Kommunikationschef

Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital
Strategisk og ambitiøs kommunikationschef til Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital søger en udviklingsorienteret kommunikationschef, der kan skabe følgeskab til hospitalets fælles udvikling i en tid med forandringer, stolthed blandt medarbejderne og fremme dialogen med vores patienter.

I 2024 står et helt nybygget Nordsjællands Hospital klar til indflytning, men inden da er der meget at gøre. Nordsjællands Hospital er i dag en stor arbejdsplads med ca. 4000 medarbejdere på 3 matrikler, som vi skal gøre klar til et nyt hospital og en ny måde at arbejde på. Vi er et akuthospital med specialiserede funktioner. Og vi er på godt og ondt en del af sundhedsdagsordenen, hvor pressen nogle gange bestemmer dagens gang.

 

Vi søger en kommunikationschef, der med direkte reference til hospitalsdirektøren, kan rådgive, udvikle og arbejde for, at Nordsjællands Hospital kommunikerer professionelt, troværdigt og skarpt i vores arbejde på at skabe den bedste arbejdsplads for vores medarbejdere og det bedste hospital for vores patienter.

 

Om opgaven
Din første opgave bliver at lave en interessentanalyse for hospitalet og en kommunikationsstrategi for de kommende år.

Samtidig med dette skal du lede en nyetableret kommunikationsenhed, der har ansvaret for hospitalets hjemmeside, intranet, patientkommunikation, interne kommunikation og meget mere.  Enheden består af tre medarbejdere og dig, så du skal også kunne tage fat og finde energi i den daglige kommunikationsdrift.  

Du kommer til at arbejde tæt sammen med direktionen, dine kolleger i administrationen og afdelingsledelserne på hospitalet.

Din profil

  • Du har en relevant uddannelse og flere års ledelseserfaring – gerne fra offentlige organisationer.
  • Du har dokumenteret erfaring med udvikling og implementering af kommunikationsstrategier.
  • Du kan både udleve en strategi, samtidig med at du har hospitalets næste brandposition for øje.
  • Du bliver direktionens nærmeste rådgiver og kan være proaktiv og dagsordensættende, når det kommer til regionale og nationale dagsordener.
  • Du er udadvendt, netværksorienteret og finder det selvfølgeligt at skabe kontakter både internt og eksternt, der kan hjælpe dig i dit arbejde.
  • Du forstår, hvad historie og kultur betyder for kommunikationsarbejdet
  • Du er godt skrivende og har styr på dit fags discipliner.
 

Om os
Du kommer til at indgå i et nært fagligt miljø med dine medarbejdere, og deltage i regionens kommunikationschefforum med dine kolleger på andre hospitaler og fra regionens centrale kommunikationsafdeling. Du får plads i hospitalets administration, hvor vi arbejder på at udvikle os henimod et endnu tættere samarbejde på tværs af alle funktioner. Vi ønsker at arbejde matrixbasseret, således at vi understøtter både hospitalets drift og hospitalets ledelse på en proaktiv måde med fokus på helheden.  I ledergruppen har vi en uformel tone og et stort ønske om at udvikle os sammen som gruppe.

 

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakt hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth på telefon 4829 3001.

 

Ansøgningsfristen er den 31. januar 2020, kl. 12.00. Vi forventer at afholde første samtalerunde den 21. februar 2020 og anden samtalerunde den 16. marts 2020. Du kan forvente, at der indgår test i forløbet.

 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes ved forhandling mellem Region Hovedstaden og den forhandlingsberettigede organisation.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 31. januar kl. 12.00

Frist: 31. januar kl. 12.00

Info

Virksomhed
Nordsjællands Hospital
Stillingsbetegnelse
Kommunikationschef
Kontakt
Bente Ourø Rørth
Telefon: 4829 3001
Website
Indrykningsdato
06-01-2020
Ansøgningsfrist
31. januar kl. 12.00
Adresse
Nordsjællands Hospital
Dyrehavevej 29,
3400 Hillerød

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.