Studentermedhjælper til digital kommunikation

Nordea-fonden
Nordea-fonden
Nordea-fonden søger en studentermedhjælper til digital kommunikation. Ansøgningsfrist 16. maj og tiltrædelse senest 1. juli.
Brænder du for digital kommunikation, som skaber gode liv? Nordea-fonden søger en studentermedhjælper til at redigere, opdatere og analysere på hjemmesider og sociale medier.

Som studentermedhjælper med fokus på digital kommunikation kommer du bl.a. til at bidrage til vores digitale kampagnearbejde, udvikling af en ny hjemmeside samt løbende opdatering denne og fondens andre digitale platforme.

Opgaver og ansvarsområder

Fonden vil fortsætte udviklingen af sin kommunikation på digitale platforme; særligt hjemmesider (en ny på vej), LinkedIn og Facebook. Studentermedhjælpens primære og faste arbejdsopgaver bliver indholdsproduktion, opdatering, analyse samt overvågning. Studenten vil også bidrage til udvikling af digitale løsninger, som kan styrke fondens digitale videndeling og netværksdannelse i form af f.eks. webinarer og online læring.  

Sekundære opgaver er at bistå kommunikationsteamet med ad-hoc opgaver som f.eks. kampagner, presseindsatser, brugerundersøgelser. Desuden vil studenten også deltage i afvikling af events og konferencer online såvel som fysisk. 

Faglige kompetencer

  • I gang med relevant videregående uddannelse inden for kommunikation - særligt online/digitalt - og du skal helst kunne blive i jobbet i mindst to år.

  • Erfaring med og stor interesse for sociale medier og digitale platforme
     
  • Digital ”teknisk snilde” 
     
  • God til skabe overblik og prioritere i opgaver
     
  • En god formidler både mundtligt og skriftligt
     
  • Stærk i dansk retskrivning
     
  • Godt kendskab til Microsoft Word, PowerPoint, Excel og basale færdigheder indenfor billedbehandling og produktion af video.
     
  • Kan arbejde selvstændigt og med deadlines
     

Personlige kompetencer

  • Analytisk og struktureret tilgang til arbejdsopgaver

  • Styr på detaljer og en ære i at levere høj kvalitet

  • Erfaring med projektkoordinering gerne inden for frivilligt arbejde og foreningsområdet
     
  • Interesse for civilsamfund og fonde
     
  • Efterlever fondens værdier: engagement, respekt og ordentlighed.
     

Rammerne

Studentermedhjælperen indgår i fondens kommunikationsteam bestående af to kommunikationskonsulenter og en kommunikationschef. Teamet tilrettelægger arbejdet efter fondens fire kommunikationsstrategiske målsætninger:

  1. At øge kendskabet til fondens virke

  2. At stimulere relevante dialoger og ansøgninger
     
  3. At understøtte støttede projekters kommunikation, videndeling og netværk
     
  4. At udvise åbenhed om fondens arbejdsmetoder
     

Den røde tråd i kommunikationsarbejdet er at sikre, at fonden er til gavn og tilgængelig. Både digitalt og fysisk

Arbejdstid

Arbejdstiden kan variere, men er som udgangspunkt 15 timer ugentligt fordelt på to dage. Vi foretrækker en vis fleksibilitet, så det er muligt at aftale eventuel ekstra arbejdstid i perioder med spidsbelastning. Ligesom vi også er fleksible i forbindelse med eksamensperioder.

Ansættelsesproces

Motiveret skriftlig ansøgning med CV og link til 1 minuts videopræsentation af dig selv sendes til job@nordeafonden.dk  mrk. 'Digital kommunikationsstudent' senest søndag 16. maj. 

Samtaler holdes torsdag 20. og fredag 21. maj.
Tiltrædelse senest 1. juli 2021.

Om Nordea-fonden

Nordea-fonden har et almennyttigt formål. Vi støtter gode liv i Danmark, og uddeler årligt ca. 400 mio. kr. til projekter inden for sundhed, motion, natur og kultur. Vi uddeler også legater til studieophold i udlandet.

I Nordea-fonden tror vi på tre værdier, som det fælles udgangspunkt i samspillet med vores omverden og hinanden: Engagement - skaber muligheder. Respekt - bygger bro mellem mennesker. Ordentlighed - et grundlag for tillid.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 16. maj

Info

Virksomhed
Nordea-fonden
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper til digital kommunikation
Kontakt
Tine Wickers
tw@nordeafonden.dk
Telefon: 4070 3784
Website
Indrykningsdato
26-04-2021
Ansøgningsfrist
16. maj
Adresse
Nordea-fonden
København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.