Campaigner med klima-profil

Mellemfolkeligt Samvirke
Mellemfolkeligt Samvirke
Campaigner med klima-profil
Mellemfolkeligt Samvirke søger en erfaren profil med enestående strategiske og kommunikative færdigheder til at sikre smæk på vores kampagne for klimaretfærdighed.

Klimaretfærdighed er en af vores hovedprioriteter i de kommende år. Vores arbejde for klimaretfærdighed spænder bredt – og du skal kunne navigere i emner som fx grøn omstilling og investeringer, global og national klimapolitik og ikke mindst de brutale konsekvenser af klimaforandringer verden over.

 

Dine primære indsatsområder vil være:
At skære gennem larmen og levere tydelige budskaber og handlemuligheder, der vil engagere mennesker i hele landet. Det er nødvendigt, at du er fortrolig med alle disciplinerne i kampagnearbejde; mobilisering (både online og offline), tilskæring af budskaber, pressearbejde, produktion af indhold etc.

Hvis du også ved, hvordan du omdanner ideer til resultater og har en evne til at tænke stort, vil vi gerne tale videre med dig om stillingen. I stillingen skal du nemlig udvikle og implementere kommunikations- og kampagnestrategier samt kreative koncepter omkring primært klimaretfærdighed. Formålet er at engagere danskerne i vores arbejde samt skabe politisk forandring i tråd med vores langsigtede strategier. 

 

Jobbet kræver, at du har:

  • Indsigt og engagement i klimakrisen – og erfaring med at kommunikere om samme
  • Erfaring med at udvikle kampagner designet til at skabe forandring. Fx fra en organisation, en social bevægelse eller et politisk parti
  • Forretningsforståelse. Ingen indsatser skal udrulles medmindre de understøtter de strategiske mål
  • Mod på at udfordre os på vores eksisterende kampagner – og tage teten på at udvikle nye veje
  • Et skarpt blik for definering af handlemuligheder og call to action
  • Erfaring med udvikling af segmenterede kommunikative koncepter – og eksekvering af samme
  • Et godt blik for offline mobilisering, og hvordan det kan kobles til online-indsatser. Og omvendt.
  • En stærk evne til at forvandle komplekse problemstillinger til letforståeligt og vedkommende indhold
  • Det er ikke en forudsætning – men det vil være en fordel – hvis du også selv har erfaring med produktion af indhold. Fx film og tekst

 

Vi tilbyder dig

  • En 8-årig åremålsansættelse med fleksibel arbejdstid, således at der skabes sund balance mellem privat-, familie- og arbejdsliv;
  • Løn og ansættelsesvilkår med udgangspunkt i overenskomsten mellem Mellemfolkeligt Samvirke og AC-organisationerne.
  • En dertilhørende obligatorisk firmapensionsordning samt tillæg for åremålsansættelse;
  • En fælles, obligatorisk frokostordning som er økologisk, vegetarisk og klimavenlig;
  • En bred international omgangskreds af stærkt engagerede kolleger og medarbejdere;
  • Et ungt, uformelt og dynamisk arbejdsmiljø præget af en moderne ledelseskultur og samarbejde på tværs;
  • En fleksibilitet omkring dit fysiske kontormiljø, herunder, men ikke begrænset til, en "free seating"-tilgang og arbejde-hjemme-muligheder.

 

I Mellemfolkeligt Samvirke arbejder vi med at skabe en mere retfærdig og bæredygtig verden. Intet mindre. Vores hovedkontor er i København, men vi arbejder gennem vores internationale netværk i 45 lande verden over. Vi mobiliserer mennesker til at skabe forandringer. Det er lige fra aktivister, der risikerer livet i kampen for demokrati i Zimbabwe til unge i udsatte boligområder i Danmark, der kæmper for indflydelse.

 

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 1. marts 2020 midnat dansk tid
Tiltrædelse: 1. april 2020 eller snarest muligt. Første samtaler forventes afholdt mandag d.9.marts og anden samtaler tirsdag d.17. marts 2020.

For mere information kan du kontakte Ulrik Norup Jørgensen, Head of Communications & Campaign på unj@ms.dk og tlf.: +45 2825 7976 eller HR Partner, Cecilia Højstrøm på ceh@ms.dk eller +45 7731 0079.

Vi modtager kun ansøgninger via vores digitale rekrutteringssystem. Brug venligst nedenstående adgang "Søg jobbet her".

I MS tror vi på mangfoldighed, og vi vil være en inkluderende arbejdsplads. Vi opfordrer derfor alle med de relevante kvalifikationer og uanset deres identitet (såsom race, nationalitet el. etnicitet, religion, alder, fysiske el. psykiske gene, køn, seksuelle orientering, kønsidentitet og -udtryk, graviditets- og ægteskabsforhold, sociale og økonomiske situation eller øvrige identitetsforhold) at søge stillinger.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 1. marts

Info

Virksomhed
Mellemfolkeligt Samvirke
Stillingsbetegnelse
Campaigner med klima-profil
Kontakt
Ulrik Norup Jørgensen
unj@ms.dk
Telefon: +45 2825 7976
Website
Indrykningsdato
14-02-2020
Ansøgningsfrist
1. marts
Adresse
Mellemfolkeligt Samvirke

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.