Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Videncenter for Hudkræft søger deltidsansat Kommunikationskonsulent/assistent med interesse for SoMe og hjemmeside
Vi er et nyetableret videncenter, der fokuserer på at udvikle nye metoder til forebyggelse og behandling af hudkræft. Videncenter for Hudkræft er et offentligt-privat samarbejde, forankret ved de dermatologiske afdelinger på Privathospitalet Mølholm, Ålborg Universitetshospital og Bispebjerg Hospital og fungerer i tæt samarbejde med forskere tilknyttet SCIN-CAG.
 

Videncenter for Hudkræft har en vision om at skabe grundlag for ligeværdig forebyggelse, diagnostik og behandling af hudkræft i hele Danmark. Bidragende til dette formål har videncentret for nyligt lanceret en hjemmeside (vfhk.org) for at øge kendskabet til hudkræft og for nyhedsformidling om videncentrets vision, forskning og aktiviteter til hele Danmark gennem et bredt nationalt netværk. Målgruppen for hjemmesiden og SoMe er personer med hudkræft, de som er i risiko for at udvikle hudkræft, såvel som læger og forskere.  

Din rolle
Vi har brug for en passioneret Kommunikationskonsulent og copywriter, der evner at fortælle de gode historier om vores forskning i hudkræft og om livet på dermatologiske afdelinger på en empatisk måde til vores mange vigtige interessenter. Du er proaktiv og kan arbejde selvstændigt med indhentning, tilretning og opsætning af indlæg til hjemmesiden, selvom faglig og teknisk hjælp altid vil være indenfor rækkevidde ved behov.

Arbejdsopgaver
Primær opgave er at bidrage til videreudvikling, systematisk vedligeholdelse og sikre opdatering af videncentrets hjemmeside. Størstedelen af opgaverne vil være skabelon baserede tekstindlæg, og det er vigtigt, at man trives med systematiske, gentagne arbejdsgange med koordinerende indsats i et samspil med forskere. En mindre del af opgaverne vil være korte, ”mere frie” tekster, så man skal have mod på og evne til at forfatte nærværende, professionel historiefortælling. Derudover vil du, som Kommunikationsassistent, være ansvarlig for tydelig og meningsfuld formidling af videncentrets aktiviteter på SoMe, herunder Instagram, via foto ledsaget af overskrift og kort manchet. Det faglige indhold på hjemmesiden udarbejdes vha. udkast fra hudkræftspecialister og forskere. Forslag til relevant indhold til hjemmesiden sker i samarbejde med videncentrets ledelse og team.

Profil
Din profil kan se ud på mange måder med niveau som student eller færdiguddannet, bare evner og motivation i forhold til jobbeskrivelsen er høj. Har du tidligere erfaring med opsætning af tekster på hjemmeside, udvikling og produktion af storylines i form af fotos eller video eller andre kreative, visuelle tiltag for at understøtte kommunikation via hjemmesider og SoMe, er det et plus. 

Kvalifikationer

  • Studerende eller uddannelse indenfor marketing, kommunikation, journalist eller lignende relevant uddannelse

  • Erfaring med koordinerende tværfagligt samarbejde et plus

  • Høj motivation for formidling

  • Flair for systematiske, gentagne arbejdsgange 

  • Arbejder struktureret, selvstændigt og besidder gode samarbejdsevner

  • Resultatorienteret og kommer i mål med opgaver

  • Mestrer mundtligt og skriftligt dansk og engelsk på højt niveau

  • God til tekstudarbejdelse, oversættelser og korrektur læsning

  • Tidligere erfaring som Kommunikationsmedarbejder i samarbejde med travlt sundhedsfagligt team er et plus, men anses ikke som et krav

 

Vi tilbyder
Stillingen som hjemmeside og SoMe kommunikationskonsulent er ny, og du får derfor mulighed for at bidrage til at forme arbejdsgangene for løsning af stillingens opgaver og bred mulighed for at udvikle dig fagligt inden for en vifte af kommunikationsdiscipliner i et spændende videncenter i stadig udvikling og opbygning. Videncentret har fagprofessionelle og forskere tilknyttet fra forskellige centre, og som Kommunikationskonsulent vil man derfor få mulighed for at indgå i et samspil med kollegaer med adskillige kompetencer.

Der vil være oplæring i de systematiske hjemmesideopgaver, og vi har et samarbejde med tekniske hjemmesideudviklere.

Fysisk arbejdssted er Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital, som er Danmarks største hudafdeling med over 85.000 konsultationer per år og med integreret forskningsfaciliteter.

Ansøgningskrav

  • Motiveret ansøgning

  • CV og evt. bilag/links for udført kommunikationsarbejde

  • Dokumentation for uddannelse (eksamensbeviser og karakterudskrifter)

Ansøgninger skal uploades via ansøgningslinket for jobopslaget.

Ansøgningsfrist
07.06.2022. Samtaler afholdes snarest muligt efter frist.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansættelsesvilkår
Vi forestiller os 8 – 20 timer om ugen og med den rette, kan vi aftale endelige vilkår for timeantal.
Stillingen er tidsbegrænset til 1 år med mulighed for forlængelse.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Kontakt
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Centerleder
Lene Rask (lene.rask.01@regionh.dk eller 23359940).

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 7. juni

Info

Virksomhed
Region Hovedstaden
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Lene Rask
lene.rask.01@regionh.dk 
Telefon: 2335 9940
Website
Indrykningsdato
10-05-2022
Ansøgningsfrist
7. juni
Adresse
Region Hovedstaden
Bispebjerg Hospital

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Kursus

Facebook- og Insta-annoncering: Skab målbare resultater

Kurset er udsolgt - tilmeld dig hvis du vil på venteliste

Se alle Bliv klogere

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.