Head of Digital

Radius
Radius
Radius søger Head of Digital
Vi er dobbelt så store som i 2012. Og vores vækst har været drevet af dygtige kollegaer, en kultur funderet på vores fire værdier samt konstant samarbejde på tværs af hele virksomheden uden benspænd fra afdelinger og siloer. For dem har vi slet ikke. Alt, hvad vi laver, tilrettelægges efter, hvilke kompetencer og behov, vores kunder har. Med andre ord er vi designet til at arbejde integreret. Det, synes vi også, er sjovest. Og ved at arbejde integreret kan vi fortælle sammenhængende historier, som folk gerne vil høre og dele, og som styrker vores kunders forretning
Digital kommunikation er en helt afgørende del af alle opgaver, vi løser. Uanset om det er Corporate kommunikation, forbrugerkommunikation, brandudvikling, intern kommunikation, public affairs eller adfærds-og informationskampagner. Og potentialet er stort. Som daglig leder for det digitale team og i samarbejde med vores øvrige 30 rådgivere skal vores nye Head of Digital realisere dette potentiale og bidrage til Radius’ fortsatte vækst.
 
Den rette kandidat har vist gode resultater som projektleder og rådgiver og vil hurtigt kunne vokse ind i en jobfunktion, som er mere strategisk og ledende end hidtil i karrieren. Så send en ansøgning, hvis du er:
 
  • Digitalt velfunderet og nysgerrig
    • Er optaget af digitalisering og teknologi som redskab til at fortælle historier og kommunikere effektivt.
    • Har stor indsigt i digital kommunikation, herunder SoMe, og ved, hvad der virker, og hvilke trends og nye teknologier, der er værd at omfavne. Både inden for B2B, B2C, og når skal skubbes til adfærd og holdninger.
  • Strateg
    • Kan fortsætte og sætte klar retning for udviklingen af Radius’ digitale ydelser og kompetencer.
    • Kan bidrage til at omsætte vores strategi til salg og kommerciel værdi.
  • Et oplagt ledelsestalent
    • Brænder for at inspirere og udvikle team og kollegaer.
    • Trives i en agil organisation.
  • En dygtig rådgiver
    • Er tydelig og inspirerende som digital rådgiver på tværs af kunder og opgaver.
    • Er ”musikalsk” i forbindelse med rådgivning og forstår derfor, hvornår det er relevant at bringe andre Radius-kompetencer i spil - og sikre kunden den bedst mulige rådgivning.  
 
Det tilbyder vi
Du bliver del af et yderst kompetent fagligt og tværfagligt fællesskab og får spændende og udfordrende opgaver for en række af de største danske og internationale virksomheder og organisationer. Du vil opleve et unikt arbejdsmiljø med et stort fokus på trivsel og kompetenceudvikling.
 
Du får en fast grundløn, kollektiv bonus, pension med sundhedsforsikring, fem ekstra feriefridage, en fælles frokostordning og flere årlige sociale aktiviteter. Og du får ikke brug for en bil, for vi bor i Bredgade i hjertet af det gamle København, tæt ved Nyhavn, gode busforbindelser og Kongens Nytorv Metro.
 
Læs mere om Radius og den videre ansættelsesproces på LinkedIn eller på radiuscph.dk. Kontakt gerne Henrik Fallesen, Partner i Radius, på telefon 22799897 eller Klaus Markholt-Hansen, Partner i rekrutteringsbureauet Holm Marcher & Co, på telefon 29911037, hvis vores sites ikke giver dig svar.
 
Upload ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle referencer via nedenstående link senest onsdag den 21. november 2018 klokken 12.00.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 21. november kl. 12.00

Frist: 21. november kl. 12.00

Info

Virksomhed
Radius
Stillingsbetegnelse
Head of Digital
Kontakt
Henrik Fallesen
Telefon: 22 79 98 97
Website
Indrykningsdato
09-11-2018
Ansøgningsfrist
21. november kl. 12.00
Adresse
Radius
Bredgade 19A, 1. sal
1260 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.