Digital rådgiver

Operate
Operate
Erfaren digital rådgiver med mod på at drive digital forretning og skabe forandringer for kunder
I Operate er vi optaget af at skabe forandringer for vores kunder. Det gør vi ved at flytte adfærd, ændre mindset samt engagere borgere og interessenter. Alt det kræver solid digital forståelse og evnen til at spotte og udvikle nye forretningsmuligheder og løfte vores kunders resultater gennem indblik i data og solid forståelse for digitale løsninger. Lyder det som dig?

Vi ser os selv som et digitalt bureau. Vi er dog også meget bevidste om, at den digitale front hele tiden flytter sig. Du skal derfor betragte denne stilling som en udviklingsrolle med både store forventninger og store muligheder for at sætte sit præg.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Rollen som nøgleperson i at udvikle og drive digitale løsninger for en lang række kunder i Danmarks førende forandringsbureau.

  • En arbejdsplads, der hylder din kreativitet og ambitioner udi indholdsudvikling, afprøvning af nye formater og kanalvalg

  • Mulighed for at rykke de interesseorganisationer, virksomheder og myndigheder, som hver dag er med til at udvikle og forandre Danmark.

Og så får du ikke mindst;

  • + 60 af de dygtigste, mest engagerede og rareste kollegaer, du kan forestille dig

  • En ambitiøs kultur hvor vi i fællesskab hele tiden løfter barren for, hvad vi kan opnå og lykkes med for vores kunder

  • Et kreativt miljø med højt til løftet, stort ansvar og masser af fagligt og socialt fællesskab.

Hvem er vi på udkig efter?

  • Du har mindst 5 års erfaring i at rådgive om og eksekvere digitale løsninger, der skaber forandring.

  • Du har erfaring i at sælge rådgivning eller lyst til at kaste dig over den rolle

  • Du har din digitale kernefaglighed på plads, men du tænker samtidig på tværs i din digitale rådgivning af kunderne og kan sætte de rigtige specialister i spil indenfor sociale medier, web, SEO, UX, digitalt design med videre.

  • Du har været konsulent før, men det kan også være du har lært det digitale håndværk at kende i en virksomhed, en NGO eller en offentlig myndighed – og du har nu lyst til at kaste dig over konsulentrollen.

  • Du har skabt forandringer og målbare resultater med brug af digitale løsninger, og du kan identificere nye potentialer hos andre for at gøre det samme.

  • Du følger med i trends, tendenser og teknisk udvikling på digitale medier, og fortæller gladeligt kollegaer og kunder om konsekvenserne ved iOS 15, tredjeparts-cookiens snarlige død, eller det der metavers, som alle taler om.

  • Du interesserer dig for samfundsforhold – og du har blik og interesse for, hvordan digitale medier kan drive og påvirke forandringer.

 

Sådan søger du:

Send os din ansøgning med CV til job@operate.dk senest den 17. december 2021. Skriv ”Ansøgning digital rådgiver” i emnefeltet. Vi holder samtaler løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør, Karen Lorenzen via mail på kl@operate.dk eller mobil 41 93 23 16.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 17. december

Frist: 17. december

Info

Virksomhed
Operate
Stillingsbetegnelse
Digital rådgiver
Kontakt
Karen Lorenzen
kl@operate.dk
Telefon: 4193 2316
Website
Indrykningsdato
24-11-2021
Ansøgningsfrist
17. december
Adresse
Operate
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.