Kommunikationsmedarbejder

LittleBigHelp
LittleBigHelp
LittleBigHelp søger en stærk kommunikationsmedarbejder – barselsvikariat (min. 9 måneder)
I LittleBigHelp søger vi en erfaren og kreativ kommunikations- og markedsføringsmedarbejder til vores team i København.

Vi kan tilbyde en stilling med masser af mening, ansvar og spændende opgaver til den rette profil, som er motiveret for at arbejde for at udbrede kendskabet til LittleBigHelp som organisation og vores arbejde i Indien med udsatte børn og familier. Du bliver en del af et lille passioneret team i Danmark og får også et spændende og givende samarbejde med vores dygtige LittleBigHelp-kollegaer i Indien.

Du har erfaring med at kommunikere komplekse budskaber på letforståelig vis, samt udvikle og markedsføre engagerende kampagner og koncepter for at hverve og fastholde individuelle bidragsydere. Du er dygtig til at skrive, og du ved, hvad der skal til for at sikre engagement og opbakning til vores sag. E-mail marketing og Social medie- kommunikation er nogle af dine skarpeste kompetencer.

Du vil også være support til vores fundraisingtiltag og fondsansøgninger, research på nye samarbejder, vedligeholdelse af eksisterende erhvervspartnere og sponsorer og det administrative arbejde, der ligger bag. Med andre ord, kommer du til at arbejde med en bred vifte af opgaver fra de kreative til de mere administrative. Du skal derfor trives med alsidighed, at have mange bolde i luften og være stærk til at eksekvere.

 

I jobbet får du bl.a. ansvar for:

  • Kommunikation: E-mail marketing, Social medie kommunikation og opdatering af littlebighelp.com

  • Grafisk udarbejdelse af præsentationer (Canva) - til møder med potentielle erhvervspartnere

  • Koordinationsopgaver i forbindelse med events med mange detaljer og involverede

  • Opsætning af online auktion i Elementor/Wordpress

  • Fundraising-research og support, samt opsøgende arbejde i forhold til potentielle nye erhvervspartnere, sponsorer mm., samt vedligeholdelse af samme

  • Supportere ifm. fondsansøgninger

  • Administrationssupport – indberetning af donationer til SKAT mm.

  • Ad hoc-opgaver og andre kommunikationsopgaver

 

Kvalifikationer:

  • Skriftlig kommunikation på dansk og engelsk

  • Udtænke og eksekvere marketingkampagner og kommunikation der er engagerende og oplysende

  • Kreativ kommunikation gennem præsentationer med grafer, billeder mm.

  • Koordinering af events og kampagner

  • Excel, præsentationsprogrammer som Canva, email marketing og Google Analytics, Elementor/wordpress og sociale medieplatforme

  • Du skal kunne arbejde individuelt, være initiativrig og samtidigt en teamplayer, der hjælper og støtter op, hvor der er behov i et lille, men travlt og energisk team

 

Vores profil:
I LittleBigHelp arbejder vi for at skabe bedre fremtidsmuligheder for udsatte børn og familier bl.a. gennem skoleforberedelse til gadebørn og erhvervsuddannelser til kvinder. Vi er en lille organisation, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling. Du vil få gode muligheder for at udvikle og sætte dit præg på organisationen, da hver medarbejder tager stort ejerskab i deres arbejdsopgaver og ansvarsområder. Vi har en uformel arbejdsform, er ambitiøse i vores mål og er motiveret for at skabe en lysere fremtid for endnu flere udsatte i Indien. Som kollegaer er vi hjælpsomme og opløftende, og værdsætter en arbejdskultur hvor der er respekt, professionalisme, pålidelighed og ærlighed.

 

Løn- og ansættelsesvilkår: Vi tilbyder et barselsvikariat i en fuldtidsstilling i LittleBigHelp på Ahornsgade, Nørrebro, i et lille, passioneret og uformelt team med fleksibel arbejdstid, hvor det forventes, at der tages stort ansvar og selvbestemmelse. Løn afhænger af erfaring.
 
Ansættelsesproces: Ansøgningsfristen er senest mandag den 3. maj kl. 23.59. Motiverede ansøgninger med CV sendes til Stifter af LittleBigHelp, Lisbeth Johansen på lj@littlebighelp.com
med ”Ansøgning Barselsvikariat” i emnefeltet.
 
Interviews afholdes i uge 19 - 20. Stillingen ønskes besat senest d. 1. august 2021.
 
Ønsker du yderligere information om jobbet, er du velkommen til at kontakte Stifter af LittleBigHelp, Lisbeth Johansen på lj@littlebighelp.com eller mobil 2485 5858.
Barselsvikariatet er på min. 9 måneder.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 3. maj

Info

Virksomhed
LittleBigHelp
Stillingsbetegnelse
Kommunikationsmedarbejder
Kontakt
Lisbeth Johansen
lj@littlebighelp.com
Telefon: 2485 5858
Website
Indrykningsdato
23-03-2021
Ansøgningsfrist
3. maj
Adresse
LittleBigHelp
Ahornsgade 1, kl. th.
2200 København N

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.