Kommunikationskonsulent i Nabohjælp

Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd
Energisk kommunikationskonsulent til Nabohjælp
Har du lysten og evnen til at gøre Nabohjælps gode råd mod indbrud endnu mere vedkommende og kendte i hele Danmark?

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, søger vi en erfaren og engageret kommunikationskonsulent, der kan blive projektlederens højre hånd. Du bliver Nabohjælps talsperson i medierne, og du skal sætte indbrudsforebyggelse på dagsordenen og kommunikere til vores flere end 235.000 nabohjælpere.

Som kommunikationskonsulent i Nabohjælp får du et spændende, varieret job med masser af mening – en attraktiv stilling, der sjældent bliver udbudt. Du får ansvar for at tilrettelægge og eksekvere kommunikationsindsatser og kampagner. Det er en forudsætning, at du har erfaring med pressearbejde i praksis, og det er en fordel, hvis du har optrådt i medierne som talsperson, da det er en vigtig del af jobbet.

Vi har for nylig etableret en ny ordning med særligt dedikerede nabohjælpere rundt om i Danmark – vi kalder dem Nabovenner. På kort tid har vi fået knap 800 Nabovenner, der skal booste det lokale samarbejde om forebyggelse af indbrud og tryghed. Vi skal sætte Nabovennerne i spil, støtte dem og gøre ordningen lige så kendt som Nabohjælp. Kommunikationen til Nabovenner og nabohjælpere foregår bl.a. via Nabohjælps app, nyhedsbreve og på de sociale medier, så du skal være vild med digital kommunikation.

Vi søger derfor en fagligt stærk kommunikationskonsulent med god energi i rygsækken. Vi forestiller os, at du kommer fra en politisk styret organisation eller en interesseorganisation. Du har en relevant kommunikationsuddannelse, erfaring med pressearbejde og gerne 2-5 års erhvervserfaring. Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med pressehåndtering, så du kan få Nabohjælp og Nabovenner i medierne og servicere pressen med citater, tal, cases og vinkler

  • Kan udforme kommunikationsstrategier og er vant at planlægge, have overblik og eksekvere kommunikationsindsatser, så budskabet rammer plet

  • Kan bidrage til engagementsskabende SoMe-content, som laves i samarbejde med vores studentermedhjælper

  • Mestrer at skrive nyhedsbreve, som aktiverer og bringer smil på læben

  • Har blik for digitalt community management, så vores Naboven-forum bliver endnu mere relevant

  • Har stor selvstændighed, idérigdom og et godt humør.

 

Dit nye team
Som kommunikationskonsulent bliver du en del af Nabohjælpsholdet, der tæller fire fuldtidsansatte og tre studentermedhjælpere. Vi er ambitiøse og har det samtidig sjovt. Nabohjælpsholdet indgår i Kommunikationsteamet på i alt 12 medarbejdere, deriblandt kommunikatører, analytikere og projektledere.

I teamet prioriterer vi faglig sparring højt og har stor frihed i løsningen af arbejdsopgaverne. Vi har et godt arbejdsmiljø præget af en uformel tone, og du bliver en del af en organisation med en vigtig sag, dedikerede kolleger og spændende faglige udfordringer.

 

Ansættelsesforhold
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst. Der er tale om fast stilling på fuld tid.

Dit arbejdssted bliver Det Kriminalpræventive Råd med adresse på Artillerivej 55, 2300 København S.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Yderligere information
Ansøgning, CV og eksamensbevis sendes senest den 30. maj 2022 kl.12. Har du spørgsmål, inden du søger, så hiv fat i projektleder i Nabohjælp Anette Aaby Hansen på aah@dkr.dkeller 41 74 73 83.

Når du søger en stilling i DKR (politiet), opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Du skal derfor ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV skal du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at holde 1. samtaler 10. juni og 15. juni 2022.

Tiltrædelse den 1. september 2022 eller snarest derefter.

 

Om Nabohjælp
TrygFonden og Det Kriminalpræventive Råd samarbejder om at tilbyde Nabohjælp til alle danskere, og pt. har Nabohjælps app over 235.000 brugere. Derudover har vi ca. 800 Nabovenner i hele landet. Nabohjælp arbejder med at forebygge indbrud i private hjem og mindske utrygheden i nabolaget. Vi arbejder tæt sammen med Bo trygt om lokal forankring af arbejdet med lokal tryghed og indbrudsforebyggelse. Læs mere om Nabohjælp på www.nabohjaelp.dk

Om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd fremmer et tryggere samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet. DKR består af ca. 55 medlemsorganisationer fra alle dele af samfundet. Vi identificerer aktuelle og relevante kriminalitetsudfordringer, og sammen giver vi løsninger på samfundets udfordringer med kriminalitet. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 30. maj

Info

Virksomhed
Det Kriminalpræventive Råd
Stillingsbetegnelse
Kommunikationskonsulent i Nabohjælp
Kontakt
Anette Aaby Hansen
aah@dkr.dk
Telefon: 4174 7383
Website
Indrykningsdato
06-05-2022
Ansøgningsfrist
30. maj
Adresse
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.