Kommunikationsrådgiver

Movia
Movia
Kommunikationsrådgiver til Danmarks største trafikselskab (barselsvikariat)
Kan du placere den kollektive transport på den centrale dagsorden som borgernær velfærd? Kan du håndtere presse- og krisekommunikation og formidle svært tilgængeligt stof i letforståelige, korte nyheder og budskaber? Og motiveres du af at højne omverdenens opfattelse af Movia gennem tværgående samarbejde og employer branding?

Kollektiv transport er en del af den offentlige velfærd. De fleste af os har en holdning til kollektiv transport, og rigtig mange er meget afhængige af den for at få hverdagen og deres sociale liv til at hænge sammen. I Movia arbejder vi for at sikre god og klimavenlig mobilitet overalt på Sjælland, så den kollektive transport kan være et attraktivt valg på tværs af transportformer. 

 

Da en af vores dygtige medarbejdere er på vej på barsel, søger vi nu en fagligt stærk kommunikationsrådgiver til at hjælpe os med at nå vores mål – i et barselsvikariat i godt et år. Vi har travlt og stillingen ønskes derfor besat hurtigst muligt med en velkvalificeret, erfaren og udadvendt medarbejder, som får en række spændende opgaver i en stor politisk ledet virksomhed i et unikt krydsfelt mellem private virksomheder, kommuner og regioner. 

 

Du bliver en del af Direktionssekretariatet, og er derfor placeret centralt i virksomheden, tæt på beslutningsprocesserne og på arbejdet i direktion og bestyrelse i en stor, politisk ejet virksomhed. 


Stillingen som kommunikationsrådgiver har primært sigte på:

  • Movias dialog med interessenter, samarbejdspartnere og den brede offentlighed 
  • her-og-nu pressehistorier, lancering af nye produkter, og målrettede kommunikationsindsatser
  • udarbejdelse af nyheder og pressemeddelelser, kommunikationsplaner og –strategier, 
  • formidlingsbidrag til rapporter, årsrapporter, forretningsplaner og publikationer
  • interessevaretagelse og interessentdialog
  • intern kommunikation, herunder på vores intranet

 

Den ideelle kandidat: 

  • Har en kommunikationsfaglig baggrund – men vi er ikke så optaget af, hvor du har den fra.
  • Har erfaring med pressehåndtering og strategisk kommunikation, gerne fra en politisk styret organisation eller en organisation med mange forskellige interessenter 
  • Har politisk tæft
  • Er godt skrivende med dokumenteret erfaring i at skrive såvel pressemeddelelser som længere tekster og rapporter. 
  • Har erfaring med digital forretningsorienteret kommunikation 
  • Har gennemslagskraft til at sikre, at Movias interesser fremstår klart i den politiske og offentlige debat
  • Har stærke organisatoriske samarbejdsevner

 

 

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer. Vi tilbyder fleksibilitet, og får også brug for din. 

 

Vi tilbyder en sjov hverdag, stejl læringskurve og hektisk stemning
Du bliver en del af Movias forretningsenhed for stab- og kommunikation med placering i direktionssekretariatet. Udover ansvar for presse, kommunikation og markedsføring og public affairs, varetager stab og kommunikation blandt andet Movias dialog med borgerne i busser, flextrafik og lokaltog gennem de kundevendte kanaler i den kollektive transport i hele den sjællandske geografi. 

 

Moderne, nyistandsat arbejdsplads
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i nye, moderne lokaler. Vi har en uformel omgangstone med høj faglighed, højt til loftet og kort til topledelsen. Du arbejder på tværs af hele virksomheden og får mange kolleger med vidt forskellige baggrunde. Fælles for os alle er, at vi samarbejder om at udvikle den kollektive transport og brænder for at gøre den endnu bedre. Som arbejdsplads fokuserer vi på medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og karriereløft. Vi tror på frihed til at tilrettelægge sine arbejdsopgaver, så der er sammenhæng mellem privatliv og arbejdsliv. Vi er en røgfri arbejdsplads, fordi vi satser på et sundt arbejdsliv – nu og i fremtiden. Og så er vi centralt placeret som nabo til Valby St. 

 

Trafikselskabet Movia tilbyder individuel løn efter kvalifikationer i henhold til overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. marts 2020 eller tidligere. Vikariatet forventes at løbe i knap et år.  

 

Ansøgningsfrist: 

Mandag 20. januar 2020.
Samtaler forventes gennemført i uge 5 og 6.


Vil du vide mere om stillingen, så kontakt kommunikationsdirektør Camilla Struckmann på telefon 36 13 18 83 eller pr. mail: cst@moviatrafik.dk

 

Ansøgning: Søg stillingen via nedenstående link.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 20. januar

Frist: 20. januar

Info

Virksomhed
Movia
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsrådgiver
Kontakt
Camilla Struckmann
cst@moviatrafik.dk
Telefon: 36 13 18 83
Website
Indrykningsdato
06-01-2020
Ansøgningsfrist
20. januar
Adresse
Movia
Gammel Køge Landevej 3
2500 Valby

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.