Ambitiøs projektleder med et helhedsorienteret blik
Vi forestiller os, at du har flere års erfaring som projektleder på højt niveau og brænder for at arbejde strategisk med kommunikation. Du har forståelse for at arbejde i en organisation med stor politisk bevågenhed, og du er god til at sætte dig ind i og forstå en kompleks organisation med over 16.000 ansatte, der løser en lang række meget forskellige opgaver på alle tider af døgnet. Du er fagligt dygtig, initiativrig og arbejder som leder selvstændigt. Du har et løsningsorienteret mindset, og det falder dig naturligt at tage ejerskab og ansvar for dine opgaver. Som person har du gennemslagskraft, et fagligt mod og en drivkraft, som sikrer, at du overkommer eventuelle udfordringer, finder løsninger og kommer hurtigt og sikkert i mål med dine opgaver – også når det går stærkt.
Dit helhedsorienterede blik gør, at du formår at sammentænke forandringskommunikation i hele organisationen, og har flair for at opbygge gode relationer, ligesom du forstår at kommunikere, rådgive og sparre med politiets ledere og medarbejdere på alle niveauer.
Ansættelsesforhold
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation afhængig af dine kvalifikationer. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Ansættelsesområdet er Rigspolitiet, og dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 København V.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte kommunikationschef René Gyldensten på telefon 2494 9308. Du kan finde mere information om politiet på www.politi.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis, herunder dine bachelor- og kandidatkarakterer. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vi forventer at afholde 1. samtaler d. 31. august og 2. samtaler d. 5. september 2022. Ansøgningsfrist: 21. august 2022