Student

Nyt Hospital Nordsjælland
Nyt Hospital Nordsjælland
Kommunikationsstuderende til Danmarks mest ambitiøse velfærdsprojekt
Vi skal udvikle og bygge et nyt superhospital i Nordsjælland. Der skal graves huller og støbes i beton, men i vores afdeling får du mest en masse kommunikation op under neglene. Hvis du er en nysgerrig og foretagsom gør-det-selv m/k, når det kommer til kommunikation, er det lige dig, vi leder efter.

DIG OG JOBBET

Nyt Hospital Nordsjælland skal være dét hospital, som andre i fremtiden lader sig inspirere af. Du forstår kommunikation bredt og kan formidle vores budskab gennem en artikel, en farvepalette eller en virtuel tour i en 3D-model. Du er et kommunikationstalent, og du giver dig i kast med al kommunikation - også det du ikke kan i udgangspunktet. Måske kan du krydse disse ting af på vores ønskeliste:

  • Du studerer og er formentligt på vej mod en karriere som kommunikationsrådgiver eller journalist. Derfor er du god til at spotte og formidle historier. Du tør godt at kontakte en erfaren journalist på et førende medie. Måske har du allerede et netværk i pressen.
  • Du er digital. Du begår dig kreativt på sociale medier, og du har en holdning til, om vi eks. skal have en chatbot.
  • Du har æstetisk sans. Du kan give konstruktiv feedback på alt fra plakater til websites.
  • Du vil ligesom vores andre studenter gerne hjælpe med at planlægge events, lave kaffe til møder og den slags, selvom du egentlig er for dygtig til det.

 

KOMMUNIKATIONSTEAMET

Vi er en slags mikrokosmos i et megaprojekt. Mens andre sætter milliarder op i regneark og holder væg-til-væg-møder om beton og sengevask, flyver vi med droner, klipper film og holder væg-til-væg-møder om kommunikationskampagner og digital strategi.

Jon er humanist med VR-briller. Han digitaliserer kommunikationen for Danmarks mest digitale byggeri, og sammen afsøger vi hele tiden nye måder at formidle projektets unikke velfærdstanker på.

Selv har jeg ansvaret for vores kommunikation. Jeg håber, at jeg kan lære dig at arbejde mere strategisk. Forhåbentligt skriver du også endnu bedre, når du har været her lidt, og du har under alle omstændigheder fået førstehåndsindblik i kommunikationsarbejdet i en stor politisk organisation med stor bevågenhed.

Henrik er chefen for det hele. Han insisterer på, at vi tænker nyt, og at vi er ambitiøse. Hele projektorganisationen tæller 40+ engagerede mennesker. Alt imens du læser dette, er vi spændte som en lille fjeder på at møde dig.

 

PROJEKTET

Vi er i gang med Danmarks mest ambitiøse velfærdsprojekt. Vi arbejder sammen med førende, internationale arkitekter og dygtige klinikere, og vi har 4,5 mia. kr. at gøre godt med. Vi vil bygge et hospital i Region Hovedstaden. Et der hverken vil ligne eller føles som et hospital. For der er klar evidens for, at omgivelserne betyder noget for, hvordan man har det. Og det er vigtigt, når man er på hospitalet. Med projektet har vi også grebet en unik mulighed for at udvikle måden, hospitalet tager imod patienterne på. Derfor har vi gang i en masse innovationsprojekter, som du skal være med til at formidle resultaterne af.

 

DET MED LØN

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst for Region Hovedstaden.

Vi opfordrer naturligvis alle til at søge stillingen - uanset etnicitet, køn og alder.

 

SPØRGSMÅL

Send os en ansøgning med det samme og senest den 23. oktober. Brug linket og vedlæg dit C.V. og dine karakterer.

Er du i tvivl om noget? Så skriv til mig. Jeg sidder klar bag skærmen på 28123444 og den mundrette e-mailadresse ann-marie.olsson@regionh.dk

Venlig hilsen

Ann-Marie

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 23. oktober

Frist: 23. oktober

Info

Virksomhed
Nyt Hospital Nordsjælland
Stillingsbetegnelse
Student
Kontakt
Ann-Marie Olsson
ann-marie.olsson@regionh.dk
Telefon: 28123444
Website
Indrykningsdato
09-10-2019
Ansøgningsfrist
23. oktober
Adresse
Nyt Hospital Nordsjælland
Dyrehavevej 29
3400 Hillerød

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.