Kommunikatør

Region Sjælland
Region Sjælland
Erfaren intern kommunikatør til Ledelsessekretariatet, Region Sjælland
Vi drømmer om en erfaren kollega, der forstår vigtigheden af intern kommunikation og som samtidig kan understøtte den med forandrings- og ledelseskommunikation. Hvis det er dig, så er du måske vores nye kollega i Koncern Kommunikation og Presse i Region Sjælland.

Du skal være med til at udvikle vores interne kommunikation, producere nyheder og samtidig være med til at drive og udvikle vores forandrings- og ledelseskommunikation. Hvis det er dig, så kom og bliv en del af vores arbejdsplads. Vi er en afdeling i udvikling og har derfor også fokus på din udvikling. Vi har højt til loftet og lægger vægt på, at arbejdsliv og privatliv skal hænge godt sammen.

Intern kommunikation der giver strategier liv
Ambitionerne for vores interne kommunikation er høje. Vi vil fortælle vores mere end 19.000 kolleger om, hvad der sker på vores arbejdsplads, så de i højere grad kan se formålet med deres opgaver og de beslutninger, der ligger bag. Vi gør det allerede, men vi vil meget mere. Samtidig har vi fokus på at udvikle vores interne kommunikation, så vi i større grad kan understøtte både dagligdagen for vores mange forskellige medarbejdergrupper og understøtte de overordnede strategier, så de kommer ud og leve i virkeligheden uden for mødelokalerne.

Skab forsat udvikling af Forandrings- og ledelseskommunikation under fortsat udvikling
For at vores kommunikation om forandringer og strategier har de bedste levevilkår, vil du også have dedikerede opgaver inden for forandrings- og ledelseskommunikation. Her skal du at være med til at sikre en fortsat udvikling af konceptet for vores ledelseskommunikation og rådgivning til Region Sjællands ledere.

Det leder vi efter i vores nye kollega
Du er en selvstændig teamplayer, der har lyst til at være en del af vores hverdag, hvor Koncern Kommunikation og Presse, som en del af Ledelsessekretariatet, løfter en bred kommunikationsopgave med mange nuancer. Vi vil lægge stor vægt på, at du har gode samarbejdsevner og formår at skabe tillidsbaserede relationer. Du møder dine kolleger og samarbejdspartnere med en forståelse af, hvor de er og forstår vigtigheden af at gøre komplicerede ting simple. Samtidig skal vi kunne mærke din autoritet i din kommunikationsrådgivning, og du er ikke bange for at udfordre og stille spørgsmål.
Du har politisk tæft og forståelse for, hvordan hverdagen i en politisk organisation ser ud, og så har vi brug for, at du som en del af vores travle hverdag kan bevare overblik, prioritere opgaver og bede om hjælp, når du har brug for det.

Vi forestiller os, at du er uddannet inden for journalistik eller kommunikation, men det vigtigste er, at du har flere års erfaring med et lignende job hos et bureau eller en større organisation.

Hvem er vi?
Koncern Kommunikation og Presse er en del af Ledelsessekretariatet, som er et tværgående center i Region Sjælland. Vi er ansvarlige for koncernens kommunikations- og presseopgaver samtidig med, at vi understøtter og sikrer sammenhænge mellem det politiske niveau, direktionen og resten af organisationen.
Region Sjælland har hovedkontor i Sorø.

Er du vores nye kollega?
Hvis du er den kollega, vi drømmer om, og har lyst til at blive en del af vores hverdag, så send en ansøgning og CV til os senest mandag den 25. oktober 2021.

Vi forventer at holde samtaler i uge 45 og 46.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at ringe til os:
Teamleder i Koncern Kommunikation, Maria Noel, tlf: 3023 1015
eller presse- og kommunikationschef, Claus Clausen på tlf. 2054 2522
Spørgsmål omkring ledelses- og forandringskommunikation: chefkonsulent, Karen Næsager, tlf: 5181 1892

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 19.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på http://www.regionsjaelland.dkog læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

 

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 25. oktober

Frist: 25. oktober

Info

Virksomhed
Region Sjælland
Stillingsbetegnelse
Kommunikatør
Kontakt
Maria Noel
Telefon: 3023 1015
Website
Indrykningsdato
24-09-2021
Ansøgningsfrist
25. oktober
Adresse
Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.