Teamleder til Kommunikation

Ringsted Kommune
Ringsted Kommune
Teamleder til Kommunikation i Ringsted Kommune
Ringsted Kommune er inde i en rigtig god udvikling. Vi etablerer det største nye erhvervsområde i Region Sjælland, der bygges mange nye boliger, og der er en række nye butikker på vej. Vi udvider Ringsted Sportscenter til flere aktiviteter, og vi investerer i kommunens folkeskoler, så der kommer færre elever i klasserne og flere lærere.

Vi søger nu en teamleder (chefkonsulent) til vores kommunikationsteam, der kan stå i spidsen for at fortælle alle de gode historier om Ringsted Kommune – til vores borgere, til vores omverden og til vores medarbejdere.

Der er tale om en stilling med en ny profil i Team Kommunikation, der består af fire medarbejdere. Teamet varetager opgaver som: kommunikationsrådgivning af organisation og ledelse, presseopgaver, sociale medier, design, hjemmeside, intranet, branding, taleskrivning og intern kommunikation og undervisning. Nogle af de kommende opgaver er en ny kommunikationsstrategi, ny hjemmeside og nyt intranet.

Hvem er du?
Du kommer til at operere i krydsfeltet mellem mange aktører i kommunen og et væld af samarbejdspartnere lokalt. Vi forventer derfor, at du er udadvendt og har let ved at lære nye mennesker at kende. Du skal være god til at motivere og skabe dialog og medinddragelse – men du skal også kunne igangsætte, udvikle initiativer og træffe beslutninger.

Du er – eller vil gerne udvikle dig til – en dygtig teamleder, der kan give relevant faglig sparring, som kan sætte strategisk retning, og som kan arbejde selvstændigt og med flere, tunge drifts- og udviklingsopgaver på samme tid.

Din baggrund er formentlig akademisk, men det vigtigste er, at du har en stærk kommunikationsfaglighed. Og du har erfaren som rådgiver fra eller for større organisationer.

Opgaverne på kort sigt
På kort sigt vil opgaver, som kommer til at indgå i stillingen være:

  • Opstart af den nye rolle som teamleder for Team Kommunikation

  • Ny samlet kommunikationsstrategi for Ringsted Kommune

  • Projektejer på ny hjemmeside og nyt intranet

  • City Branding – gennemførelse og nytænkning

  • Kommunikationsrådgivning og gennemførelse af kommunikation på større projekter fx større anlægsbyggerier, organisationsudviklingsprojekter mv.


Arbejdspladsen
Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret har tre teams med 11 ansatte centralt, der arbejder med kommunikation, markedsføring, erhverv, frivillighed, fritid og kultur i Ringsted Kommune. Centret består derudover af ca. 100 ansatte fordelt på Ringsted Bibliotek & Borgerservice, Ringsted Musik- & Kulturskole, Ringsted Kongrescenter samt Ringsted Sport Center.

I centret, på tværs af de tre teams og på kulturinstitutionerne er hovedfokus udviklingen og formidlingen af Ringsted som kommunen ”Midt i mulighederne”. Det sker alt sammen ud fra en vision om at skabe rum og rammer for det gode liv i Ringsted Kommune. Samtidig er centret en fælles indgang til kommunen for borgere, foreninger, frivillige og virksomheder. Dermed er det centrets opgave at styrke borgeres, foreningers, frivilliges og virksomheders aktive inddragelse og deltagelse i udviklingen af tilbud og løsninger i kommunens drift og udvikling.

Processen herfra
Er du interesseret i at høre mere omstillingen som teamleder for Kommunikation i Erhvervs-, Fritids- og Kommunikationscentret kan du kontakte centerchef Mads Stougård Kristiansen på tlf. 22 731 137. Ansøgningsfrist er mandag den 1. november 2021. Samtaler forventes at gennemføres fredag den 5. november og onsdag den 10. november 2021. Forventet tiltrædelse 1. januar 2022.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 1. november

Frist: 1. november

Info

Virksomhed
Ringsted Kommune
Stillingsbetegnelse
Teamleder til Kommunikation
Kontakt
Stougård Kristiansen
Telefon: 2273 1137
Website
Indrykningsdato
14-10-2021
Ansøgningsfrist
1. november
Adresse
Ringsted Kommune
Rønnedevej 9
4100 Ringsted

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.