Internal Communications Manager

ManpowerGroup Solutions ApS
ManpowerGroup Solutions ApS
Internal Communications Manager hos Codan
Brænder du for at arbejde med intern kommunikation i en større dansk virksomhed, der er globalt forankret, og er du dygtig til ledelses- og forandringskommunikation - så er det dig vi har brug for.

Codan søger en ambitiøs og initiativrig Internal Communications Manager, der har minimum fem års erfaring med intern kommunikation i en større, dansk eller international virksomhed. Ud over at styrke den interne kommunikation, skal du stå for en række CSR-indsatser i tæt samarbejde med det øvrige kommunikationsteam.

Som Internal Communications Manager skal du kunne begå dig i en ‘corporate’ kontekst, og du mestrer de forskellige discipliner inden for intern kommunikation og har i den sammenhæng skabt tydelige resultater.

Du formår at arbejde med kommunikation både på et strategisk og operationelt niveau, så du både kan levere skarp kommunikationsrådgivning til ledere, udvikle kommunikationskanalerne (både analoge og digitale) og skrive artikler til intranettet eller filme en video til Yammer.
 
Du går op i at formidle strategiske budskaber i form af konkret og nærværende kommunikation for virksomhedens forskellige medarbejdergrupper, og herigennem styrke engagement og trivsel. Du er hjemmevant i ledelseskommunikation, og kan udarbejde og eksekvere kommunikationsplaner, der understøtter forretningsenhederne.
 
Bliv en del af Marketing & Communications 
Du vil blive en del af et ambitiøst og specialiseret kommunikationsteam, der håndterer Codans interne og eksterne kommunikation og CSR-aktiviteter i Danmark. Her får du en hverdag med mange bolde i luften, og selv om alle i teamet har sit primære ansvarsområde, så arbejder vi også på tværs af intern og ekstern kommunikation.
 
Desuden kommer du til at samarbejde med kolleger i Marketing, da kommunikationsteamet indgår som en del af Marketing & Communications i Codan, hvor vi sammen støtter Codans forretningsenheder. Desuden kommer du til at samarbejde med kommunikationskollegaer i Skandinavien fra Codan Forsikring i Norge og Trygg-Hansa i Sverige, og du kommer til at have en bred kontakt med ledere og medarbejdere på tværs af Codans organisation.  
 
Vigtigste ansvarsområder og opgaver:
  • Skabe relevant og engagerende indhold og kampagner via artikler, posts og video, som styrker ledere og medarbejderes forståelse af Codans strategiske mål, vision og kultur samt fremdrift i de større initiativer, der realiserer Codans strategi.  
  • Løbende forbedre og udvikle de interne kommunikationskanaler – Intranet, Yammer, events for medarbejdere og leder mm.
  • Styrke ledernes kommunikation gennem strategisk kommunikationsrådgivning og diverse kommunikationsmaterialer, der kan styrke kaskadekommunikationen.
  • Støtte strategiske initiativer og projektledere ved at rådgive og bistå projektledere med best practice inden for forandringskommunikation, kommunikationsstrategi og kommunikationsplaner.
  • Levere på Codans CSR-strategi, herunder planlægning og afholdelse af events samt dokumentation og rapportering.
 
Kompetencer og erfaring:
  • Baggrund i kommunikation som cand.mag. eller en kommunikationsuddannelse fra RUC eller CBS, samt minimum 5 års erfaring inden for intern kommunikation i større virksomheder.
  • Omfattende erfaring med at udvikle og levere intern kommunikation i forbindelse med større forandringsinitiativer og organisatoriske ændringer, herunder indsigt i change management.
  • Stærk til stakeholder management og en dygtig netværker, der naturligt skaber relationer på tværs af hele virksomheden, og med god situationsfornemmelse evner at navigere mellem de interne og eksterne interessenter og hensyn.
  • Fremragende skriftlige færdigheder - både på dansk og engelsk - og stor erfaring med brug af den brede pallette af kommunikationsredskaber, herunder SoMe, video og events.
Du får en hverdag i en organisation med fokus på, at vi er sammen om at nå vores mål. Vi har fart på, og trives i et miljø hvor prioriteter hurtigt kan ændre sig. Forventningerne til vores faglighed er tårnhøje, og det styrker vores leverancer, men det gør også, at det er udviklende og sjovt at gå på arbejde.
 
Ansøgning
 
Ansøgningsfrist er d. 23 juni 2019.
 
Codan samarbejder med Experis omkring denne rekruttering. Har du spørgsmål om stillingen, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Mette Forsberg på tlf. +45 45902800. 
 
Codan er et af Skandinaviens største forsikringsselskaber. Vi tilbyder erhvervsforsikringer, privatforsikringer og sundhedsforsikringer. Vi er i alt ca. 2700 medarbejdere i Skandinavien og ca. 900 medarbejdere i Danmark. Codan er en del af RSA Group, der er et af verdens største globale forsikringsselskaber. Læs mere om Codan på www.codan.dk. Følg os på Facebook: www.facebook.com/codanforsikring og LinkedIn:www.linkedin.com/company/codan-forsikring.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 23. juni

Info

Virksomhed
ManpowerGroup Solutions ApS
Stillingsbetegnelse
Internal Communications Manager
Kontakt
Mette Forsberg
mette.forsberg@dk.experis.com
Telefon: 31390082
Website
Indrykningsdato
03-06-2019
Ansøgningsfrist
23. juni
Adresse
ManpowerGroup Solutions ApS
Gammel Kongevej 60
1790 København V

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.