunderstøttende tiltag på tværs af projekterne og vores driftsteam. Du står for at udarbejde kommunikationsplaner og forandringsunderstøttende tiltag, og du er den, der gennemfører aktiviteterne i praksis.  
 
Du vil således skulle skrive nyheder til vores intranet, udarbejde information til ledelsen, opbygge ”universer” på intranettet, udarbejde vejledninger og guides og stå for den praktiske planlægning og afholdelse af workshops og møder.  
 
Sammen med resten af teamet hjælper du desuden med at undervise styrelsens medarbejdere i brugen af de nye værktøjer og med at teste leverancer, og vi forventer, at du kommer til at indgå som projektdeltager på tværs af projekterne og bidrage med at dokumentere møder, opdatere ledelsesdokumenter og registre mv.  
 
Opgaverne er mangeartede og spændende og giver muligheder for en bred kompetenceudvikling og erfaringsopbygning. 
 
Dine kompetencer 
Vi tænker, at du har en relevant længerevarende uddannelse som fx cand.comm., cand.IT eller tilsvarende. Det gør ikke noget, at du er nyuddannet, hvis du er dygtig og hurtig til at sætte dig ind i nye områder. 
 
Vi ser gerne, at vores nye kollega har:  
  • Praktisk eller teoretisk erfaring med værktøjer inden for forandringsledelse. 
  • Gode formidlingsevner og forståelse for at anvende forskellige kanaler og metoder i praksis. 
  • Teknisk flair og forståelse for digitalisering af arbejdsprocesser, gerne i det offentlige. 
  • Lyst til at arbejde med projekter og til at kaste sig ud i nye typer af opgaver. 
  • Evner for at udarbejde nyheder, guides, vejledninger, videoer mv. og har lyst til at undervise. 
  • En god grundforståelse for mennesker og organisationer og evner at motivere andre. 
Du er imødekommende, kan skabe tillid og opbygge relationer til mange samarbejdspartnere, ligesom du har sans for detaljer. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Løn- og ansættelsesvilkår følger statens overenskomster.  
 
Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Skatteankestyrelsen, Ved Vesterport 6, 1612 København V, og du refererer til Digitaliseringschef Sanne Olsen. 
 
Yderligere oplysninger    
Skatteankestyrelsen er en moderne arbejdsplads, der til stadighed arbejder med at styrke trivslen og et godt arbejdsklima. Vi er sammen om at tage ansvar for vores arbejdsplads og for, at vores lokationer fungerer som én fælles styrelse.       
 
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til Sanne Olsen på telefon 3376 0797 eller HR-medarbejder Rikke H. Foget på telefon 3376 2446.  
 
På Skatteankestyrelsens hjemmeside finder du desuden flere informationer om styrelsen og vores rekrutteringsproces.     
 
Ansøgningsprocedure       
Du søger stillingen via dette link. Her uploader du ansøgning, CV, karakterblad, eksamensbevis og eventuelt øvrige relevante dokumenter.  
 
Der er ansøgningsfrist søndag den 24. februar 2019 med henblik på tiltrædelse 1. maj. - Vi forventer at afholde samtaler den 18.- 20. marts.  
 
Oplever du tekniske udfordringer med at ansøge, kan du eventuelt hente hjælp i Statens e-rekruttering.    
 
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
 
 
Skatteankestyrelsen er sekretariat for Landsskatteretten og skatte-, vurderings- og motorankenævn. Samtlige administrative klager i sager om skat, moms, told, afgifter, vurdering af fast ejendom og en række andre sagstyper på skatteområdet bliver forberedt i Skatteankestyrelsen. 

Vi er 550 medarbejdere fordelt på kontorer i Aalborg, Silkeborg, Odense og København.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 24. februar

Frist: 24. februar

Info

Virksomhed
Skatteankestyrelsen
Stillingsbetegnelse
Forandringskonsulent
Kontakt
Sanne Olsen
Telefon: 3376 0797
Website
Indrykningsdato
05-02-2019
Ansøgningsfrist
24. februar
Adresse
Skatteankestyrelsen
Ved Vesterport 6
1612 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.