Journalist, digital kommunikatør, kommunikationskonsulent

MA
MA
Tag MA’s kommunikation til nye højder.
Prøv det! Sådan lyder mottoet i MA Kommunikation. Du får nemlig mange ideer – og lov til at afprøve dem i virkeligheden uden måneders betænkningstid. Magistrenes A-kasse søger lige nu tre ildsjæle til sit kommunikationsteam – vil du med?
Vi søger
Journalist, som ser historier allevegne +
Digital kommunikatør med personaliserede budskaber på hjernen +
Kommunikationskonsulent, som kan drive sociale medier og rådgive om kommunikation
 
MA’s knap 80.000 medlemmer fortjener det bedste – og det fordrer mod og initiativ i jagten på bedre løsninger … mere interessante nyhedsbreve, bedre promovering af a-kassens mange tilbud til medlemmerne, mere involverende og debatskabende SoMe-initiativer, mere forståelige breve, bedre vejvisning i dagpengejunglen, mere gennemslag i medierne – skarpere præsentation af, hvordan MA skaber værdi for sine medlemmer. Vi er kommet langt – men vi skal videre endnu.
 
Teknologien har for alvor gjort sit indtog i MA’s kommunikation. Marketing automation (Agillic), intranet (Colibo), videoværktøj (Dreambroker), hjemmeside (Wordpress) … så uanset hvilken af de tre stillinger du fristes af, så er it ganske integreret. For alt vores brillante indhold skal ud over rampen – og det kræver mod på at afprøve de mange digitale muligheder. Kun fantasien sætter grænser, så du drømmer helt vildt.
 
Journalisten …
  • har ordet i sin magt; en sand skrivekugle. Så du er nok klassisk journalistuddannet eller noget tæt på. Mindst tre års erfaring.
  • ser content alle vegne og leverer hurtigt og på tværs til nyhedsbreve, hjemmeside, brochurer og selvfølgelig SoMe.
  • griber mobilen og optager korte videoer – når medlemmernes historier kalder på det.
  • er udpræget engageret i samfundsforhold. Vores vigtigste målgruppe er de ledige medlemmer – dem brænder vi for. Uden indignation duer helten ikke.
  • har pressekontakten – for den megen content skal også vinkles til medierne.
  • læser denne annonce og græmmes over alle kommunikationsbrølerne.
 
Den digitale kommunikatør …
  • har det samlede kanalansvar – lige nu handler det især om marketing automation og hjemmeside.
  • går forrest i forhold til at tænke personalisering og automation – for MA’s kommunikation skal skræddersys til medlemmernes behov og situation: ledig/beskæftiget/studerende, geografi, uddannelse, interesser osv.
  • har erfaring med Google Analytics – for du er udpræget datanysgerrig. Dine digitale initiativer er drevet af data og viden om brugeradfærd.
  • kan tage os endnu længere og introducere adfærdsstyret kommunikation. • er systematisk og har øje for detaljen. Du er nok akademiker med it-speciale. Mindst tre års erfaring.
 
Kommunikationskonsulenten …
  • udvikler, driver og overvåger MA’s Facebook, Twitter, Trustpilot og LinkedIn (og mere til, hvis du anbefaler det) – du kender de fleste tricks og deler dem med kollegerne. • besvarer medlemsspørgsmål på Messenger og diverse mailkanaler. • er tovholder på MA’s intranet.
  • bidrager til content sammen med journalisten.
  • bidrager med kommunikationsfaglig indsigt i projekter på tværs af MA – skal møderne for ledige medlemmer skrues anderledes sammen, hvordan deler vi bedre vores viden på tværs af fire kontorer, hvordan bliver vores forsikringsinformation på hjemmesiden mere forståelig, hvordan øger vi fastholdelsen af medlemmerne, hvordan udnytter MA Folkemødet i 2020, hvordan skal vores fotostil være osv. Du er nok akademiker med kommunikationsspeciale. Mindst tre års erfaring.
 
Sådan er I
I tænder på en arbejdsplads, hvor I får udpræget lov til at spille bold og skabe noget nyt. Så I er udfarende, engagerede og eksekverende; noget må ske, også selv om I risikerer at fejle. Chefen giver jer stor indflydelse – og ditto opbakning. For vi passer på hinanden. Organisationen glæder sig til jer.
 
Ansættelsesforhold
MA tilbyder en konkurrencedygtig løn (på AC-overenskomst), der afspejler din erfaring og baggrund. Du får til huse på vores hovedkontor på Frederiksberg (Peter Bangs Vej 30).
 
Ansøgning Send din ansøgning til jobansoeg@ma-kasse.dk, og notér en af stillingsbetegnelserne i emnefeltet. Skriv venligst til os allerede nu – og senest den 15. juni – så vi kan komme i gang. Vi indkalder løbende til samtaler på Frederiksberg og besætter stillingerne efterhånden, så lurepas ikke. Vi forventer ikke at have hele holdet på plads før efter sommerferien.
 
Hvis du vil vide mere, så tag fat i Kristian
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Kristian Kostrup på 23 66 03 74 (kkos@ma-kasse.dk). Læs mere om MA på ma-kasse.dk. Vi glæder os til at læse din ansøgning.
 
Kort om MA
MA er a-kassen for humanister og scient.er – og faglighederne i krydsfeltet mellem de to. Vores knap 80.000 medlemmer evner både at tænke dybt, tværfagligt og nyt; præcis de kompetencer der skal til for at flytte Danmark fremad i stedet for bare at effektivisere og strømline det bestående
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 15. juni

Info

Virksomhed
MA
Stillingsbetegnelse
Journalist, digital kommunikatør, kommunikationskonsulent
Kontakt
Kristian Kostrup
kkos@ma-kasse.dk
Telefon: 23 66 03 74
Website
Indrykningsdato
08-05-2019
Ansøgningsfrist
15. juni
Adresse
MA
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.