Kommunikatør

Psykiatrifonden
Psykiatrifonden
Kommunikatør med politisk tæft
Er du god til at lave kommunikation, der skaber følgeskab? Har du erfaring med kommunikation eller kampagner, der har et politisk sigte? Og brænder du for at gøre en forskel for personer med psykisk sygdom og deres pårørende? Så kunne du være den rette kandidat til stillingen som kampagnemedarbejder i Psykiatrifonden

Om stillingen
Du bliver ansat i Psykiatrifondens program- og kampagneafdeling, hvor udgangspunktet for vores arbejde er indsatser, der gør en forskel for personer med psykisk sygdom, bl.a. ved at skabe opbakning gennem kommunikation og politisk arbejde. I stillingen vil du desuden arbejde tæt sammen med afdelingen for Politik, presse og analyse om at løfte Psykiatrifondens politiske dagsordener.

Dine arbejdsopgaver kommer hovedsageligt til at være knyttet til to store indsatser: KOMBU, Det Nationale Kompetencecenter for Børn og Unge i familier med psykisk sygdom og Spørg mere, der er et stort projekt målrettet familier med psykisk sygdom, som vi driver i samarbejde med Børns Vilkår. Her kommer du bl.a. til, nogle gange i samarbejde med kollegaer og andre gange mere selvstændigt, at arbejde med interessenter, udvikle kampagner og skrive tekster til forskellige formål, fx til nyhedsbreve.

 

Om dig
Du har en relevant videregående uddannelse, formentlig inden for kommunikation. Desuden har du mindst 2 års relevant erfaring.

Vi forventer desuden, at du

  • er god til at skabe relationer og få opbakning til det arbejde, du er med til at lave

  • er vant til at arbejde med interessenter, både analytisk og opsøgende

  • har erfaring med udvikling og eksekvering af kampagner – evt. i samarbejde med et bureau

  • kan formulere dig godt både skriftligt og mundtligt

  • arbejder selvstændigt og kan prioritere opgaver i en travl hverdag

  • er udviklingsorienteret og har en stærk drivkraft

 

Om os
Psykiatrifonden er en uafhængig, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for indsamlede midler, som bl.a. kommer fra vores støttemedlemmer og fra indsamlinger og events. Vi kæmper for, at færre mennesker får en psykisk sygdom. Samtidig skal alle, der bliver ramt af psykisk sygdom eller er i risiko for det, have den støtte og behandling, de har brug for. I tide. Psykiatrifonden har godt 40 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mio. kr.

 

Vi tilbyder
Et spændende job i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs af arbejdsområder. Du samarbejder med ambitiøse og engagerede kolleger på en arbejdsplads, hvor du er med til at gøre en forskel. Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer om ugen, inkl. frokost. Vi har pensionsordning og fleksibel arbejdstid. Du får løn efter kvalifikationer.

 

Ansøgning
Send din motiverede ansøgning til lh@psykiatrifonden.dk senest 28. januar. Forventet start senest 1. april. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte program- og kampagnechef Lars Hübertz på lh@psykiatrifonden.dk.

 

Psykiatrifonden kæmper for, at færre får en psykisk sygdom. Samtidig skal alle, der bliver ramt eller er i risiko for det, have den støtte og behandling, de har brug for. I tide.

 

Psykiatrifonden • Hejrevej 43 • 2400 København NV • Tlf. 3929 3909www.psykiatrifonden.dk

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 28. januar

Frist: 28. januar

Info

Virksomhed
Psykiatrifonden
Stillingsbetegnelse
Kommunikatør
Kontakt
Lars Hübertz
lh@psykiatrifonden.dk
Website
Indrykningsdato
11-01-2022
Ansøgningsfrist
28. januar
Adresse
Psykiatrifonden
Hejrevej 43
2400 København NV

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.