Kommunikationsstudent

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Velskrivende kommunikationsstudent
Kunne du tænke dig at fortælle om åbningen af den nye metrolinje, Cityringen og skrive om nogle af Danmarks største byggeprojekter? Skriver du let og fængende og har erfaring med at producere tekst- og evt. videomateriale til sociale medier? Så er du måske vores kommende studentermedhjælp.

Få erfaring med kommunikationsarbejdet med på nogle af Danmarks største infrastrukturprojekter
Du bliver en del af enheden Kommunikation og Markedsføring, der består af 12 medarbejdere og tre studenter, og som har ansvar for den interne og eksterne kommunikation i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Her får du mulighed for at prøve dine kommunikationskræfter af i praksis, hvor du bliver en del af vores digitale team, som blandt andet har det daglige ansvar for kommunikationen på vores digitale platforme og nyhedsbrevet Byen Rundt.
 

Du får masser af praktisk erfaring  
Som kommunikationsstudent er du en fast del af vores team, og det betyder, at vi kommer til at bruge dine kompetencer til fulde. Vi står over for at skulle åbne den nye metrolinje, Cityringen, og du får mulighed for at være med i en spændende og travl periode.

Dit primære ansvarsområde vil være at producere tekster og indhold, herunder gerne video, til de sociale medier om metro- og letbanebyggeriet. Du vil herudover være med til at besvare henvendelser fra brugere på metroens sociale mediekanaler. Det kan være milepæle på projektet, fremdrifts- og fascinationshistorier eller kunde- og medarbejderfortællinger, som alle er med til at opdatere vores engagerede og nysgerrige følgere.

Det er derfor vigtigt, at du har en skarp forståelse for kommunikation, skriver let og forståeligt og meget gerne kan byde ind med gode idéer til historier. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med mindre videoproduktioner.
 

Derfor kommer du til at:

  • Producere tekst- og billedmateriale til Facebook, Instagram og LinkedIn.
  • Besvare spørgsmål fra følgere på facebooksiden ”Metroen”, som ofte har teknisk dybde og derfor kræver researcharbejde i andre afdelinger af huset.
  • Øvrige kommunikationsopgaver, eksempelvis skrive tekster og indhold til intern kommunikation, hjemmeside m.m.
  • Idéudvikle, filme og redigere videomateriale – oftest korte, visuelle videoer med konkret og brugervenlig formidling – som kan bruges på fx Facebook og Instagram.


Alt det, du er rigtig god til
Du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, fx journalistik, film- og medievidenskab, retorik, dansk eller kommunikation. Du har en god pen og skriver let, fejlfrit og sikkert. Du går struktureret og målrettet til arbejdet.

Du vil få et bredt samarbejde i organisationen, og det er derfor vigtigt, at du både er udadvendt og lyttende. Du har herudover meget gerne sans for konkret visuel kommunikation gennem video og billeder. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til videoproduktion og har arbejdet med redigeringsprogrammer som Premiere Pro CC og Photoshop CC.

Vil du med på holdet?
Vi tilbyder dig et unikt studenterjob på, hvor du får din kommunikative værktøjskasse fyldt op, prøvet dine kræfter af i praksis og bliver en fast del af en fagligt stærk og engageret enhed i Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Sammen med os kommer du med på rejsen, mens vi giver hovedstadsområdet et historisk løft af den offentlige transport med nye metro- og letbanelinjer. Vi kan tilbyde dig ca. 15 timer om ugen og fleksibilitet i forhold til dit studie.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Kommunikation og Markedsføring Lise Hein på tlf. 7242 4602. Ansøgningsfrist 23. maj 2019, men ansøgninger læses løbende. Ansøg gennem denne side. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 23. maj

Info

Virksomhed
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsstudent
Kontakt
Lise Hein
Telefon: 7242 4602
Website
Indrykningsdato
09-05-2019
Ansøgningsfrist
23. maj
Adresse
Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.