Teamleder

Novo Nordisk Fonden
Novo Nordisk Fonden
Teamleder til kommunikationsteamet
Vil du være med til at udvikle kommunikationsområdet hos LIFE, og sikre at vores relations- og kommunikationsarbejde understøtter LIFEs strategiske retning? VI søger en teamleder med ledelsesansvar til vores kommunikationsteam i LIFE.
Jobbet
Som Teamleader får du hovedansvaret for at sikre, at arbejdet i vores kommunikationsteam understøtter LIFEs mål og ambition, og at vi opbygger et solidt kendskab til vores aktiviteter hos skoler, naturfagsmiljøer og andre nøgleinteressenter på undervisningsområdet. Du refererer til direktøren for LIFE og ansvarlig for et kommunikationsteamet med 3 dygtige medarbejdere, der ligesom resten af organisationen forventes at vokse de kommende år. Stillingen indeholder personaleledelse. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dit team, og du synes det er sjovt også at være en del af de daglige løbende kommunikationsopgaver. Du får samtidig en bred kontaktflade med resten af organisationen i forhold til at planlægge og koordinere kommunikation på tværs af udviklingsafdelingen og de øvrige funktioner i LIFE.
 
Dine arbejdsopgaver vil endvidere omfatte:
  • Udvikle og implementere kommunikations- og stakeholderstrategien
  • Udvikle strategi for anvendelse af datadrevne processer og metoder som grundlag for målbare kommunikationsresultater
  • Planlægning og koordination af kommunikationsaktiviteter på forskellige platforme (digitalt, grafisk og visuelt)
  • Sikre at teamet kan levere produkter til udvikling og produktion af læringspakker – i form af grafik, animationer, illustrationer, audio-visuelle produkter mv.
  • Planlægning af produktionsprocesser med Udviklingsafdelingen
  • Videreudvikling og implementering af vores grundfortælling på tværs af alle platforme
  • Ansvarlig for pressehåndtering og understøttelse af lokale og nationale presseindsatser
  • Udvikle budskaber og sikre synlighed om LIFE’s indsatser
  • Sparringspartner og rådgiver for ledelsen og medarbejdere i forhold til kommunikation og interessenter
 
Professionelle og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation og journalistisk, og minimum 10 års erfaring med at udvikle og lede strategiske og resultatorienterede kommunikationsindsatser, f.eks. fra et kommunikationsbureau, medlemsorganisation, NGO eller uddannelsesinstitution. Derudover er du vant til at arbejde med relationer og interessenter – gerne inden for uddannelsesverdenens aktører eller andre nøgleaktører fra STEM-området (Science, teknologi, engineering og matematik).
 
Vi søger en, som har et stort kendskab til og erfaring med at skabe brugerrettede resultater via digitale medier/kanaler. Du har desuden solid erfaring med det journalistiske håndværk, formidling og at bringe nyheder og reportager ud at leve lokalt og nationalt. Det er vigtigt for os, at du er velformuleret både skriftligt og mundtligt på dansk og med sprogligt omhu både i detaljen og den store fortælling.
 
Du er dygtig til projektledelse og at lede kommunikationskonsulenter, der værdsætter stor frihed til at udvikle og dyrke deres særlige ansvarsområder i en fælles faglig ramme. Du holder fokus, også når der er virkelig travlt, og ved hvad der skal til, for at teamet har retning og overblik til at kunne gennemføre deres opgaver. Pionerånden driver dig, og du er parat til at tage fat både strategisk og praktisk. 

Derudover er du systematisk, kvalitetsbevidst, resultatorienteret og kan lide at lægge og fastholde en projektplan. Du er god til at tage initiativ og holder af at være i en organisation, hvor rammer og opgaver hele tiden forandrer sig og løses i fællesskab.
 
At arbejde hos LIFE
Vi tilbyder en engageret og professionel arbejdsplads, hvor vi lægger vægt, at vores kolleger trives, bliver udfordret og har muligheder for at udvikle deres potentiale. En karriere hos LIFE giver dig mulighed for at være med til: 
  • At skabe et fremragende læringslaboratorium for børn og unge i hele Danmark
  • At sætte helt nye standarder for anvendelsesorienteret og eksperimenterende naturfagsundervisning
  • At bygge broer til nøgleaktører på STEM-området og undervisere på tværs af uddannelsessektoren, så man i fællesskab kan styrke interessen for naturfag og højne niveauet for naturfagsdidaktik.
  • At blive en del af et dedikeret team, der brænder for undervisning, naturfag og uddannelse
 
LIFE er på nuværende tidspunkt en afdeling under Novo Nordisk Fonden, men det er planen at LIFE i løbet af de næste to år bliver en selvstændig almennyttig fond. Novo Nordisk Fonden/LIFE bygger i øjeblikket et nationalt læringscenter i Lyngby, som både vil være undervisningsfacilitet og den daglige arbejdsplads for LIFEs medarbejdere fra 2021. 
 
Interesseret? Så send en ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig, bedes du sende ansøgning og CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer elektronisk ved at klikke på ”Apply now”.
 
Ansøgningsfristen er den: 28/07/2019.
 
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Bettina Louise Lynghede, HR Business Partner via e-mail på bll@novo.dk. Vær venligst opmærksom på at der afholdelse ferie i uge 29, og der kan derfor ikke forventes svar på henvendelser i denne uge.

Om LIFE
LIFE er et nyt stort nationalt og almennyttigt læringscenter, der finansieres af Novo Nordisk Fonden. Læringscenteret har som mål at løfte undervisningen i de naturvidenskabelige fag for børn og unge i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Initiativet vil blive et supplement til den almindelige undervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
 
I tæt samarbejde med de naturfagsdidaktiske miljøer, undervisere og andre aktører udvikler LIFE læringspakker med undersøgelsesbaserede naturfagseksperimenter, der spiller sammen med FN's verdensmål. LIFE er ved at bygge et visionært læringslaboratorium i Lyngby og mobile laboratorier, der vil komme rundt til skoler i hele landet. Ydermere vil LIFE udvikle en digital læringsplatform med blandt andet virtuelle laboratorier.
 
Hensigten er, at LIFE i løbet af et par år etablerer sig som en selvstændig almennyttig fond med en bevilling på op til 1,6 mia. kroner. Indtil da er LIFE en afdeling i Novo Nordisk Fonden.

Læs mere om LIFE initiativet.
 
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 28. juli

Info

Virksomhed
Novo Nordisk Fonden
Stillingsbetegnelse
Teamleder
Kontakt
Bettina Louise Lynghede
bll@novo.dk
Website
Indrykningsdato
05-07-2019
Ansøgningsfrist
28. juli
Adresse
Novo Nordisk Fonden
Tuborg Havnevej 19
2900 Hellerup

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.