Praktikant

Primetime
Primetime
Primetime søger praktikanter
Hos Primetime rådgiver vi virksomheder og organisationer i en verden, der hele tiden er under forandring gennem ny teknologi, nye medier og nye mennesker. Vi tror på, at samtaler kan ændre verden. Sammen med vores kunder arbejder vi med at forme samtaler. Vi kalder vores måde at arbejde på for 'Changing conversations’.
Vi søger tre dygtige studerende til et lønnet praktikforløb til efterårssemesteret 2019. Vi har ikke på forhånd lagt os fast på bestemte profiler, men ansætter baseret på erfaring og interesser. Afhængig af din baggrund bliver du tilknyttet et af vores kompetenceområder inden for fx PR, kampagner, public affairs eller social/digital, hvor du får dine egne faste opgaver med rig mulighed for at prøve dine evner af i praksis.
 
Som praktikant hos os bliver du en integreret del af hverdagen og arbejdsrytmen på et travlt bureau. Udover dine faste opgaver vil du også prøve kræfter med en bred vifte af projekter og kommunikationsdiscipliner i en omskiftelig hverdag.
 
Generelt er det vigtigste, at du har lyst til at indgå som en vigtig del af et af Danmarks største kommunikations- og reklamebureauer med ca. 45 ansatte og har mod på at arbejde med en række store danske og internationale organisationer indenfor både det private og offentlige.
 
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du læser en kommunikationsfaglig eller samfundsvidenskabelig uddannelse, og det er en forudsætning, at du stadig er aktiv studerende. Du er ambitiøs og blandt de dygtigste på din årgang, og du har gode kommunikative og analytiske evner.
 
Du har stærk forretningsforståelse og evner at tænke kommercielt og gå løsningsorienteret til de opgaver, du møder. Det er også et plus, hvis du har erfaring fra tidligere studiejobs i bureauverdenen, en interesseorganisation, et politisk parti eller kommunikation/marketingsafdeling i en virksomhed.
 
Som person er du udadvendt, imødekommende og har masser af gå-på-mod med en faglig interesse for kommunikation og samfund. Du kan hurtigt sætte dig ind i kompliceret stof og formidle det efterfølgende.
 
Du er indstillet på at indgå̊ i en travl hverdag, hvor arbejdsopgaverne spænder vidt – fra udarbejdelse af pressemeddelelser og kampagner på sociale medier til notater om politiske problemstillinger. Vigtigst er dog, at du ikke er bange for at tage fat og brænder for at blive dygtigere og udfordre dig selv.
 
Du færdes hjemmevant i Office-pakken og kan tale og skrive flydende dansk i et fængende og letforståeligt sprog, da en stor del af vores arbejde består af skriftlig produktion. Vi lægger også vægt på, at du kan tale og skrive engelsk på et vist niveau, da en del af vores kunder er baseret i udlandet.
 
 
Hvem er vi?
Vi er et af Danmarks største full-service kommunikations- og- og reklamebureauer og en del Edelman-netværket, som er verdens største netværk af kommunikationsbureauer. Vi dækker en bred vifte af brancher bl.a. sundhed, transport finans og teknologi for nogle af Danmarks største virksomheder, offentlige organisationer, NGO’er og internationale brands.
 
Vi arbejder strategisk med kommunikation og rådgiver i kommunikationsspørgsmål af enhver art. Fra kreative koncepter og kampagner til Public Affairs-opgaver. Fra events til analyser og dataindsamling. Fra digitale strategier og løsninger til corporate branding og PR-indsatser.
 
Vores medarbejdere har mange forskellige kompetencer med en blanding af politiske, journalistiske, kommunikationsfaglige, kreative og andre baggrunde.
 
Hvordan søger jeg?
Er du interesseret i praktik i Primetime, så send dit CV og en motiveret ansøgning til job@primetime.dk senest den 21. marts. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til kommunikationsrådgiver Mark Rossil på 6054 1617 med spørgsmål. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
 
Vi foretrækker praktikophold med en varighed af fire til seks måneder med start fra august eller september 2019. Arbejdstiden er 37 timer med ret til ferie og opgaveskrivning undervejs. Der er mulighed for et tilskud til praktikanter efter reglerne om erkendtlighed.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 21. marts

Info

Virksomhed
Primetime
Stillingsbetegnelse
Praktikant
Kontakt
Mark Rossil
Telefon: 6054 1617
Website
Indrykningsdato
02-03-2019
Ansøgningsfrist
21. marts
Adresse
Primetime
Nørrebrogade 45
2200 København N

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.