Studentermedhjælper

Realdania
Realdania
Studentermedhjælper til presseteamet
Vil du være med til at fortælle gode historier om foreningen Realdania og vores over 800 projekter? I presseteamet mangler vi en student, der kan hjælpe os cirka 15 timer om ugen.
Realdania arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Det gør vi via støtte til projekter over hele landet. Vores arbejde berører mange forskellige dagsordner i samfundet. Lige fra bedre indeklima for børn og bæredygtighed i byggeriet til udviklingen af små og store byer i Danmark. Hver dag samarbejder vi med mange forskellige eksterne parter, f.eks. kommuner, fonde og ildsjæle – og med medierne.
 
Presseteamet har ansvaret for foreningens pressearbejde og issue management. Andre vigtige opgaver er taleskrivning, produktion af oplæg, blog- og debatindlæg samt produktion af publikationer, f.eks. årsmagasin.
 
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:
 
  • Udarbejde dagens presseklip baseret på Infomedias medieovervågning
  • Skrive udkast til nyheder til Realdania.dk
  • Lægge nyheder og blogindlæg på realdania.dk. Udarbejde analyser og rapporter af medieomtaler og mediedækning
  • Udføre diverse ad hoc-opgaver - fx læse korrektur, opdatere billeddatabase og vedligeholde manualer til de it-systemer, vi bruger i presseteamet
 
Om dig
Du studerer på en videregående kommunikationsuddannelse – retorik, dansk, kommunikation, medievidenskab eller lignende. Du interesserer dig bredt for samfundet, og du kan lide at formidle gode historier. Du må gerne være i begyndelsen af din uddannelse. Du skal kunne skrive – også så det rammer en bred målgruppe. Men vi forventer ikke, at du kommer med masser af praktisk erfaring med alle de opgaver, du skal løse i Realdania. Så længe du har masser af gåpåmod og lyst til at lære.
 
Vi lægger vægt på, at du er god til at samarbejde, at du er omhyggelig med arbejdsopgaverne og har sans for detaljen. Du skal have god erfaring med Microsoft Office-pakkens programmer: Word, Excel og Power-Point. Det er en fordel, hvis du før har arbejdet med at redigere hjemmeside og/eller intranet. Men vigtigst er, at du har lyst til at lære det. Vi bruger blandt andet Sitecore.
 
Om presseteamet og Realdania som arbejdsplads
Vi er tre presserådgivere og en pressechef. Derudover får du omkring 150 kolleger i foreningen. Et par håndfulde af dem er studentermedhjælpere. Vi er en arbejdsplads med et højt ambitionsniveau, et spændende fagligt miljø og en uformel omgangstone – og med gode forhold.   Din ugentlige arbejdstid er cirka 15 timer fordelt på 2-4 dage og meget gerne fra morgenstunden.
 
Arbejdstiden kan dog svinge afhængigt af aktuelle opgaver, og vi er selvfølgelig fleksible i forhold til uddannelse og eksamen. Skriv gerne i ansøgningen, hvornår du har mulighed for at arbejde – i hvert fald den første tid. Vi håber, at du kan begynde hurtigst muligt og senest den 1. april.
 
Om Realdania
Realdania er en filantropisk forening med omkring 165.000 medlemmer. Foreningen arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø - forstået som de fysiske rammer for vores hverdag. Realdania har siden år 2000 støttet flere end 3.675 projekter med mere end 18,7 mia. kr. Alle, der ejer fast ejendom, kan gratis blive medlem.
 
Er du interesseret?
Send din ansøgning via ansøgningsknappen på vores hjemmeside snarest ved at klikke på "Søg jobbet her" nederst på siden. Vi afholder samtaler løbende.
 
Du er velkommen til at vedhæfte et par tekster, som du har skrevet, med ansøgningen. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte presserådgiver Stine Munk Rasmussen på 20 92 27 30 eller presserådgiver Mette Geilø på 29 69 52 26.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 10. marts

Info

Virksomhed
Realdania
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Kontakt
Stine Munk Rasmussen
Telefon: 20 92 27 30
Website
Indrykningsdato
12-02-2020
Ansøgningsfrist
10. marts
Adresse
Realdania
Jarmers Plads 2
1551 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.