Direktør

Mandag Morgen
Mandag Morgen
Visionær og fagligt stærk direktør til Tænketanken Mandag Morgen
Har du blik for samfundets store udfordringer, og kan du omsætte dem til projekter, der møder behovene hos vores samarbejdspartnere? Er du drevet af at finde nye forretningsmodeller for vidensproduktion af høj kvalitet? Og er du en passioneret leder, der naturligt stiller sig i front og ved, hvad der skal til for at få dygtige medarbejdere til at blive endnu dygtigere? Hvis ja, er du måske den nye direktør for Tænketanken Mandag Morgen.

I Tænketanken har vi fingeren på pulsen i forhold til de nyeste strømninger i samfundet. Vi beskæftiger os med de problemstillinger, der ikke kan løses af enkelte organisationer for sig, men kræver, at man styrker den kollektive handlekraft.

Vi vil tage ansvar for at styrke og påvirke den fælles debat og dialog om samfundets udvikling. Det gør vi på baggrund af et solidt og systematisk vidensgrundlag, gennem bred aktørinddragelse og med en uafhængig fremsynethed, der formidles på en levende og engagerende måde til fuld rådighed for alle. Vores fire kerneområder er:

  • Fremtidens arbejdsmarked og kompetencer
  • Fremtidens sundhedssektor
  • Fremtidens demokratiske fællesskaber
  • Fremtidens udsatte borgere
Vores samarbejdspartnere er offentlige, private, faglige, filantropiske og frivillige organisationer. Vores projekter finansieres i kraft af samarbejder med en bred kreds af virksomheder, kommuner, regioner, statslige institutioner, interesseorganisationer til fonde og virksomheder. 

Som direktør vil du ikke alene skulle sikre den fortsatte fremdrift men også bidrage til en videreudvikling af forretningen. 

Vi forventer, at du:
  • Har solid erfaring med kommercielt projektarbejde, herunder udvikling, salg og eksekvering af projekter, gerne fra et større konsulenthus
  • Har væsentlig erfaring med kapacitets- og ressourcestyring af en projektorganisation.
  • Har erfaring med personaleledelse og kan være en coachende og fagligt stærk sparringspartner for vores dygtige projektledere
  • Har indsigt i et eller flere af vores kerneområder
  • Er frontløber og god kommunikator 
  • Er visionær ift., hvordan vi kan opdyrke nye forretningsmuligheder.
  • Har et solidt netværk blandt vores samarbejdspartnere: kommuner, regioner, interesseorganisationer, faglige organisationer, fonde, virksomheder mv.
  • Er velbevandret i den øvrige rådgivningsbranche og andre relaterede brancher mhp. at skabe nye alliancer/samarbejder for tænketanken.
Som direktør for Tænketanken Mandag Morgen arbejder du med eget budget og refererer til den adm. direktør for Altinget og Mandag Morgen.

Søg stillingen via denne mail: ahf@mm.dk senest tirsdag 19. februar 2019 kl. 12.00.

Løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til den afgående direktør, Andreas Hjorth Frederiksen, ahf@mm.dk, mobil 2726 5010
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 19. februar kl. 12.00

Frist: 19. februar kl. 12.00

Info

Virksomhed
Mandag Morgen
Stillingsbetegnelse
Direktør
Kontakt
Andreas Hjorth Frederiksen
ahf@mm.dk
Telefon: 2726 5010
Website
Indrykningsdato
31-01-2019
Ansøgningsfrist
19. februar kl. 12.00
Adresse
Mandag Morgen
Ny Kongensgade 10
1472 Kæbenhavn K

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.