Presserådgiver

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Strategisk og erfaren presserådgiver
Brænder du for at være med til at udbrede kendskabet til og efterspørgslen efter bæredygtig kollektiv transport? Har du solid erfaring med pressehåndtering i en politisk ledet organisation? Og har du et godt strategisk blik for den gode historie på tværs af kanaler, formater og målgrupper? Så er du måske vores nye presserådgiver.

I Metroselskabet og Hovedstadens Letbane er vi både passionerede og nørdede omkring at skabe en moderne og bæredygtig storby, der bringer mennesker tættere sammen og gør det nemt og hurtigt at komme rundt. Samtidig har vi ansvaret for nogle af Danmarks største infrastrukturprojekter, når vi anlægger mere metro og også står for at bygge og drive Hovedstadens letbane, når den åbner i 2025.

Som presserådgiver bliver du en del af enheden Kommunikation og Markedsføring, hvor 12 medarbejdere og tre studenter driver den interne og eksterne kommunikation. Du kommer til at sidde i et nyoprettet team, der har ansvar for sociale medier og presse. Her vil du stå for den daglige pressehåndtering – både proaktivt og reaktivt – samt planlægge, koordinere og eksekvere presseindsatser på tværs af medier og målgrupper, så vores vigtigste dagsordener når ud til både borgere, beslutningstagere og den øvrige offentlighed.

Du bliver ansvarlig for den løbende redaktionelle planlægning og prioritering af pressehistorier, og det er vigtigt, at du er stærk på at strukturere det daglige arbejde, udvikle historier, der appellerer til vores mange målgrupper samt sikre det rette mediemix. Du elsker at være en aktiv del af den aktuelle dagsorden – og du starter lige så gerne pressearbejdet på Twitter som med en klassisk pressemeddelelse. Du har i det hele taget forståelse for vigtigheden af samspillet mellem pressearbejdet og sociale medier, når meninger dannes, og offentligheden forventer god kommunikation.

 

Vi forventer desuden, at du: 

  • Har en relevant uddannelsesbaggrund (journalistik eller kommunikation) med tung erfaring med pressehåndtering og eksekvering af presseindsatser i en politisk ledet organisation.

  • Er god til at samarbejde med relevante kolleger og fagligheder i arbejdet med at sikre synlighed omkring vores hovedbudskaber.  

  • Tænker strategisk og analytisk og har politisk tæft og god forståelse for samfundsforhold.

  • Kan omsætte vigtige budskaber og komplekse problemstillinger til relevant presseomtale med maksimal synlighed.

  • Har et bredt netværk og kan begå dig både på byggepladser og bonede gulve.

  • Er rutineret i at have pressevagt og har solid erfaring med hverdagens kriser, medietræning og løbende rådgivning af talspersoner.

  • Skriver og formidler klart og præcist – både når det gælder pressemeddelelser, beredskaber og større kommunikationsoplæg.

  • Er positiv, udadvendt og nysgerrig med højt energiniveau og godt humør – også under pres.

  • Er en udpræget holdspiller, der motiveres af at løfte i flok.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende job på en dynamisk arbejdsplads med plads til udvikling og kreativ udfoldelse.

  • En alsidig og udfordrende hverdag, hvor du får bred indflydelse på vores eksterne kommunikation.

  • Et velfungerende team med dygtige og engagerede kolleger.

  • Bredt samarbejde på tværs af organisationen og løbende dialog med folk fra andre afdelinger.

  • En stilling på fuld tid med løn efter kvalifikationer.

  • Attraktive og fleksible ansættelsesvilkår og et stort fokus på trivsel og faglighed.

 

Hvad brænder du for?
Vi vil gerne vide, hvad du synes er den vigtigste dagsorden pt., når det gælder udviklingen af bæredygtig infrastruktur? Hvad brænder du for at udrette i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane? Og hvad er du mest stolt af at have udrettet i dit nuværende job? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Nete Kamper, Teamleder for Sociale Medier og Presse, på 7242 4801 eller nek@m.dk. Ansøgningsfristen er 18. august 2022 med tiltrædelse hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 18. august

Frist: 18. august

Info

Virksomhed
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Stillingsbetegnelse
Presserådgiver
Kontakt
Nete Kamper
nek@m.dk
Telefon: 7242 4801
Website
Indrykningsdato
27-07-2022
Ansøgningsfrist
18. august
Adresse
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Ørestad

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.