Praktikant

Radius
Radius
Radius Talent – et praktikprogram for ambitiøse studerende
Går du med drømmen om at blive rådgiver, og er du klar til en hverdag med masser af faglig udvikling? Så er Radius Talent lige noget for dig.
I Radius rådgiver vi om kommunikation, der gør en forskel. For virksomheder og organisationer, for mennesker og samfundet. Vi stræber hele tiden efter at flytte grænserne for kommunikation og gøre det endnu bedre i dag, end vi gjorde i går.
 
Forudsætningen for at det kan lade sig gøre er, at vi er et hold af de allerdygtigste rådgivere i branchen. Og at vi hele tiden får de største talenter med ombord.
 
Derfor har vi Radius Talent – et praktikprogram for ambitiøse studerende med mod på at prøve kræfter med livet som rådgiver.
 
Hvad er Radius Talent?
Radius Talent er et intensivt praktikprogram for dig, som vil prøve kræfter med livet som rådgiver. Når vi siger intensivt, så betyder det, at vi garanterer en stejl læringskurve. Vi skræddersyr nemlig forløbet, så det passer til dig og din profil og tager højde for, hvad du gerne vil prøve kræfter med i praksis.
 
Som praktikant bliver du også en del af et program, som gennem kurser og sidemandsoplæring giver dig en indføring til de væsentligste kommunikationsdiscipliner såsom public relations, public affairs, analyse, branding, journalistisk tekstproduktion og digital kommunikation. Du får også tilknyttet en mentor, som fungerer som din sparringspartner under hele forløbet.
 
I hverdagen er du en del af holdet i Radius på lige vilkår med dine kolleger. Det betyder, at du løser opgaver for vores kunder – typisk i teams med en eller flere kolleger. Og så deltager du i Radius Academy – et uddannelsesdøgn, hvor alle Radius’ medarbejdere tager på tur og nørder et relevant tema. Academy afvikles to gange om året.
 
Hvis dine kompetencer matcher fremtidige opgaver, er der mulighed for at fortsætte din ansættelse efter praktikforløbets afslutning. Mange nuværende og tidligere rådgivere har startet deres karriere i Radius netop sådan.
 
Kort sagt: Som en del af Radius Talent får du:
  • Et praktikforløb, der er skræddersyet til dig og din faglige profil
  • En mentor som fungerer som sparringspartner
  • Et onboarding-forløb, der giver dig en grundig intro til dine kolleger og hverdagen på bureau
  • Et skrivekursus, der styrker din skriftlige kommunikation
  • Løbende interne kurser med fokus på faglig udvikling, fx introduktion til PR, PA, analyse, strategi, branding og digital kommunikation
  • Deltagelse i vores interne uddannelsesdøgn Radius Academy
  • Spændende kunder og udfordrende opgaver
  • En uformel arbejdsplads med et stærkt fællesskab, hvor vi kommer hinanden ved
 
Hvem er du?
Du er blandt de dygtigste på din årgang og læser på en relevant, videregående uddannelse. Det kan f.eks. være kommunikation, statskundskab, medievidenskab, journalistik, retorik, digital kommunikation eller noget helt andet.
 
Du skriver godt på både dansk og engelsk og har en interesse for, hvad der rører sig i samfundet. Du byder ind med idéer og energi og forstår en deadline. Og så er du nysgerrig af natur.
 
Vigtigst af alt har du det, vi kalder rådgivergenet – lysten og evnen til at sætte din faglighed konstruktivt i spil for andre og potentialet til at udvikle dig til en dygtig og serviceorienteret rådgiver.
 
Dem samler vi nemlig på.
 
Rammerne
Radius Talent-programmet varer som udgangspunkt et halvt år fra 15. august-31. januar, men kan tilrettelægges anderledes, hvis dit studie kræver det.
 
Du får naturligvis løn, mens du er i praktik og skal regne med at arbejde fuld tid i perioden.
 
Sådan søger du
Upload din ansøgning inkl. CV, eventuelle anbefalinger og dit foreløbige karakterblad på www.radiuscph.dk/karriere 
 
Deadline for ansøgninger er onsdag den 3. april, men vi afholder samtaler løbende. Samtalen består af en samtale og en test.
 
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rådgiver Louise Blaabjerg Christoffersen, som er ansvarlig for Radius Talent, på lbc@radiuscph.dk eller tlf. 60258639.
 
Du kan også læse mere om Radius Talent her.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 3. april

Info

Virksomhed
Radius
Stillingsbetegnelse
Praktikant
Kontakt
Louise Blaabjerg Christoffersen
lbc@radiuscph.dk
Telefon: 60258639
Website
Indrykningsdato
04-03-2019
Ansøgningsfrist
3. april
Adresse
Radius
Bredgade 19A, 1. sal
1260 København K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.