Studentermedhjælper

Mødrehjælpen
Mødrehjælpen
Mødrehjælpen søger studentermedhjælper til kommunikation
Vil du være med til at sikre god kommunikation til Mødrehjælpens ca. 2.000 frivillige? Har du erfaring med frivilligt arbejde og mod på at lære mere? Og vil du arbejde med web, SoMe og presse til fordel for sårbare børnefamilier og gravide?
Mødrehjælpen søger en dygtig og engageret studentermedhjælper til kommunikation på frivilligområdet, der består af 35 lokalforeninger, 38 butikker med genbrug til børn og næsten 2.000 engagerede og dygtige frivillige, som hver dag arbejder for at støtte og skabe gode oplevelser for sårbare børnefamilier og gravide.  
 
Fokus på kommunikation til frivillige  
Som studentermedhjælper bliver du en del af vores indsats for at sikre god kommunikation hele vejen rundt om lokalforeningernes og butikkernes aktiviteter. Du skal være med til at gøre Mødrehjælpens frivillige aktiviteter synlige for hele Danmark, og du skal hjælpe os med at give de frivillige god information om Mødrehjælpens nationale og lokale arbejde. Og så skal du være med til at styrke Mødrehjælpens interne kommunikation om frivilligindsatsen.  
 
Du får et spændende og alsidigt job, hvor du skal vedligeholde og redigere vores Frivillignet – et lukket site for Mødrehjælpens frivillige. Du får også ansvar for at oprette annoncer og kampagner til vores Facebookside, når vi åbner nye lokalforeninger og butikker, og når vi skal have skabt opmærksomhed om de lokale aktiviteter. Kontakt til lokale medier bliver også en del af din opgaver.  
 
Du bliver ansat i Afdelingen for Politik, Udvikling og Kommunikation, og dine opgaver løses i et tæt samarbejde med Frivilligafdelingen. Vi lægger vægt på et godt og tæt arbejdsfællesskab – både fagligt og socialt – hvor vi hjælper hinanden, når der er travlt. 
 
Om dig 
Vi har brug for en studentermedhjælper, der kan arbejde selvstændigt, grundigt og detaljeorienteret med sine opgaver. Du er god til at prioritere opgaverne, tage ansvar, du arbejder hurtigt, og du er god til at samarbejde. Du må meget gerne have erfaring med frivilligt arbejde og foreningsarbejde. Og så skal du være god til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker.  
 
Du er studerende på en journalistisk uddannelse eller en anden uddannelse, der giver dig viden om god kommunikation.   
 
Du skal desuden 
  • Have et solidt kendskab til WordPress eller et lignende CRM 
  • Have erfaring med SoMe-arbejde; segmentering, oprettelse af kampagner mv.  
  • Have erfaring med PhotoShop eller et lignende værktøj 
  • Gerne have erfaring med video på web og SoMe 
  • Gerne have erfaring med pressearbejde 
  • Skrive et fejlfrit dansk  
  • Have mod på at lære nyt.

Dine opgaver 
  • Oprette annoncer og kampagner på Facebook om nye lokalforeninger og aktiviteter
  • Oprette sider og kvalitetssikre indhold sprogligt og grafisk til Frivillignet 
  • Lave pressearbejde om nye lokalforeninger og butiksåbninger  
  • Hjælpe lokalforeningerne med at lave godt indhold til deres egne Facebook-sider 
  • Poste indhold på vores SoMe-kanaler om Mødrehjælpens frivillige aktiviteter 
  • Udarbejde webtrafik-rapporter til ledelsen om brugen af Frivillignet 
  • Bidrage til at få alle Mødrehjælpens frivillige til at bruge Frivillignet
  • Lave indhold til vores Intranet om lokalforeningernes aktiviteter.
 
Løn og ansættelsesvilkår 
Stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2019 med mulighed for forlængelse.  
 
Den gennemsnitlige arbejdstid er 14 timer om ugen. Der vil forekomme spidsbelastningsperioder, men arbejdstiden vil kunne tilrettelægges under hensyntagen til dine studier.  
 
Start: 1. februar 2019 eller snarest derefter. 
 
Du vil referere til afdelingschefen for Politik, Udvikling og Kommunikation.  
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for studenter i Mødrehjælpen.  
 
Ansættelsessted 
Ansættelsesstedet er Mødrehjælpen, Abel Cathrines Gade 13, 1654 København V.  
 
Vil du vide mere? 
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Flemming Schultz på tlf. 2892 0060 eller frivilligchef Maria Norup Hertz på tlf. 2062 8268 
 
Ansøgningsfrist  
Vi skal have din ansøgning senest tirsdag den 22. januar 2019.   
 
Vi afholder samtaler fredag den. 25. januar 2019.  
 
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 22. januar

Frist: 22. januar

Info

Virksomhed
Mødrehjælpen
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Kontakt
Flemming Schultz
Telefon: 2892 0060
Website
Indrykningsdato
19-12-2018
Ansøgningsfrist
22. januar
Adresse
Mødrehjælpen
Abel Cathrines Gade 13
1654 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.