Fagudvalgskoordinator

Medicinrådet
Medicinrådet
Medicinrådet søger en fagudvalgskoordinator
Har du en systematisk tilgang til opgaveløsning og solid erfaring med administrative opgaver? Er du detaljeorienteret og knivskarp til korrektur og kvalitetssikring af dokumenter? Kan du lide at samarbejde med andre faggrupper? Motiveres du af muligheden for at være med til at realisere Medicinrådets ambitiøse mål? Så er du muligvis vores nye kollega. Vi søger en koordinator til vores administrative team.

Om os
 
Medicinrådet er et uafhængigt råd, der er etableret af Danske Regioner med henblik på at: 

  • stille større krav til dokumentation, for at ny og eksisterende medicin er til gavn for patienterne
  • fremme hurtig og ensartet anvendelse af medicin på tværs af sygehuse og regioner
  • skabe et stærkere grundlag for prisforhandlinger og udbud vedrørende medicin, så der opnås mest mulig sundhed for pengene.
Medicinrådet blev etableret den 1. januar 2017. Det består af et råd, et sekretariat med 56 medarbejdere og en række sundhedsvidenskabelige fagudvalg. Medicinrådet vurderer medicinen sundhedsvidenskabeligt og sundhedsøkonomisk, tager stilling til, om ny medicin kan anbefales som standardbehandling, og udsteder behandlingsvejledninger og rekommandationer for anvendelse af medicinen.
 
Dine opgaver
Som fagudvalgskoordinator spiller du en vigtig tværgående rolle for arbejdet i Medicinrådets sekretariat.
Du bliver del af et nyoprettet team bestående af en teamleder, 3 koordinatorer og en receptionist/administrativ medarbejder.
I stillingen som fagudvalgskoordinator skal du:
  • stå for den administrative korrespondance med regioner, videnskabelige selskaber og fagudvalgsmedlemmer vedr. udpegninger og habilitet
  • varetage korrekturlæsning og teknisk kvalitetssikring af de dokumenter, som Rådet træffer beslutninger ud fra
  • arbejde med sagsprocesser i samarbejde med de faglige teams
  • hjælpe med offentliggørelse af Rådets beslutninger og dokumenter
  • deltage på rådsmødedage med sekretariatsbetjening
  • vedligeholde registreringer af fagudvalgsmedlemmer i habilitetssystem og andre systemer
  • vedligeholde dele af Medicinådets hjemmeside
  • hjælpe med diverse administrative opgaver i teamet, herunder bistå teamlederen med rådsbetjening.

Herudover skal du:
  • være dygtig til IT og have lyst at sætte dig ind i nye IT-programmer
  • deltage i udviklingen af processer og koncepter for sekretariatets arbejde
  • samarbejde tæt med dine 3 koordinatorkolleger og andre medarbejdere om ad hoc-projekter og -opgaver.

Om dig
  • Du er fx cand.mag i dansk, cand.scient.adm, cand.ling.merc, kommunikationsuddannet eller har en relevant professionsbacheloruddannelse. Det vil være en fordel, hvis du har en dansk korrekturlæseruddannelse – det er dog ikke et krav.

Vi forventer også, at du:
  • har gode samarbejdsevner
  • er initiativrig, opsøgende og selvstændig
  • har en god portion faglig stolthed
  • er omstillingsparat og fleksibel
  • har et stort overblik, men samtidig et godt blik for detaljen
  • er effektiv på en rolig og kompetent måde
  • arbejder struktureret og systematisk
  • er problemløsende og pragmatisk, uden at din faglighed kompromitteres
  • er god til at formulere dig skriftligt
  • kan indgå i et team, samtidig med at du påtager dig ansvaret for løsningen af egne opgaver
  • har blik for at hjælpe, når der er behov for det
  • kan bidrage positivt til vores i forvejen gode arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde dig at:
  • blive en central aktør i en markant organisation, som du får mulighed for at sætte dit præg på, sammen med dygtige og ansvarsbevidste kolleger
  • deltage i realiseringen af Medicinrådets væsentlige samfundsmæssige rolle
  • blive en del af en rummelig og fleksibel organisation, hvor vi sætter en lyttende og motiverende omgangsform højt og lægger vægt på åbenhed, dialog og samarbejde.


Om ansættelsen
Løn og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst mellem RTLN og relevant faglig organisation. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt inkl. frokost.
Som medarbejder i Medicinrådet skal man kunne opfylde de til enhver tid gældende habilitetsregler, som kan ses her: http://www.medicinraadet.dk/om-os/habilitet.

Vi har en fast stilling til besættelse pr. 1. april 2021 eller hurtigst muligt. Vi regner med at afholde samtaler i uge 9 og 10.

Ansøgning og spørgsmål
Lyder ovenstående interessant, så send din ansøgning med eksamenspapirer og CV hurtigst muligt og senest fredag d. 26. februar 2021 kl. 12.00.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Diana Milling på tlf. 26788448 eller fagudvalgskoordinator Ilse Linde på tlf. 21342490.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 26. februar

Frist: 26. februar

Info

Virksomhed
Medicinrådet
Stillingsbetegnelse
Fagudvalgskoordinator
Kontakt
Diana Milling
Telefon: 2678 8448
Website
Indrykningsdato
10-02-2021
Ansøgningsfrist
26. februar
Adresse
Medicinrådet
Dampfærgevej 27-29,3
2100 København Ø

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.