Studentermedhjælper

Lev Uden Vold
Lev Uden Vold
Studentermedhjælper til kommunikation i Lev Uden Vold
Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker, der har vold tæt inde på livet? Og har du stærke kommunikative evner og lyst til at dygtiggøre dig indenfor feltet? Så er det måske dig, vi leder efter.

Lev Uden Vold er Danmarks nationale enhed, der arbejder for at sikre mere og bedre hjælp til

mennesker, der oplever vold i nære relationer. Det gør vi med konkrete tilbud til voldsudsatte og

voldsudøvere, pårørende og fagpersoner, der beskæftiger sig med målgruppen, mere viden på området, øget opmærksomhed og debat i samfundet. Målet er, at ingen mennesker i Danmark i fremtiden skal leve med vold i en nær relation.

 

Formålet med kommunikationsindsatsen er at informere om Lev Uden Volds virke og aktiviteter, at øge kendskabet til voldsområdet i Danmark generelt samt at samle sektoren og være en vidensbaseret, troværdig og uvildig samfundsdebattør på voldsområdet.

 

Hvad skal du?

Vi søger en engageret, initiativrig og kreativ studentermedhjælper, der har lyst til at prøve kræfter med forskellige kommunikationsopgaver.

 

Vi forestiller os, at du bl.a. skal være med til at producere indhold til vores sociale medier, udvikle og vedligeholde hjemmesiden, udarbejde grafiske produktioner og hjælpe til ved planlægning og afholdelse af kurser, konferencer mv. Er der noget særligt, som du med din faglighed brænder for, og som samtidig kan være med til at løfte Lev Uden Volds kommunikation til nye højder, er det kun et plus. 

 

Målgruppen for Lev Uden Volds kommunikation er bred og har et forskelligt vidensbehov. Du skal derfor kunne benytte dig af og indtænke budskaber på forskellige platforme, kanaler og metoder til at bibringe målgrupperne den ønskede viden.

 

Hvem er du?

Du er formentlig studerende på en videregående uddannelse, fx kommunikation, medievidenskab eller journalistik. Det er ikke afgørende, hvilken studieretning du har, men det er en fordel, hvis:

  • Du er en god kommunikatør i både skrift og tale.

  • Du er digitalt funderet og god til at formidle på tværs af platforme.

  • Du har erfaring med indholdsproduktion til sociale medier.

  • Du udviser et stort ejerskab for dine opgaver og kan følge dem til dørs.

  • Du har et højt engagement og tager initiativ.

Praktisk information

Vi er en organisation bestående af omkring 20 medarbejdere, og arbejdsstedet er Frederiksberg C. Vi arbejder tæt sammen, og du vil indgå i de løbende kommunikationsopgaver og også bistå kolleger fra andre afdelinger, når det er nødvendigt.

 

Arbejdstiden er 15 timer ugentligt, og vi kan tilbyde fleksible mødetider efter aftale. Stillingen er tidsbegrænset frem til 30. juni 2021 med mulighed for forlængelse, hvis Lev Uden Vold opnår forlængelse.

 

Ansøgningsproces

Du søger stillingen ved senest den 6. december 2020 at sende en samlet fil med motiveret ansøgning og CV til job@levudenvold.dk. Angiv venligst ”Student til kommunikation + dit navn” i emnefeltet på din mail. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler til stillingen fredag den 11. december 2020.

 

Du er velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Stine Oksbjerg Rydborg på tlf. 31494441 eller på mail so@levudenvold.dk, hvis du har konkrete afklarende spørgsmål til stillingen.

 

Du kan læse om Lev Uden Volds mission, vision og værdier her: https://levudenvold.dk/om-lev-uden-vold/om-os/

 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set annoncen på Kforum

Frist: 6. december

Frist: 6. december

Info

Virksomhed
Lev Uden Vold
Stillingsbetegnelse
Studentermedhjælper
Kontakt
Stine Oksbjerg Rydborg
so@levudenvold.dk
Telefon: 31494441
Website
Indrykningsdato
10-11-2020
Ansøgningsfrist
6. december
Adresse
Lev Uden Vold
Prinsesse Maries Allé 17, 5. sal
1908 Frederiksberg C

Yderligere info

Få nyhedsbrev

Få nyhedsbrev

Alt hvad du behøver at vide om kommunikation i din indbakke.

Ud over nyhedsbrevet får du max to andre faglige e-mails om ugen.

Vi bruger cookies for at give dig en bedre brugeroplevelse.