Studentermedhjælpere

Policy Group
Policy Group
Policy Group søger skarpe studentermedhjælpere
Public & Government Affairs, politisk analyse, market access og strategisk kommunikation: Policy Group søger skarpe studentermedhjælpere til varierende, spændende og udfordrende arbejdsopgaver.

Det analyse- og datadrevne konsulenthus, Policy Group A/S udvider og søger nye studentermedhjælpere. Interesserer du dig for Public Affairs, politikudvikling, politisk analyse og strategisk kommunikation, så har du mulighed for at blive en del af vores ambitiøse team.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi beskrives som en ambitiøs arbejdsplads, hvor der er en stejl læringskurve, en god, munter og uhøjtidelig stemning, stor selvstændighed i opgaveløsningen og meget variation i hverdagen.

Som studentermedhjælper får du mulighed for at få et indblik i forskellige politiske fagområder og brancher, ligesom du vil få stor erfaring med vores public affairs-metodik og -tilgang. Du vil assistere i forhold til relevante og varierende arbejdsopgaver, herunder research, analyse, skriveopgaver, økonomiske beregninger, afdækning af relevante problemstillinger, stakeholder-positioner, policy og politiske processer, medieovervågning, samt support ift. udarbejdelse af kundepræsentationer med videre. Tildelingen af ansvar vil naturligt stige i takt med, at dine kompetencer udvikler sig, da Policy Group A/S efterstræber at være en arbejdsplads, hvor medarbejderne kan udvikle deres faglige kompetencer og vokse ind i en større rolle.

Da Policy Group A/S er et analysedrevet konsulenthus, er det en fordel, hvis du:

  • har interesse og flair for forskellige aspekter af den politiske analyse, herunder både den politiske og den kommunikative del, men meget gerne også den økonomiske del af analysen

  • har erfaring fra en politisk styret organisation som fx et (ungdoms-)parti

  • mestrer sproget og kan formå at formidle kompliceret materiale på en overbevisende måde

  • har erfaring med at arbejde i Word, PowerPoint og Excel

  • har en god arbejdsmoral og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver

  • Det er også en fordel, hvis du er nørdet, detaljeorienteret samt gør en dyd ud af at gøre dig umage

  • Endelig er det en fordel, hvis du måtte have erfaring fra embedsværket og sundhedsvæsenet

Vi tilbyder dig:

  • En stilling som studentermedhjælper med tiltrædelse d. 1. februar 2022 eller tidligst muligt. Vi er selvfølgelig fleksible i forhold til dit studie og eksaminer.

  • Et job med en stejl læringskurve, og hvor du både bringer din akademiske faglighed i spil, skærper dine analytiske evner og opøver dine kompetencer.

  • En fleksibel og fagligt inspirerende arbejdsplads, hvor du arbejder i teams på et antal konkrete opgaver.

 

Hvem søger vi?
Du er formentlig i gang med din bacheloruddannelse på fx Statskundskab, Sociologi, Politologi, Retorik eller et andet relevant studie – og vil gerne arbejde med policy analyse, politisk kommunikation, public affairs og generel kommunikationsrådgivning.

Du har formentlig været politisk aktiv i et ungdomsparti, og kan godt se dig selv arbejde med strategisk politisk kommunikation i fremtiden.

Du er selvstændig, du skriver godt, du er udadvendt, og du kan godt lide at få og have ansvar samt blive inddraget som en ligeværdig kollega på en uhøjtidelig og travl arbejdsplads i Indre By. Du kan arbejde med korte deadlines, og du trives med at holde mange bolde i luften på samme tid.

 

Har vi vakt din interesse?
Send dit CV og et par motiverende ord om begrundelsen for din ansøgning til policygroup@policygroup.dk

Vi modtager løbede ansøgninger, og søg gerne så hurtigt som muligt. For yderligere information er det muligt at tage kontakt til adm. dir. Bo Bredsgaard Lund på +45 30 30 51 01eller bbl@policygroup.dk.

 

Hvem er vi?
Policy Group er stiftet i 2012 og rådgiver bl.a. en række større og mindre virksomheder samt visse interesseorganisationer.

Vi har siden vores start oplevet stor vækst og stigende efterspørgsel efter vores metodisk velfunderede og analytiske public affairs-tilgang.

Policy Group A/S har egne kontorer i det indre København.

For mere information om Policy Group A/S henvises til vores hjemmeside: www.policygroup.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: Hurtigst muligt

Frist: Hurtigst muligt

Info

Virksomhed
Policy Group
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælpere
Kontakt
Bo Bredsgaard Lund
bbl@policygroup.dk
Telefon: 3030 5101
Website
Indrykningsdato
23-12-2021
Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt
Adresse
Policy Group
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.