Kommunikationskonsulent

Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
All round kommunikationskonsulent til Center for Politik og Kommunikation
Er du stærk i mange forskellige kommunikationsdiscipliner, og har du lyst til at arbejde med eksekvering på forskellige kommunikationsopgaver, som fx coronavirus, store hospitalsbyggerier eller forandringskommunikation? Kan du lide at skrive, lede projekter og arbejde med mennesker? Så mangler vi dig i en af Danmarks bedste kommunikationsafdelinger.

I Center for Politik og Kommunikation, hvor vi arbejder med kommunikation på tværs af Region Hovedstadens hospitaler, mangler vi lige nu en kollega, der vil give en hånd med på vores mange kommunikationskanaler og -projekter.

Dit kommende job bliver i klyngen for Ledelsesbetjening og -Kommunikation, hvor du bliver en del af et team, der med dig tæller syv mennesker. Dit team består af skarpe konsulenter med høj faglighed, og tonen er uformel og sjov.

Vores fokus er ledelses-, intern og forandringskommunikation. Vi er båret af et stærkt samarbejde med hospitalernes kommunikationsafdelinger og med hinanden. Din opgave bliver i høj grad at gå på tværs af vores mange projekter. Denne ene uge kan der være brug for at du giver en hånd i arbejde med vores nyhedsbrev til regionens ledere, eller hjælper med at arrangere et townhall-møde på Teams. Den anden uge er det intranettet og byggerierne, der kalder. Du vil også få egne kommunikationsopgaver, fx at hjælpe et af koncerncentrene med en kommunikationsplan.

 

Om dig
Vi ønsker os en kollega, der:

  • først og fremmest er grebet af at levere gode kommunikationsprodukter – hvad enten det er udarbejdelse af artikler, spændende digitalt indhold, tilrettelæggelse af den gode kommunikationsproces eller sparring om et nyt produkt.
     
  • har en visuel tilgang til arbejdet og fx er frisk på at gribe en mobil og skyde en hurtig video eller lave andre visuelle elementer.
     
  • har minimum to års erfaring som kommunikationskonsulent.
     
  • gerne har været i en mellemstor eller større organisation og er vant til at samarbejde bredt – og synes, det er motiverende.
     

Om os
Vi arbejder i Hillerød (køreturen er faktisk meget smuk og går hurtigt), men mange er lige nu hjemsendt pga. corona. Vi har ligesom mange andre arbejdspladser fokus på at hjælpe med at holde smitten nede. Vi taler sammen hver dag på skype og i telefonen og gør vores bedste for at arbejde, snakke og grine sammen virtuelt. Når du skal begynde, finder vi sammen ud af, hvad der vil være en god start for dig. Måske er det fint med hjemmearbejde og skype, måske skal vi aftale en fast dag om ugen med en kollega. Måske er vi inde i en periode, hvor vi ikke behøver arbejde så meget hjemmefra.

I Center for Politik og Kommunikation får du i øvrigt 65 dygtige kolleger, der arbejder med presse, patientkommunikation, digital kommunikation, design, betjening af politikere og koncernledelse og jura.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt enhedschef Charlotte Skaaning Larsen på mobil 40213411.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst.

Arbejdspladsen er på Regionsgården i Hillerød.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter gennem vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er den 3. december 2020. Vi forventer at afholde samtaler i uge 50/51.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 3. december

Frist: 3. december

Info

Virksomhed
Region Hovedstaden
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent
Kontakt
Charlotte Skaaning Larsen
Telefon: 4021 3411
Website
Indrykningsdato
10-11-2020
Ansøgningsfrist
3. december
Adresse
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.